Det på de efterfølgende ark anførte er en afskrift af de daglige notater, som min Far, skibsfører Jens Nielsen Brinck, i sin egenskab af fører af barkskibet “EMILIE” af Nordby på Fanø (drg. 377 reg.-tons netto) har nedskrevet i dagbogsform under en rejse med stykgodslast fra Amsterdam til Ostindien (Celebes -Molukkerne - Celebes - Java) og retur via Capetown i tiden fra februar 1899 til april 1900.
Da Far i overensstemmelse med hin tids sprogbrug ofte har anvendt omvendt ordstilling, har jeg ved afskrivningen som oftest foretaget ændring i ordstillingen og endvidere foretaget sådanne mindre korrektioner af ortografien, som jeg har fundet påkrævet. Derudover har jeg et par steder indføjet forklarende bemærkninger, nemlig i tilfælde, hvor Far har omtalt mine to ældste søskendes fødselsdage, men forvekslet dato og person. Far har stedse haft fødselsdage inden for den nærmeste familie i erindring og omtalt dem i sin dagbog - dog ikke min (den 23. januar), men jeg blev jo også født så sent som 14 dage før Fars afrejse fra Fanø til Amsterdam og var endnu ikke døbt på tidspunktet for afrejsen.
København i januar 1971.
Foran i dagbogen har Far anført følgende Devise:
“Stol på Gud og frygt hans bud så af alle farer han redder dig ud”
For barkskibet “Emilie”, der som foran nævnt var af en størrelse på 377 registertons netto, var af rederen normeret en besætning på 10 mand, nemlig foruden skipperen: 2 styrmænd, 1 steward, 2 matroser, 3 letmatroser og 1 skibsdreng. Ved afgangen fra Amsterdam den 17. febr. 1899 bestod besætningen af følgende:
Captajn J. N. Brinck, Nordby på Fanø,
1. styrmand A. Palm, Dragør,
2. styrmand Hoyer, Kolding,
Steward J. Christensen, Dragør,
Letmatros Th. Krabbe, Dragør,
Letmatros Henrik Schiønning, Ringkøbing,
Letmatros Einar Horten, København,
Skibsdreng Georg Bartholdy, Århus, samt 2 matroser, hvis navne ikke ses anført.
Ved letmatros Einar Horten’s død den 2. marts 1899 og afmønstring af en matros i Macasser ca. medio oktober s.å. var besætningen ved afgangen fra Macasser den 23. oktober reduceret til 8 mand. Den 13/11 99 blev i Batavia påmønstret 1 matros, således at der ved afgangen fra Batavia den 18/11 99 var en besætning på 9 mand.
Kort efter afgangen blev begge styrmændene syge af feber og måtte holde køjen (1. styrmand den 23/11 og 2. styrmand den 25/11) og den 1. december måtte stewarden gøre dem følgeskab p.g.a. Dysenteri, endelig blev også letmatros Henrik Schiønning syg den 27. dec.
På grund af denne stærke reduktion af mandskabet måtte skibet anløbe Capetown for at få de fire syge indlagt på hospital, hvilket skete den 11. januar 1900. Få dage efter -d. 15/1 - blev en af matroserne p.g.a. tyveri, beruselse og spektakler ombord bragt fra borde ved hjælp af tilkaldt politi og indsat i arrest.
I løbet af de nærmest følgende dage blev påmønstret en ny styrmand og 4 nye matroser, endvidere blev stewarden udskrevet fra hospitalet som helbredt, hvorefter han på ny tiltrådte tjeneste ombord. Skibet kunne således forlade Capetown med fuldtallig besætning. I øvrigt var også letmatros Henrik Schiønning blevet udskrevet fra hospitalet, og også han gjorde den videre hjemrejse med -men som passager!
Allerede samme dag, som “Emilie” afgik fra Capetown den 24/1 1900 blev stewarden på ny syg, og i løbet af den følgende måned forværredes hans helbredstilstand, og 25. febr. 1900 afgik han ved døden og sænkedes i havet. Skibets arbejdsduelige besætning var således på rejsen fra Capetown til Amsterdam indskrænket til 9 mand.
Dagbog
ført ombord i barken Emilie” af Fanø, Captain J. N. Brinck.
Den 6. februar afrejste jeg fra Fanø til Amsterdam for at overtage førerposten på barken “Emilie” tilhørende Sejlskibsrederiet “Fanø”. Efter en rørende afsked med min elskede hustru og bom i hjemmet og siden med familie og venner på dampskibsbroen afgik jeg med Fanø-paketten til Esbjerg, ikke just videre glad i sind over adskillelsen fra mine kære i hjemmet, hos hvem jeg havde tilbragt en uforglemmelig skøn og herlig tid af næsten 10 måneder. Men tilbage til min rejse. - Ankom lykkelig og vel til Esbjerg, tog afsked med de i damperen ombordværende venner, drak endnu til slut en lille afskedspunch med lods Olsen og satte så kursen efter banegården. Klokken 11.43 afgik jeg med toget østpå. Havde i Lunderskov et ophold på 2Vi time, hvilke på det sted især blev mig forfærdelig lange og kedelige. Tog først en lang spadseretur ud af byen i den kolde vinterluft, da jeg så kom tilbage, drak jeg kaffe. Da det var besørget, havde jeg endnu en time til togets afgang, som jeg dels tilbragte med at gå og gabe på alle mulige plakater og jembanekort. Drak en bajer, senere en lille Cognac, og fik da endelig tiden listet hen, til toget fra Kolding løb ind på stationen, og jeg var ikke sen til at stige ind. Afringning med klokken og lokomotivets langtrukne fløjten, og fut-fut - rejsen startede igen syd på ud af Danmarks land og rige. Give Gud, at jeg atter må vende sund og rask tilbage til mit herlige fødeland og alle mine efterladte kære. Dog - trøstig fremad ved tanken om, at “Den Gud vil bevare er uden al fare”, min afdøde moders valgsprog.
Rejsen fra Lunderskov til Hamburg forløb temmelig hurtigt. Havde ingen ulejlighed ved toldgrænsen, da de hørte, jeg skulle til Amsterdam. Havde rejseselskab af en livsforsikringsagent Jensen, som jeg kendte fra Fanø, og som steg ud i Flensburg. Da der var et 10 minutters ophold, var vi just inde og drak et afskedsglas sammen. Havde senere rejseselskab af et par tyske rejsende i Elektricitetsfaget, hvorom de vrøvlede hele tiden indtil Neumünster, men da jeg ikke var nok inde i de ting, interesserede deres konversation mig ikke ret meget, især da det skete på den storpralende måde, som for det meste er tilfældet med Tyskere. Til Hamburg ankom jeg Ca. kl. 10 aften og fandt der min gode ven P.J.Clausen med frue samt Capt. P.H.Clausen på stationen at tage mod mig. Opholdet der - ca. 3 kvarter forløb umådelig hurtigt, da jeg der måtte løse billet til Amsterdam og få mit tøj ekspederet samt mine danske penge vekslet til tysk mønt. Da alt det var besørget, var der gået just så megen tid, at vi kunne tage os en kop kaffe. Og så kom udråberen : “Einsteigen nach Bremen-Osnabrück”, det tog, som jeg skulle med. Tog derfor hurtigt en hjertelig afsked med vennerne der, og ledsaget af deres bedste ønsker indtog jeg atter plads i toget, men denne gang i II kl. kupe. Og atter gik det nu vesterpå efter Bremen. Det er gode vogne disse II kl., men man må jo stikke konduktøren en lille drikkeskilling i næven for ikke at blive mere end to i hver kupe, så man kan få lejlighed til at sove. Indtil Bremen havde jeg selskab af en lang, tynd, opløben Tysker, en rigtig “Dandy”, så ham havde jeg ikke lyst til at indlade mig i samtale med, hvorfor jeg bestilte mig en Cognac af det bedste. Der er nemlig restaurant i disse vogne. Det blev rigtignok også en pebret Cognac, da den kostede ikke mindre end 75 Pf, men jeg betalte samme uden at blinke eller gøre vrøvl og gav endda kelneren en 10 Pf. i drikkepenge, nød rolig min Cognac, som om det var en hverdags sag for mig at drikke Cognac til 75 Pf., hvilket, tror jeg, imponerede “Vindspilleren” ved siden af mig, da han af og til betragtede mig, som om han ville udgrunde, hvad slags menneske jeg var. Men jeg drejede ham ganske
rolig ryggen og lagde mig til at sove. Jeg lå så i en halv døs og halvsov, indtil vi ankom til Bremen.
7. febr. Her steg “Vindspilleren” ud, og jeg fik nu en anden rejsekammerat, et net ungt menneske (som jeg senere under rejsen fik at vide var kornhandler i Amsterdam). Vi kom snart i livlig underholdning med hinanden, da han talte flydende Tysk. Jeg fik således at vide, at han også skulle til Amsterdam. Fra Bremen til Osnabrück sov eller rettere halvsov jeg hele tiden. Der havde vi cirka en times ophold, som jeg benyttede til at få lidt at leve af. Steg så atter ind og fortsatte rejsen. I Oldenzaal måtte jeg ud for at få mit tøj revideret, da det er den hollandske toldstation. Det blev klaret i løbet af et par minutter, da de ingenting efterså, især da de hørte, jeg var sømand, som skulle afgå med skib fra Amsterdam. Endelig kl. ca. 10.15 hollandsk tid (formiddag) løb vi ind på Amsterdam centralbanegård, og den kedsommelige køretur på næsten 24 timer således vel overstået. Disse jernbaneture er just ikke mit sværmeri, det går dog an, når det bærer mod hjemmet, så finder jeg mig ganske godt i det.
Ved ankomsten til Amsterdam var Capt. A.Møller på banegården at tage imod mig tillige med en skrædder Donnerdahl, som hjalp os med at få fat på en droske samt at få mit tøj udleveret. Og nu gik det i strygende fart, så hurtigt som den stivbenede krikke kunne kritte af ned ad havnen til igennem en endeløs masse gader og over broer og i et øsende regnvejr (thi vejret var nemlig slået om fra frost til tø). Efter cirka tre kvarters kørsel nåede vi endelig “Handelskade”, hvor skibet lå. Gik ombord og beså sagerne. Gjorde bekendtskab med styrmanden, en Dragør’er, A.Palm, 2. styrmand Hoyer fra Kolding og steward J.Christensen fra Dragør. Tillige var der endnu ombord 3 letmatroser, Th.Krabbe fra Dragør, Henrik Schiønning fra Ringkøbing og Einar Horten fra København samt en dreng Georg Bartholdy fra Århus. Manglede således to mand i at have fuld besætning. Gjorde endvidere bekendtskab med skibets stevedor P.Bakker, som så ud til at være en dygtig og pålidelig mand.
Efter at vi havde fået noget at spise, og jeg fået mig vasket, begav vi os atter iland for at blive bekendtgjort med de forskellige herrer og firmaer, som havde med skibets sager at gøre. Hertil medgik også hele resten af dagen. Var hos mæglere, skibshandlere, konsul, bager, grønthandler etc. etc., som man har mere eller mindre at gøre med, inden man bliver ekviperet og udrustet til en lang sørejse. Kom ombord om aftenen ca. kl. 11, sov på sofaen og faldt straks i søvn, da jeg var umådelig træt af den lange rejse og den megen leben rundt i byen hele dagen.
8. febr. Efter en god nats ro stod jeg frisk og godt tilpas op om morgenen kl. 8. Efter at have skaffet gik vi atter iland for at påmønstre mandskabet, hvilket også blev besørget med undtagelse af een mand, en matros, som ikke mødte. Sendte de andre folk ombord for at påbegynde arbejdet, og løb så resten af dagen rundt for at få fat i en matros. Langt om længe fik vi fat i en Finne, som så mønstrede på dagen efter. Der var imidlertid opstået noget vrøvl på mæglerkontoret om noget i skibet indladet gods, på hvilket styrmanden havde afgivet 2 Receivers, så der var en løben frem og tilbage og vrøvlen i det uendelige, men det klarede sig dog til sidst tilfredsstillende for alle parter. Besøgte om aftenen et lille theater og kom ombord ca. kl. 12.
9. febr. Var iland hele dagen i forretninger hos konsul, mægler, skibshandler etc., spiste iland på en meget stor restaurant kaldet “Krasnapolski”, hvor flere hundrede personer kan spise samtidig. Det kostede os ca. 1 Hfl. pr. mand, hver gang vi spiste der, hvilket jo er ganske moderat. Angående Amsterdam, da er det en meget vildsom by at finde rede i med dens umådelig mange gader og broer og kanaler i een uendelighed. Jeg kunne således i de første 3-4 dage slet ikke finde rede i alt dette, og selv Capt. Møller tog ofte fejl, så det skete tit, at vi kom rent ud af bestikket og gik og drev rundt et par timer uden at kunne finde ud af, hvor vi var, indtil vi til sidst traf på et eller andet bekendt sted, hvor vi kunne se, vi havde været før. Vi satte så derfra den rigtige kurs efter kendte steder. Efter endte forretninger den dag tilbragtes aftenen i et lille teater, og vi kom som sædvanlig ombord kl. 12.
10. febr. Indtog resten at ladningen i Amsterdam. Bestilte slæbedamper og lods til at gå ned til Boitenhouse for at laste krudt. Captain Møller pakkede sit tøj sammen og tog iland ca. kl. 11 formiddag. Han ville gerne have blevet og taget med skibet ned, men da han måtte tegne konos-sementer under, gik det ikke an. Kl. 12 kom lodsen og vi gjorde alt klar til at slippe los. Kl. 1 kom damperen og slæbte nu af ned ad kanalen, så vi ankom til Boitenhouse kl. 3.30 alt vel. Vinden S.V. frisk kuling. Turen ned ad kanalen er just ikke så videre interessant, da landet kun er tyndt befolket og landet i sig selv meget lavt. Det ligger for det meste lavere end selve kanalen, så der er opført svare diger på hver side af samme for at forhindre oversvømmelse. Så snart vi havde fortøjet ved Boitenhouse, kom krudtlægteren langsside, og vi gik nu straks i gang med at tage over, hvilket tog ca. 3 kvarter. Jeg havde imidlertid fået slæbedamperen til at vente på mig for at gå med op til Amsterdam igen. Efter endnu en gang at have efterset, at skibet var vel fortøjet, satte vi atter kursen efter Amsterdam kl. ca. 5 eftm. og ankom kl. 6.30. Var så på mæglerkontoret med Receiveren over krudtet og traf atter sammen med Capt. Møller, som havde kedet sig frygteligt i den tid, jeg havde været nede med skibet. Efter endte forretninger og efter at have bestilt natlogis gik vi på “Krasnapolski” for at få noget at spise. Senere gik vi hen i “Flora”, et lille teater. Gik til køjs kl. ca. 12.
11. feb. Efter en god søvn tømede vi begge ud kl. 8 og spiste frokost. Gik derpå i forretninger. Besøgte bl. a. chefen for mæglerfirmaet De Vries & Co., Mr. Bullen, i hans hjem for at ordne noget angående ladningen. Kørte i droske helt ud i udkanten at byen, hvor han beboede en villa. Blev meget venligt modtaget, og gav han mig indtryk af at være en gentleman helt igennem. Efter endte forretninger der var klokken ca. 2 eftm., så vi tog nu sporvognen ind ad byen til sammen med Mr. Hoegterp, en at clerckene fra De Vries & Co’s kontor, en prægtig ung mand og den, som havde mest med skibets sager at gøre. Gik nu på “Krasnapolski” og fik lidt at leve af, da vi ikke havde nydt noget siden om morgenen bortset fra forskellige glas Madeiravin. Var aher på kontoret og fik der at vide, at papirerne ikke kunne blive færdige før mandag, og at der var endnu 4 kister, som skulle med. Da det var for sent at komme med damperen ned til skibet, klarede vi vore egne private forretninger hos skrædderen Donnerdahl, hos hvem jeg havde fået “Slopkiste” til en værdi at ca. 600 Hfl., samt hos skomageren og hos skibshandleren, hvor jeg havde fået en hel del salt kød med til forhandling, samt indkøbte en hel del småsager til eget brug. Tog en lang spadseretur efter at have spist til aften i “Krasnapolski” og gik til køjs kl. ca.
11.
Søndag 12. feb. Stod op kl.8, spiste frokost og begav os så ned til damperen, som afgik kl. 10 til Boitenhouse. Kom ombord kl. ca. 12 og fandt alt vel ombord. Benyttede nu eftermiddagen til at gøre vort private mellemværende op. Efterså de forskellige kort og bøger og andre sager, bl.a. en del malerier og bakker, tobak etc., som jeg måtte overtage fra Capt. Møller, og som han havde købt til forhandling demde i Østen. Efterså den ombordsendte “Slopkiste” og fandt alt rigtigt. Fik alle sagerne stuvet væk og mig selv ordentlig indkvarteret, hvortil der jo endnu ikke havde været rigtig tid i Amsterdam. Da alt var besørget, var det skaffetid. Drak os så senere et par bajere og gik derpå tilkøjs kl. Ca. 10, jeg for første gang i min køje og Møller på sofaen. Og Jeg må tilstå, at jeg sov rigtig godt til den lyse morgen.
13. febr. Kl. 8 var vi aher klar til at gå iland, da damperen til Ijmuiden skulle passere kl. 8/4. Kom just tidligt nok til at komme med, og vi var således kl. Ca. 10 aher i Amsterdam, just tidligt nok til aher at begynde forretninger. Var først mndt og betale forskellige regninger og sendte hjem til min kone 70 Hfl.(ca. 102 kr.) af mit 2 måneders forskud. Og hermed gik det meste af dagen indtil aften, var da på kontoret og fik endelig alting klart til kl. Ca. 10 aften. Var i løbet af dagen aher hos Mr. Bullen i hans hjem for at aftale alt angående ladning og fragt. Efter at alt var
klappet og klart på kontoret, og vi hver jeg og Capt. Møller havde modtaget 25 Hfl. i drikkepenge, hvoraf vi dog hver gav Mr. Hoegterp 5 Hfl. for hans hjælp og imødekommenhed samt al hans umage, begav vi os hen hos vor logisvært Mr. Veet og tog os nu adskillige små Madeiraer ovenpå den tur. Tog derefter en spadseretur i byen og kom hjem kl. ca. 12 og gik tilkøjs.
14. febr. Da vinden om morgenen endnu var SV altså modvind, blev jeg Amsterdam til kl. 4 eftm. og hjalp Capt. Møller med at klare resten af regningerne, så han kunne blive færdig til at rejse hjem med aftentoget. Spiste den dag atter på “Krasnapolski”. Tog så om eftm. afsked med alle bekendte. Afhentede mine papirer på kontoret, og vi gik så til damperen, som skulle føre mig ned til Boitenhouse, og som afgik kl. 4.30. Drak endnu et par afskedsglas sammen og takkede hinanden for behageligt samvær. Tog derpå en hjertelig afsked med hinanden ved damperen, og her skiltes således vore veje. Jeg tog mod Vest og han mod Øst. Jeg følte dog en smule vemod ved at skilles, da vi nu havde været sammen daglig i over en uge. Jeg nåede således lykkelig ned til skibet kl. Ca. 6, og Capt. Møller kom også rigtig afsted med aftentoget kl. 6 Vi.
Ombord fandt jeg alt vel, men følte mig dog ensom og forladt ombord i mit lille rige. Jeg gik derfor tidligt tilkøjs, bad en stille aftenbøn til Gud om at være hos mig og stå mig bi i den gerning, jeg nu var sat. Bad ham beskytte min elskede hustru og børn samt alle kære derhjemme og os alle her ombord og atter føre os glade og lykkelige sammen igen.
15. febr. Vinden stadig SV., altså modvind. Var ombord hele dagen og efterså og ordnede mine forskellige ting. Gjorde skibet rigtigt søklar. Satte vagten kl. 8 og gik tilkøjs.
16. febr. Endnu stadig modvind. Gik med damperen op til Amsterdam for at få noget proviant ned, smør og sukker, da alt proviant for rejsen var forseglet, endvidere for at købe nogle sine nødvendighedsgenstande, som manglede ombord. Kom til Amsterdam kl. 10 og fik mine ærinder forrettet, men kedede mig så gruelig resten af tiden til kl. 4, da damperen skulle afgå igen, især da jeg gik ene og drev om. Ej heller turde jeg vove mig ret langt for ikke at løbe vild. Fandt dog hen “Krasnapolski” og fik mig en god middag, kogte rødspætter med kartofler og smørsauce, hvilket smagte mig ganske fortræffeligt. Endelig fik jeg da tiden drevet hen. Tog endnu en gang afsked med bekendte og stak så af med damperen ned efter og kom ombord kl. 6, alt vel, med min proviant. Modtog et brev fra min hustru ved ankomsten ombord, det livede mig dygtigt op. Gik til køjs kl. 8 og sov godt.
17. febr. Tørnede ud kl. 7. Vinden var da endnu SV, men den trak sig hen imod kl. 8 om på SØ. Fik nu travlt med at komme iland og få telegraferet til Ijmuiden efter lods og damper. Gjorde alt klart ombord til at afgå. Kl. 11 kom damper og lods og slæbte så ned til Ijmuiden, hvor vi fortøjede i den store sluse kl. 1. Fik toldrevisionen og sølods ombord og var ude tilsøs kl. ca. 2, hvor vi kvitterede damper og lods og satte alle sejl. Vinden ganske flov sydlig. I Ijmuiden købte jeg endnu en hund (som jeg gav 3 Hfl. for), da vores hund var løbet bort i Amsterdam, endvidere ferske rødspætter, så vi fik en god middag. Vi er således nu velbeholdne i åben sø. Oh Gud, tag du os alle i din varetægt og før os lykkeligt og vel frem over havet til vort bestemmelsessted. -Som første plads er S uem al ata, dernæst Menado, Ternate og sidst Macassar. Det tog jo lidt lang tid med at få alle sejl sat, men da alt er stift og mandskabet nyt og uvant, så må det vel undskyldes. Angående mandskabet, når jeg nu tager et overblik over dem alle, da kunne jeg nok have ønsket mig nogle flere mænd og nogle færre drenge, for 4 drenge i en besætning på 10 mand er lovlig meget, når man skal sige sandheden. Men det er jo desværre en gennemgående skade ved alle Fanøskibe, at de skal bemandes halvt med drenge. Dog, det får jo nu gå, og vi får klare os med dem, som de er. Efter at alt var klaret op, lod jeg min vagt gå tilkøjs, men blev selv på dækket og tog første vagt fra 8 - 12. Havde da en jævn frisk kuling af SØ til ca. 6 knobs fart med tyk og diset luft.
18. febr. Havde jævn kuling til kl. 8 morgen, da vi fik flov og tyk tåge. Mindskede sejl og gjorde tågesignaler. Kl. 12 middag hørtes lyden af Vest-Hinders fyrskibs tågesignal i SØ. Observ. 51°29’n.br. og 2°7’e.lgd. Flov og stille hele eftm. med tyk, diset luft. Kl. 11 faldt vinden SV.
Søndag 19. febr. Flov og stille hele dagen. Hørte stadigvæk lyden af North Goodwin’s tågesignal, så vi med nogenlunde bestemthed kunne fastslå, hvor vi var. Kl. 4 eftm. pejlede samme i N NV, gisnet afstand 5 kvartmil. Kl. 8 East Goodwin i NV, afstand 4 kvm. Satte kursen VSV efter Dungeness. Helligholdt dagen. (1 kvartmil = 1 sømil = 1852 m).
20. febr. Vinden østlig, jævn frisk kuling med tyk, diset luft. Ingen landkending hele dagen, men hun jollede godt af, og glade var vi alle for den gode vind, som så hurtigt førte os ud af de snævre farvande. Men der måtte jo holdes skarp udkig for at undgå kollisioner i den tykke, disede luft. Alt vel ombord.
21. febr. Stadig frisk østlig kuling til en 8 knobs fart. Kl. 5Ά fik Start Point i sigte i NNVVW og tabte samme af sigte igen kl. 6.30 i NNØAØ. Stadig meget tyk og diset luft. Satte kursen efter Lizard for om muligt derfra at blive rapporteret. Kl. 1.20 fik samme i sigte i gisn. afst. 5 kvm., men det var så tykt, at vi just kunne skelne landet og således ikke til at tænke på at hejse kendingssignaler. Men da vi samtidig passerede en damper for østgående, hejste vi vore kendingssignaler for ham, og som han besvarede. Jeg håber således, at han rigtig har rapporteret os, så at I, mine kære, har fået budskab om, hvor vidt vi var. Satte nu kursen VSV NV ud på det store Atlanterhav, og glade var vi alle ved at være kommet så hurtigt ud af de farlige farvande.
22. febr. Vinden SØ og østlig med jævn kuling. Var om midd. på 48°31’ n.br. og 7°44’ v.lgd.
Alt vel ombord.
23. febr. Vinden sydlig, flov kuling. Intet mærkværdigt at bemærke. Til midd. på 48°06’ n.br. og 8°47’ v.lgd.
24. febr. Vinden sydlig, tiltagende. Småsejl fast, høj næsesø, lidt fremgang. Til midd. på 46°30’ n.br. og 10°43’ v.lgd.
25. febr. Vinden nordlig, jævn frisk kuling, fører alle sejl. To medgående fuldskibe. Til midd. på 45°58’ n.br. og 13°49’ v.lgd.
Søndag 26. febr. Vinden nordlig, flov, senere stille. Tre medgående sejlere, svær NV-dønning. Skibet slingrer voldsomt. Kl. 12 middag på. 44°24’ n.br. og 14°39’ v.lgd. Helligholdt dagen.
27. febr. Vinden SS, flov, senere tiltagende kuling. Riggede St-røjlrå op og satte sejlet om formd. og For-røjlrå op om eftm. Kl. 12 middag på 44°14C n.br. og 14°48’ v.lgd.
28. febr. Vinden SØ, frisk kuling. Fører alle sejl. En medgående bark i sigte. Slog storsejlet under og satte samme. Kl. 12 middag på 41°55’ og 16°17’ v.lgd.
1. marts. Vinden stadig SØ, frisk kuling. Alle sejl i top. 3 medgående sejlere. Kl. 12 midd. på 38°37’ n.br. og 17°23’ v.lgd. Hen ad imod aften vinden tiltagende, gjorde småsejlene fast. På første vagt stadig tiltagende. Tog bramsejlene fra hende, og hen imod kl. 12 stormkuling.
2. marts. Da styrmandens vagt kom på dækket, firede vi for-overmærssejl, tog selv roret og lod alle mand gå op for at gøre samme fast. De var just kommet op og havde endnu ikke fået fat i sejlet, da jeg pludselig bemærkede fra roret af ligesom der blev kastet noget ned fra oven af, som om det var en rulle tovværk, der kastedes ned. Men på grund af mørket kunne jeg ikke skelne, hvad det var. Men jeg ser da, at alle mand kommer hastende ned ad rigningen igen uden at have fået sejlet fast, og som imidlertid slog tordenskrald. Det anede mig da straks, at det måtte være en mand, der var faldet ned. Og det viste sig da også, at det var letmatros Einar Horten af København, som havde mistet taget eller trådt fejl, Gud ved hvorledes, og styrtet på hovedet ned ovenpå lukafdækket. Det viste sig, at han havde forslået hovedet voldsomt, havde et dybt
sår lige mellem øjnene, der var forfærdelig opsvulne, samt højre arm brækket. Han åndede meget tungt og var aldeles bevidstløs. Fik ham nu vasket af og forbunden så godt som muligt, men åndedrættet blev stadig besværligere hos ham, så vi indså nok, at det ville have døden tilfølge. Og indtrådte døden også kl. 2, ca. halvanden time efter at han var faldet ned, og uden at han var kommet til bevidsthed. - Gud være hans arme sjæl nådig. Det blev jo en sørgelig nat. Nu var rejsen gået så godt hertil, næsten uden at have haft et sejl fast, og så skulle sådan noget ske første gang. Dog, det varjo så Guds vilje, og hvad han gør er vel gjort. Jeg for min part fik ikke mere søvn i mine øjne den nat, skønt jeg smed mig i styrmandens køje, da jeg ikke holdt af at ligge inde ved siden af liget. Hen ad morgenstunden løjede vinden af igen, men der går en voldsom høj østlig dønning, så skibet slingrer voldsomt. Kl. 12 midd. var vi på 35°53’ n.br. og 18° 19’ v.lgd. Om eftm.: Syede liget af Einar ind i hans køjetæpper og bar ham nu op på dækket på en båre, befæstede endvidere en sæk med sand til benene. Derefter talte jeg et par ord ved hans båre efter at have kaldt hele mandskabet hen og hejst flaget på halv mast. Oplæste salme nr. 392 (:I lovlig kald i kristen tro:) og bad til sidst Fadervor, hvorefter hans lig sænkedes i havet kl. 1.30. - Det er første gang i de 21 år, jeg har sejlet tilsøs, at jeg har begravet en på søen. Og der er noget vist gribende ved en sådan begravelse på søen fremfor på landjorden, at se de få men alvorsfulde ansigter af matroserne med blottede hoveder sænkende en af deres kammerater i havet.
Det varjo noget trist i de første dage derefter, men lidt efter lidt kom humøret igen hos os alle. -Efter begravelsen optog jeg fortegnelse over hans efterladenskaber, som jo skal sendes til hans hjem.
Gud styrke hans moder, når hun modtager sørgebudskabet om hans død. Hun besøgte ham jo sidste jul i Amsterdam, vel næppe anende, at det var sidste gang, hun så ham. Men det er jo en sømands lod så ofte.
Flov kuling resten at dagen med høj dønning, så skibet slingrer voldsomt. Vinden nordøstlig.
3. marts. Atter fint vejr og fører alt hvad trække kan. Kl. 12 middag på 34°28’ n.br. og 18°46’ v.lgd. 14 dage i søen. Syede selv på sejl hele dagen. Det ubehagelige indtryk af ulykken begynder så småt at fortage sig.
4. marts. Vinden NV, jævn frisk kuling fører alle sejl. En medgående sejler. Til midd. på 32°51’ n.br. og 18°52’ v.lgd. Om eftm.: Holdt vaskedag. Alt vel ombord. En medgående damper i sigte.
Søndag 5. marts. Vinden nordlig og NV, jævn frisk kuling, god fremgang. Til midd. på 30°40’ n.br. og 19°36’ v.lgd. Helligholdt dagen. En medgående sejler i sigte.
6. marts. Vinden NV, jævn kuling, fører alle sejl. Til midd. på 28°18’ n.br. og 20°42’ v.lgd. Skiftede en del sejl. Syede selv på sejl hele dagen. En medgående sejler i sigte.
7. marts. Vinden NO, flov kuling, skiftede sejl og syede selv på sejl hele dagen. Til middag på 27° 19’ n.br. og 21°7’ v.lgd. En medgående bark. Alt vel ombord.
8. marts. Vinden NO, frisk kuling, fører alle tjenlige sejl. Reparerede selv på sejl. Til midd. på 25°47’ n.br. og 21°52’ v.lgd. På eftermiddagen stak en springer (delfin) og fik nu stegt springerlever til aften, som smagte fortræffeligt.
9. marts. Vinden NO, frisk med byger. Samme medgående bark i sigte. -. Spiste springerbøf til morgen og aften, som smagte fortræffeligt. - Til midd. på 23° 14’ n.br. og 23° 18’ v.lgd. Om eftm. 3 medgående sejlere i sigte, 2 barker og 1 brig. Alt vel ombord.
10. marts. Vinden NO og østlig, frisk kuling. En medgående bark i sigte. Til midd. på 20°30’ n.br. og 24°28’ v.lgd. Reparerede sejl.
11. marts. Vinden det samme, jævn frisk kuling, fører alle sejl. Samme medgående bark. Til midd. på 18°5’ n.br. og 25° 12’ v.lgd. Kl. 3 eftm. fik øen Set. Antonio i Cap Verdiske øgruppe i sigte. Tog en standobservation og så, at vores kronometer stemte aldeles nøjagtig efter den opgivne stand og gang fra Amsterdam. Passerede øen i ca. 10 kvm’s afstand. Holdt vaskedag. Hertil er vi 22 dage i søen, som jo må betragtes som godt.
Søndag 12. marts. Vinden 0 og SØ, jævn frisk. 2 medgående barker i sigte. Til midd. på 15°34’ n.br. og 25°36’ v.lgd. Om eftm. en modgående damper. Hejste vore kending s signaler N.F.V.W., men han besvarede dem ikke, så jeg antager, han ikke har kunnet se dem. Helligholdt dagen.
13. marts. Vinden NØ, jævn frisk brise. Syede selv på sejl hele dagen. Tiden går jo så godt, når man har noget at bestille, og her er en del at gøre med sejlene, af hvilke mange er pyntede med gamle kaffesække. Til midd. på 13° 17’ n.br. og 25°46’ v.lgd. 24 dage i søen.
14. marts. Vinden østlig, jævn brise. Begyndte at kalfatre dækket forude og syede sejl og gjorde ankerspil rent etc. Til midd. på 10°58’ n.br. og 25°35’ v.lgd. Alt vel ombord.
15. marts. Vinden ØNØ, jævn brise. Syede på sejl, kalfatrede og malede jemtøj. Til midd. på 8°39’ n.br. og 25° 18’ v.lgd. 26 dage i søen.
16. marts. Vinden nordøstlig, jævn brise. Syede på sejl, kalfatrede og andet skibsarbejde. Til midd. på 5°51’ n.br. og 24°44’ v.lgd. Alt vel ombord.
17. marts. Aftagende kuling, nordlig og østlig. Syede sejl og kalfatrede etc. Til midd. på. 3°35’ n.br. og 24°48’ v.lgd. Om eftm. signalerede med en tysk bark, hvis kending s signaler var R.J.K.Q., kommende fra Newcastle bestemt til Cap George, Australien. Efter hans opgivende 26 dage i søen, som jeg næppe tror stemmer, da vi i dag bar 28 dage, så han skulle have slået os 2 dage, det er næppe troligt. Hen imod aften byger med regn, så vi kan nok betragte NØ-passaten for ovre og kommer nu ind i det variable bælte, som dog - Gud ske Lov - ikke er ret bredt på denne tid.
18. marts. Vinden sydøstlig, flov med regnbyger hele Etmålet1. Til midd. på 2°31’ n.br. og 25°0’ v.lgd. Samme medgående bark i sigte.
Søndag 19. marts. Variable vinde med byger, regn, torden og lyn. Meget lidt fremgang. Fyldte 3 vandfade med regnvand. Samme medgående bark.
20. marts. Variable vinde, mest stille, megen regn. Fyldte alle vore tomme vandfade med regnvand. 2 medgående barker i sigte. Næsten ingen fremgang. Ingen observationer.
21. marts. Variable vinde med regnbyger. De samme 2 barker i sigte. - Gav mandskabet fri for hele dagen, da jeg i dag fylder 35 år. De fik en ekstra flaske Genever samt ekstra spisevarer til frokost og en flaske Rom til aften. Vi her agter tog os først en kaffepunch til frokost samt kalvekoteletter, hen ad på formiddagen et glas øl og om eftermiddagen et glas vin samt spiste resten af Mors småkager, som jeg fik med på rejsen til Amsterdam. Jeg havde da således lidt at erindre hjemmet med. I derhjemme har måske nok fejret dagen lidt bedre og bagt en kringle i anledningen. Det havde jo været bedre at have været med der, men med Guds hjælp sker det til næste år.
- Det var en våd fødselsdag, da vi har haft dygtig med regn i eftm. og meget lidt vind.
22. marts. I dag har vi næsten haft helt stille hele Etmålet. Fik endelig held til at få en observation, og det viste sig, at vi til middag kun var på 1°15’ n.br. og 25°40’ v.lgd. Jeg havde gjort regning på at have været ca. Io sydligere, så skuffelsen var ikke så lille. Dog hen ad imod aften fik vi en frisk nordlig vind med en svær byge. Regnen skyllede ned i strømme. Lyn og torden. Kl. 9 aften, just som det gav en lille klaring, fik vi pludselig øje på et stort fuldskib for til luvart mod-
gående. Fik just så megen tid, at vi kunne luffe op og gik agten om samme, vel ikke to skibslængder fra hinanden. Havde det været 5 minutter før, mens regnen strømmede ned, og vi ikke kunne se en skibslængde fra os, da var vi temmelig sikkert løbet ind i hinanden, og resultatet kan man grues ved at tænke på. Der ser man igen, at “den Gud vi bevare, han er uden al fare”. -Det har jo i dag været tante Johanne’s fødselsdag, så mine tanker har ofte dvælet ved hjemmet i dag, da hun vel nok har foranstaltet et lille gilde. Hendes mand har vel også nok erindret dagen. Jeg har hver dag holdt skarpt udkig efter “Nanna”, da han jo omtrent vil kunne være her ved denne tid. Det kunne være morsomt, om vi kunne træffes. Alt vel ombord.
23. marts. Flove vinde af 0 og S SØ, men ingen byger af betydning, så jeg håber, at vi nu er igennem det værste, og at det er SØ-passaten, der har indfundet sig. Var til midd. på 0°30’ n.brd. og 25°53’ v.lgd. Vi vil således endnu i dag passere Linien, og det bliver da med 34/4 dag, som jo er en middelgod rejse. 2 medgående sejlere i sigte. - Vaskede skibet udenbords. Alt vel ombord.
24. marts. Vinden sydøstlig, jævn frisk kuling, fører alle sejl. Til midd. på 1°8’ s.brd. og 26° 13’ v.lgd. har 3 medgående barker og 1 modgående. For ham satte vi vore kending s signaler, men de blev ikke besvaret, så han har vel ikke kunnet se dem. Fiskede selv en stor Bonit på ca. 25 pund, så vi får stegt fisk til aften. Dog holder jeg ikke af den slags fisk, da de er så tørre og sommetider giftige. Har i dag begyndt på en sykasse til min lille Julie, så snitteværket skal nu til at begynde til tidsfordriv. Alt vel ombord.
25. marts. Meget flov østlig kuling, klar luft, så vi har kun gjort lidt fremgang. 3 medgående barker tæt ved os, så vi har da selskab, som vijo forresten har haft næsten hele vejen hertil. Fælles nød er jo sød. Til midd. på. 2°11’ s.brd. og 26°36’ v.lgd. Hele eftm. flov og stille, så det er en bedrøvelig passat. Har begyndt at snitte på en sykasse til Julie for at få tiden til at gå. Tankerne dvæler jo, i den tid jeg snitter, mest ved hjemmet og de herlige dage, jeg der har tilbragt blandt hustru og børn. Alt vel ombord.
Søndag 26. marts (Palmesøndag). Endnu fremdeles flov og stille. Har i dag 4 lidelsesfæller, alle barker. Jeg har tilbragt hele dagen med at snitte på låget til Julies sykasse, og mange er tankerne, som i dag er passeret revue gennem hjernen. Jeg har det jo godt og er sund og rask. Give Gud, at I mine kære alle er det samme. Alt vel ombord.
27. marts. Meget ustadig kuling af SØ og S SØ, kun lidt fremgang. 2 medgående og 1 modgående bark i sigte. Til midd. på. 4°0’ s.brd. og 27° 17’ v.lgd. Syede sejl det meste af dagen. Alt vel ombord.
28. marts. Blev purret ud kl. 6, da vi havde en nordgående bark tæt ved os. Hejste vore kendingssignaler N.F.V.W., som rigtig blev besvaret fra barken, der viste sig at være en Hollænder, hvis kending s signaler var Q.G.S.D. Jeg håber således, at I mine kære må få den rapport om 1 måned - 5 ugers tid og således se, hvor langt vi er nået. Det går ellers kun småt, da vi har en meget ustadig og meget skral passat, men jeg håber, at det snart må blive bedre. Var til midd. på 5° 16’ s.brd. og 28° 17’ v.lgd., så strømmen har kørt os voldsomt vesterpå. I eftm. har vi endog haft vinden helt SSV og sydvestlig en tid. En medgående sejler i sigte for i læ. Syede sejl hele dagen. Var i mindre godt humør på grund at den dårlige vind. Ellers alt vel ombord.
29. marts. Stadig variable vinde og regnbyger, ja havde endogså vinden helt i SV, så vi måtte gå over stag for styrbords hals. Til midd. vendte igen, da vinden trak sig mere sydlig. Til midd. på 6°9’ s.brd. og 29° 16’ v.lgd. En modgående bark i sigte. Hele eftm. indtil kl. 8 stille og omløbende, megen regn, senere let brise af S SØ. Var selv i dårligt humør hele dagen på grund at den dårlige vind og megen regn, som voldte forstyrrelse i skibets arbejde. Er heller ikke rigtig fornøjet med styrmandens fremgangsmåde, da han er mig for ligegyldig med skibets arbejde og ikke viser spor af interesse for at få arbejdet gjort tilfredsstillende, så det hele bliver sjuskeri. Men senere mere herom. Alt vel ombord.
30. marts (Skærtorsdag). Har nu atter fået en pæn, jævn brise at SSØ, så det går igen jævnt godt. Til midd. på 7°45’ s.brd. og 29°45’ v.lgd. Om eftm. atter omløbende vinde med svære regnbyger, så vi måtte have småsejlene fast. Formiddagen benyttede jeg til at gøre alt mit gamle tøj istand. Efter at have taget min middagssøvn snittede jeg lidt på sykassen. Alt vel ombord.
31. marts (Langfredag). Hele natten omløbende vinde med byger, hen ad formiddagen bygerne i aftagende. Vinden frisk sydlig og således meget skral. Til midd. på 9°5’ s.brd. og 30°40’ v.lgd. Om eftermiddagen frisk kuling af SSØ, mod aften atter byger. Angående mig selv, da har jeg mest fordrevet tiden med at snitte. I formiddags gjorde jeg en større handel med mandskabet, idet jeg solgte tøj af slopkisten for akkurat 100 kr., så fortjenesten har været særdeles god i dag. Ombord er alt vel.
1. april. Jævn frisk kuling indtil middag. Var da på 11°23’ s.brd. og 31°50’ v.lgd. Om eftm. ustadig med byger. Havde hen imod aften to modgående barker i sigte, men de var for langt fra os, til at vi kunne sætte kendingssignaler. Bestilte ikke selv noget videre at betydning, snittede lidt og læste romaner. Holdt vaskedag om eftm. Gik tilkøjs kl. 8, læste lidt og sov ind ved tanken om mit elskede hjem. 41 dage i søen.
Søndag 2. april (Påskedag. Har i dag haft en fin frisk kuling af SØ til S med let skyet luft og rigtig fint vejr, har også været fri for byger. Var til midd. på 13°36’ s.brd. og 32°50’ v.lgd. Om eftm. samme fine vejr med jævn frisk kuling. Jeg har benyttet det meste at dagen til at snitte, så jeg har nu låget færdigt, og dagen er gået hurtigt for mig. Alt er vel ombord. På hundevagten et modgående skib.
3. april. Jævn trick kuling og god fremgang. Til midd. på 16°16’ s.brd. og 33° v.lgd. En medgående sejler forude, som vi haler rask ind på. Om eftm. det samme fine vejr, mod aften småbyger. Kl. 8 aften havde vi den medgående sejler tværs i læ, men da det var mørkt, kunne vi ikke finde ud af, hvad det var for en, og om morgenen var han ude at sigte agterude. Helligholdt dagen, da det jo var 2. påskedag. Jeg snittede uafbrudt hele dagen, så det gav et godt skub fremad på kassen, og tiden forløb hurtigt, men jeg må sige, at jeg nu snart er ked at de mange helligdage. Det er jo de længste dage for os på søen og ikke som hjemme, hvor man kan tage familien med og gå sig en tur. Her er der jo begrænset plads til spadsereture.
4. april. Stadigt jævn frisk kuling, så fremgangen er upåklagelig. Til midd. på 18°51’ s.brd. og 34° v.lgd. Om eftm. ustadig kuling. Syede selv på sejl hele dagen, da vijo må skynde os med at få dem istand, imens vi har det fine vejr. Passaten holder sig stadig så sydlig. Kunne nok ønske at få den lidt rummere, da vi nu er vidt nok vesterpå. Alt vel ombord.
5. april. Atter en dag henrunden. Stadig jævn frisk kuling og god fremgang. Til midd. på 21°31’ s.brd. og 34°22’ v.lgd. Om eftm. jævn kuling med småbyger. Syede selv på sejl hele dagen. Store flokke af flyvefisk i dag, så jeg håber, vi skulle få nogen over til natten. Alt vel ombord.
6. april. Indtil middag jævn frisk kuling, var da på 24°26’ s.brd. og 33°37’ v.lgd. Om eftm. lidt flovere og vinden nok så østlig. Havde et medgående fuldskib i sigte agterude, som haler ind på os. Selv syede jeg på sejl hele dagen. Vejret strålende smukt, men næsen på skibet sætter hårdt i søen. Alt vel ombord. 48 dage i søen.
7. april. Jævn kuling af øst hele Etmålet. Til midd. på 26°40’ s.brd. og 32°7’ v.lgd. Syede selv på sejl hele dagen. Intet mærkværdigt passeret. Samme medgående fuldskib i sigte hele dagen, men nu forude. Alt vel ombord.
8. april. På morgenstunden omløbende vinde og tyk med regn, som klarede op kl. 8, hvorefter vi fik en jævn frisk kuling af NNØ. Det lynede stærkt hele natten i NNØ. Til midd. på 28°12’ s.brd. og 30°25’ v.lgd. Gjorde skibet rent indenbords om formiddagen. Om eftm. holdtes vaskedag. Bestilte selv lidt af al slags: pakkede vin og proviant om, tegnede på sykassen, stoppede mine gummistøvler, luftede mit tøj og rystede kakerlakker ud af min tøjkurv, hvor de rigtig holder af at have tilhold. Læste romaner etc. og læste mine sidste breve fra Amsterdam igennem.
Og var det som et pust fra hjemmet, jeg følte ved at læse min elskede hustrus breve og føle den dybe kærlighed, der ånder igennem hver linie. En tak til dig min elskede. Må Vorherre beskytte og beskærme dig og mine fem elskede børn. Alt vel ombord. 50 dage i søen. - Kongen (Chr. IX) fylder i dag 81 år. “God save the king”
Søndag 9. april. Havde en jævn frisk brise af NV indtil middag. Var da på 29°31’ s.brd. og 28° 12’ v.lgd. Om eftm. halede vinden sig igennem Vest til SSV med svære regnbyger, hvilket just ikke var nogen heldig vind. Mod aften gjorde vi småsejlene fast. Jeg tilbragte det meste af dagen med at snitte og fik begge endestykker på kassen færdige, så det går godt fremad med det arbejde, og tiden flyver, idet tankerne i den tid jeg snitter mest drejer sig om hjemmet, om hustru og børn. Det er jo også et arbejde til et af mine elskede børn, et erindringstegn fra en øm og kærlig fader. Ombord er alt vel. 51 dage i søen.
10. april. Vinden sydlig og SSØ, altså modvind, med høj sydlig dønning, en vind, som jeg ikke havde ventet her. Men - “Mennesket spar, men Gud rå’r”. Til midd. på 29°46 s.brd. og 26°20’ v.lgd. Om eftm. samme kontrære vind, flov, og høj modsø, næsten ingen fremgang. Mandskabet satte rigningen, og jeg selv smurte dækket, da det var godt tørt, og jeg ikke havde nogen tilovers til dette arbejde, så tiden gik temmelig godt, endskønt det er kedeligt at ligge her og drive, hvor jeg havde gjort regning på en god vind. Dog: “Kommer tid, kommer råd”. Lavede Albatroskroge, da vi nu snart kan vente dem. Havde fisk for boven, men de ville ikke bide.
11. april. Blikstille hele Etmålet og næsten ingen fremgang. Satte rigningen og hjalp selv til dermed. En meget kedelig dag. 53 dage i søen.
12. april. Blikstille hele Etmålet og slet ingen fremgang. Skiftede alle vore gamle sejl og gjorde således klar til at løbe ind i stormregionen. Det bliver noget langsommeligt med den megen stille, som man sjældent træffer her, men man får jo finde sig i det, da man ikke selv kan tage vinden. En trøst er der da, idet vi i dag har 2 sejlere i sigte, et modgående fuldskib og en medgående bark, så “fælles nød er sød”. Jeg troede, at vi skulle være kommet så nær til fuldskibet, at vi kunne blive rapporteret, men det slog ikke til, da det blev mørkt, inden vi kom nær nok til hinanden. Dagen yderst kedelig.
13. april. Stille hele natten. Hen imod Kl. 8 morgen begyndte der at komme brise igennem af SØ, som tog jævnt til og trak sig - senere op på dagen - lidt mere østlig. Vi fik således atter lidt fart på hende, men rigtignok med en meget sydlig kurs. Vi har nu også tabt omtrent 3 dage: Mandag med 24 kvm i Etmålet, tirsdag med 16 kvm og onsdag med 38 kvm. I dag til midd. var vi på 30°55’ s.brd. og 25°20’ v.lgd. Syede selv på sejl hele dagen, og har vi foreløbig nok at gøre med at få vore gamle sejl i orden, og må jeg selv hele tiden have fat med, da ingen af styrmændene er rigtige sejlmagere. Men det er jo ingen skade til at arbejde lidt. Tiden går jo således bedre, og appetitten tager til. Jeg kan ellers ikke klage over min appetit, den er stadigvæk god. Om morgenen får vi vores kaffepunch og om aftenen vores tevandsknægt. Den sidste er nu mest for at gøre teen drikkelig, thi uden nogen ting i ville det ikke være muligt at drikke en sådan te, så muggen er den. Men da vi ikke har andet, får vi tage til takke med den, indtil vi kan få noget bedre, og vi bruger derfor Rommen til at spæde den op med. Ombord er alt vel. Havde i morges endnu en modgående sejler i sigte agterude, og jeg tør næppe gøre regning på at få flere modgående skibe, så vores rapportering er vist ovre for denne rejse. Måtte Vorherre hurtigt føre os frem til vort bestemmelsessted, så at I mine kære hurtigst muligt kan spørge alt godt fra mig.
Dog vil det vist endnu tage mindst 2 måneder herfra, inden vi når hen og således måske 3 '/2, inden vore første breve kan være hjemme.
14. april. Vinden NØ, frisk tiltagende høj næsesø, så skibet sætter voldsomt og tager en masse vand over boven. Til midd. på 32°50’ s.brd. og 23°33’ v.lgd., så det er gået tåleligt fremad i dette Etmål. Om formiddagen brækkede liget på storsejlet, så vi måtte gøre samme fast. Om eftermiddagen brækkede For-bramsejlsskøde, så samme måtte også gøres fast, men gik dog ikke i stykker, som godt var. I hvor dårligt vejret end var, syede jeg dog selv på sejl det meste af dagen. Havde en mand syg. Matrosen klagede over smerter i hele kroppen, formodentlig gigtfeber. Gav ham en god dosis kamferdråber og holdt ham på sygekost. Sidste nat fandt jeg førstestyrmanden siddende nede på sin kiste og sov, mens han havde vagt på dækket. Og det er den slags folk, man skal stole på, når man om natten ligger i sin bedste søvn og er omgivet af farer på alle kanter. En sådan opdagelse er næppe skikket til at sætte en i det bedste humør.
15. april. Hele natten frisk kuling af Nord, som flovede af hen ad på formiddagen. Til midd. på 34°6’ s.brd. og 20°33’ v.lgd. Havde en medgående bark i sigte. Om eftm. flov og omløbende, senere sydlig vind med regntåge. Snittede lidt om eftm., solgte tøj af slopkisten for ca. 40 kr. Læste romaner for resten af dagen. Alt vel ombord. 57 dage i søen.
Søndag 16. april. 58 dage i søen. En umådelig trist dag, flov og stille og tyk regntåge hele dagen. Havde dog vores lidelsesfælle barken i sigte af og til, hvilket jo da var en lille trøst. Til midd. var vi på 34°4’ s.brd, og 19°33’ v.lgd., så det går kun langsomt. Bliver det sådan ved ret længe, vil vi få en lang rejse, men det er der jo intet at gøre ved undtagen at finde sig i skæbnen. Vi kanjo ikke selv tage vinden. Tilbragte selv dagen med først at snitte lidt, men det blev jeg snart ked af. Fik derpå fat på to par gamle “Unævnelige”, som jeg fik lappet. Læste romaner og prøvede på at fange Albatrosser, men de ville ikke rigtig bide, så det blev jeg også snart ked af. Solgte for ca. 18 kr. af slopkisten, så det livede lidt op igen. Det var en kontant fortjeneste på ca. 6 kr., så det bliver en god dagløn, sådan skulle det være hver dag. Det begynder nu at blive en hel del køligere i vejret, så vi har atter fået tykkere tøj og strømper på. Ombord er alt vel.
17. april. En jævn tiltagende kuling af NØ med afklaret luft. Til midd. på 34°55’ s.brd. og
18° 12’ v.lgd. Om eftm. frisk kuling af NØ til en 9 á 10 knobs fart med klar luft. Fører alt, hvad trække kan. Med en sådan vind er det en fornøjelse at sejle til søs. Selv sejlmagererede jeg hele dagen og havde fuldt op at bestille. Slog storsejlet fra til reparation, da det ikke vil hænge sammen mere, Alt vel ombord.
18. april. Hele natten og form. frisk kuling af NØ og N. Småsejlene fast. Løber jævnt væk en 10 mils fart. Til midd. på 36°30’ s.brd. og 13°54’ v.lgd. 233 kvm i distance, hvilket er det meste vi endnu har haft på denne rejse. Om eftm. kulingen tiltagende. Bramsejlene fast. Fart 10 á 11 mil.
19. april. Hele natten stormkuling, tykt med regn og høj sø, så hun tager en del vand over. Holdt skarp udkig for øen Tristan da C un ha. som vi skulle passere cirka kl. 8 aften i en afstand af 15 kvm. Men på grund af regntykningen fik vi intet at se, hvilket var ærgerligt nok for kronometrets vedkommende. Var selv på dækket hele eftm. og det meste af natten. Regn hele form. og aftagende kuling, voldsom høj sø så skibet slingrer voldsomt. Jeg troede at skulle have fået en god søvn i form. ovenpå nattens strabadser, men det blev ikke til meget på grund af slingringen, så man havde ondt ved at holde sig fast i køjen. Og af og til rev der sig noget løs, som man så måtte op og få stuvet fast igen. Til midd. på 37°39’ s.brd. og 9°11’ v.lgd. Distance 236 kvm., altså bedre endnu end i går . Havde vinden blevet ved til midd., så havde vi nok fået de 250 kvm. ud af hende. Om eftm. flov kuling af NV med afklaret luft, men stadig høj nordlig dønning, så hun ruller voldsomt. Havde en hel stime Bottlenose-hvaler ved os hele eftm. Prøvede på at harpunere en af dem, men de kom ikke nær nok til skibet. Fiskede ligeledes efter Albatrosser, men fik ingen. Havde tillige en Delfin, som jeg prøvede på at fiske, men den ville heller ikke
bide, så hele fangsthistorien var snavs fra ende til anden. Dog - tiden gik jo godt dermed. Alt vel ombord. 61 dage i søen.
20. april. Havde fint vejr med en jævn brise af NV hele Etmålet. Var til middag på 38°24’ s.brd. og 7°30’ v.lgd. Hele eftm. havde jeg selv fuldt op at bestille med at børste hatte. Jeg har nemlig 100 hatte med til forhandling, og de var ved fugtigheden ombord blevet lidt mugne. Fik dem nu anbragt inde i mit kammer, så jeg håber, de vil holde sig for resten af rejsen. Solgte i dag for ca.
11 kr. tøj og sko. 1 mand syg.
21. april. Fruens fødselsdag - fylder i dag 33 år. Mine hjerteligste lykønskninger til dig min elskede hustru sender jeg herved i tankerne. Måtte Vorherre beskytte og beskærme dig og give dig lykke og velsignelse i dette dit nye år, hvori du i dag indtræder, og som jeg håber, du fejrer ved en lille fest i hjemmet omringet af vore elskede børn og nærmeste familie. Og dine tanker dvæler vel også nok hos mig på denne dag med gisning om, hvor jeg omtrent kan være, ligesom også mine tanker har været hos dig hele dagen siden den lyse morgen, da jeg åbnede øjnene. Og ville jeg have givet meget til at kunne have været hos jer på denne dag. Sammen med styrmanden tømte jeg et par glas god portvin på dit velgående. Jeg har selv syet sejl hele dagen, da vejret har været godt, så jeg havde ikke råd til at tage mig en fridag, men jeg har bestilt mig en god portion “Fabskovs” til aften, som jeg håber skal smage mig ligeså godt som fødselsdagskringlen jer derhjemme. Var til midd. på 39°7’ s.brd. og 4°42’ v.lgd. Atter alle mand på dæk, men sidste nat havde 2 mand lagt sig syge. De har dog atter været i arbejde i dag. Vi har heller ikke råd til at have nogen syge, da vi er lidt nok endda. I håb om med Guds hjælp at være hjemme hos dig til næste års fødselsdag, slutter jeg dagens optegnelser (63 dage i søen). Jævn frisk vestenvind.
22. april. Om natten vinden flov sydvestlig. Flov og stille om form. Indtil middag, da vi fik lidt nordlig vind igennem. Til midd. på 39°21’ s.brd. og 2°28’ v.lgd. Havde en del springere og en stor hval i sigte. Om form. sejlmagererede jeg selv til midd. Om eftm. holdtes vaskedag. Efterså alt mit tøj og fik det børstet af, da det var muggent for en dels vedkommende. Senere snittede jeg lidt på sykassen. Købte selv et køjetæppe af slopkisten, så jeg nu har tre, da det begynder at blive dygtig koldt om natten. Og jeg holder ikke meget af at ligge under en fjerdyne, da man let kommer til at svede, hvilket ikke er behageligt eller heldigt, når man om natten hurtigt må springe ud af køjen og op på dækket. I de sidste dage meget fint vejr, men ikke videre god fremgang. Ombord er alt vel. 64 dage i søen.
Søndag 23.’ april. Hele Etmålet jævn frisk kuling af NØ med klar luft og rigtig fint vejr. Til midd. på 39°37’ s.brd. og 0°33’ ø.lgd. Snittede selv det meste af dagen. Solgte tøj af slopkisten for ca. 67 kr., så daglønnen kan vel nok gå an for i dag, det bliver ca. en snes kroner. Alt vel ombord.
24. april. Hele Etmålet jævn frisk kuling af NNØ med klar luft. Til midd. på 39°46’ s.brd. og 4°36’ ø.lgd. Distance 188 kvm. Kunne ikke sy på sejl i dag, da hun tager så meget stænkvand over. Arbejdede lidt med snitten og loddede lamper, læste romaner og spadserede på dækket samt hjalp lidt til, hvor der var noget at gøre. Ombord alt vel. 66 dage i søen. Er i dag på samme sted, som “Emilie” var på sidste rejse med 66 dage i søen.
25. april. Jævn frisk nordlig vind, fint vejr og god fremgang. Var til midd. 39°49’ s.brd. og 9° 12’ ø.lgd. Syede sejl hele dagen. Om eftm. vinden NNV, stærkt faldende barometer, men samme har også i de sidste dage stået meget højt og været helt oppe på 776 m/m. Dog endnu ikke udsigt til dårligt vejr, ingen dønning af betydning nogetsteds fra, så der må i en vid udstrækning have været en svær ro i naturen. Vore daglige kammerater her er kun Albatrosser og en enkelt hval. - Skibe har vi i den sidste uges tid ikke set noget til, og det vil måske være vanskeligt at træffe på nogen hernede, da ruterne er så forskellige. Ombord er alt vel. 67 dage i søen.
26. april. Frisk kuling af NV, tyk med regn hele natten til kl. 9 formiddag, da vinden halede til SV med opklaret luft, tiltagende kuling og byger. Til midd. på 39°49’ s.brd. og 13°4’ ø.lgd. Om eftermiddagen stiv kuling af SV og SSV til en 10 mils fart, så det går godt fremad. Var selv på dækket det meste af dagen. Fordrev tiden med at fiske efter Albatrosser, men fik ingen, da hun løb for rask. Alt vel ombord. 68 dage i søen. Udsatte i dag en flaskepost.
27. april. Ustadig kuling af S med høj SV-dønning, klar luft. Var til midd. på 39°7’ s.brd og 16°26’ ø.lgd. Vi har således i dag samme klokkeslæt som hjemme, hvor der jo regnes efter 15 ø.lgd. Syede selv på sejl hele dagen. Det var rigtignok lidt koldt at gå til i morges med denne sydlige vind, som jo er den kolde vind her, ligesom nordlig vind hjemme, men når jeg vil tænke på at få sejlene istand, til vi kommer i godt vejr, så må der hænges i, da jeg og 2. styrmanden er alene om det. Om eftm. samme vind, ustadig. Alt vel ombord. 69 dage i søen.
28. april. (St. Bededag). Helligholdt dagen. Flov kuling af S og SSV med småbyger. Til midd. på 39°38’ s.brd. og 19°58’ ø.lgd. Om eftm. samme flove kuling. Så endnu i dag en flok Flyvefisk, noget som jeg aldrig har bemærket så sydlig, og vi må således formodentlig være i kanten af den varme strøm. Snittede selv hele dagen på sykassen, som nu på det nærmeste er færdig udvendig. Ombord er alt vel og alle raske. 70 dage i søen.
29. april. Om natten tiltagende kuling, gjorde alle småsejl fast. Byger med meget hård kuling og høj sø. Skibet tager en masse vand oven. Var selv på dækket det meste af natten. Til midd. på 40°0’ s.brd. og 24°2’ ø.lgd. Om eftm. aftagende kuling, men meget høj sø, så skibet ruller og arbejder svært. Læste romaner det meste af dagen, da man havde ondt ved at holde sig fast andre steder end i køjen. - Fiskede en stor Albatros og spiste Albatrosfrikadeller til aften, det vil sige styrmænd og mandskab. Jeg holder ikke af så fin en ret. Er nu ude af den varme strøm, og det er i aften betydeligt koldere, end det har været før. Han også i dag set de første Capduer. Alt vel ombord. 71 dage i søen.
Søndag 30. april. Hele natten flov kuling. Hen ad på morgenstunden halede vinden til NV. Om form. tiltagende kuling. Til midd. på 39°46’ s.brd. og 26°44’ ø.lgd. Om eftm. frisk kuling af VNV, så jeg håber at få en god distance udsejlet til i morgen middag. I dag var den lille nok, kun 96 kvm. Arbejdede hele dagen med sykassen til min lille Julie, snittede og limede, så tiden gik godt, og der er ikke mange timers arbejde igen på den. Fiskede hen imod aften 2 Albatrosser. I dag atter en mand syg af feber, men nu skal han have en ordentlig dosis Kinin, for at se, om vi ikke endelig kan få feberen drevet ud. Ellers intet forefaldet af betydning. Vil formodentlig selv få lov til at gå vagt med i nat, da 2. styrmanden kun har en mand og en dreng, som ingen ting er til. 72 dage i søen.
1. maj. Frisk kuling hele natten. Om morgenen halsede vinden sydvestlig, lidt aftagende. Til midd. på 40° 11’ s.brd. og 30°26’ ø.lgd. Om eftm. atter tiltagende med byger. Fangede en stor Albatros, plukkede samme for at bruge ljerene til en ny hovedpude, men jeg må have endnu et par stykker, før jeg har nok. Snittede lidt, men var den meste tid på dækket for at passe sejladsen. Alt vel ombord. 73 dage i søen.
2. maj. Stiv tiltagende kuling om natten og hele dagen. Svære haglbyger og morderlig koldt, men hun trisser godt langs. Til midd. på 40°23’ s.brd. og 34°52’ ø.lgd. Distance 210 kvm mod i går 204 kvm. Om eftm. det samme vejr med svære haglbyger. Snittede lidt, men var den meste tid på dækket for at se efter, da der i bygerne ofte var voldsomme vindstød, og vi fører et pres af sejl. Hun joller stadig godt af, så det korter godt på vejen, men hundekoldt er det, og vi har nu fået vanterne i gang. Nu gør en kaffepunch godt, og vi har også begyndt at spise grød. Boghvedegrød til frokost, det smager godt her i kulden. Ja, hjemme ville man næppe se til det, langt mindre smage på det, hvis det kom på bordet, men her på søen er man ikke kostforagter, og appetitten er stadig god. Alt vel ombord.
3. mai. Vedvarende sydlig vind med byger og meget oprørt hav. Vi tager meget vand over, så man kan ikke bestille noget på dækket. Til midd. på 39°55’ s.brd. og 39° 11’ ø.lgd. Vi skulle helst lidt længere sydover, men det er umuligt at komme det med den vedvarende sydlige vind. Om eftm. vind og sø i aftagende. Det meste af dagen tilbragte jeg med at arbejde på sykassen og fik den indvendige del færdig, så nu mangler kun at få navn skåret i samt lås og hængsler, så er stadsen færdig til Far’s lille “Julie”. Skal så i gang med portrætrammer. Ombord er alt vel. Det går jo også tåleligt fremad. Distancen i dag 200 kvm.
4. maj. 76 dage i søen. Stadig sydlig vind med ustadig kuling og byger. Meget lidt fremgang. Til midd. på 39°41’ s.brd. og 41°17’ ø.lgd. Om eftm. samme vind, fin regn. Arbejdede hele dagen med sykassens indvendige del, og tiden gik godt. Udskar navne etc. etc. Alt vel ombord.
5. maj. 77 dage i søen. Stadig vinden sydlig, flov og ustadig. Jeg er nu snart ked af den evindelige sydlige vind, som forhindrer os i at komme sydefter. Fin regn det meste af form. Ingen observationer. Til midd. på 39°38’ s.brd. og 43°55’ ø.lgd. Hele eftm. fin regn. Fangede et par Albatrosser, så det giver frikadeller til aften, og jeg fik ljer nok til at få min ny hovedpude færdig. Har den nu i ovnen for at dampe af. Arbejdede resten af dagen med sykassen, satte hængsler i og forgyldte navne samt lakerede samme. Den er således færdig bortset fra et par gange lak og har således været under arbejde siden den 25/3, d.v.s. 6 uger. Og er den faldet ud til min tilfredshed, så jeg håber også, at min egen lille “Julie” skal blive glad ved at få den og opbevare den som en kærlig erindring fra sin altid elskede Fader. Ombord er alt vek Vore kartofler er nu sluppet op, hvilket er en stor mangel på søen. Til al held har vi temmelig gode præserverede kartofler, så savnet mærkes ikke så meget. Hen imod aften stille med regn.
6. maj. 78 dage i søen. Vinden sydøstlig. Modvind og næsten ingen fremgang. Står sydefter, flov kuling, smult vande, hundekoldt, dårligt i enhver retning. Til midd. på 39°9’ s.brd. og 44°0’ ø.lgd. Om eftm. det samme stads. Gjorde sykassen helt færdig og lakkede den anden gang. Påbegyndte en dobbelt portrætramme. Ombord alt vel.
Søndag 7. maj. 79 dage i søen. Flov kuling af øst hele Etmålet med fint vejr og smult vande, meget lidt fremgang. Til midd. på 39°53’ s.brd. og 46°27’ ø.lgd. Om eftm. flov og stille, men barometeret er da nu så småt ved at gå ned efter at have haft sin højeste stand på denne rejse:
778 m/m. Jeg håber således snart at få forandring og få vinden nordpå med kuling. Vi skulle ikke gerne have flere af den slags stoppere, thi da vil vi få en lang rejse. - Indtil for 2 dage siden har vi holdt Jac. Thomsens sidste rute, men er nu kommet et godt stykke agter ud, som vi vil have vanskeligt ved at vinde ind igen. Snittede portrætrammer hele dagen, så tiden er gået temmelig godt. Sløjt med forretninger i den sidste tid. Ellers alt vel ombord og alle i bedste velgående.
8. maj. 80 dage i søen. Stadig flov og stille med fint vejr og meget smult. Meget lidt fremgang. Til midd. på 40°22’ s.brd. og 47°34’ ø.lgd. Om eftm. flov kuling af NØ. Syede selv på sejl hele dagen. Ellers intet at bemærke. Venter ikke at få nogen forandring før i morgen med nymåne. Disse dage giver os en slem stopper. Det er kedeligt, men står jo ikke til at andre. “Mennesket spår, men Gud rå'r”, således også her, det er måske godt for noget. Derfor: “Geduld liebe Seele” som Tysken siger. Alt vel ombord.
9. maj. 81 dage i søen. Dette Etmål er det da gået lidt bedre. Vi har haft en jævn brise af NØ og NNØ og stadig fint vejr. Til midd. på 41°4’ s.brd. og 50°38’ ø.lgd. Om eftm. samme vind og fint vejr. Sejlmagererede selv hele dagen. I formiddags en flok “Bushkops” for boven. - Ellers intet nyt. Alt vel ombord og alle i bedste velgående.
2 Capt Jac. Thomsen var fører af “Emilie” på skibets første rejser fra 1893 o.v.
10. mai. 82 dage i søen. Jævn kuling af nord med fint vejr indtil middag, var da på 41°21’ s.brd. og 54°6’ ø.lgd. Om eftm. regnbyger, senere atter afklaret luft, ustadig kuling. Syede selv på sejl indtil midd. Efter at have fået min middagssøvn snittede jeg lidt på en portrætramme. Intet af betydning forefaldet. Alt vel ombord og alle i bedste velgående.
11. maj. Kristi Himmelfartsdag. Flov kuling hele Etmålet, stadig med fint vejr og mildt klima. Til midd. på 41°32’ s.brd. og 56°47’ ø.lgd. Om eftm. flov og stille, høj sydvestlig dønning, så jeg håber snart at få vinden fra den kant. Det her, vi har, er for lidt og det går for langsomt fremad. Helligholdt dagen. Lavede min dobbelte portrætramme færdig, hvortil medgik det meste af dagen. En masse fugle ved skibet, men de ville ikke bide på krog, så vi fangede ingen. I formiddags en stor hval, ellers intet af betydning, undtagen at tiden begynder at falde lang. Alt vel ombord.
12. maj. 54 dage i søen. Min lille Magda’s fødselsdag. Oh, gid jeg havde været hjemme hos jer og med til at fejre dagen. Nu kan jeg kun lade mine tanker dvæle hos dig mit elskede barn og i tanken ønske dig hjertelig til lykke i anledning af din 6 års fødselsdag. - Give Gud, at du må vokse op og blive en stor og dygtig pige, dine forældre til glæde og velsignelse. Mor har jo nok bagt en kringle i anledningen, og bedstemor og tanter og onkler er vel indbudt, og håber jeg, at du må modtage mange presenter. Din Far’s får du jo have tilgode, til han med Guds hjælp atter vender hjem tiljer. Du vil jo også nok i dag skænke din fraværende Far en venlig tanke. For mig blev det en anden slags fødselsdag, idet vinden tog hurtigt til i Formiddags. Til middag på 41°48’ s.brd. og 60°47’ ø.lgd., og inden aften havde vi en brandstorm af NØ, tyk med regn, lyn, hagl etc., så vi måtte have alt fast.
13. maj. Blæste voldsomt hele natten, hen ad på morgenstunden orkanagtig, så vi måtte dreje hende til vinden og lå for svigtede undermærssejl. Et voldsomt oprørt hav og en masse vind på dækket. Stadig 16 stærke lyn i horisonten. Barometret meget lavt 745 m/m. Fik ingen søvn i mine øjne hele natten, da skibet tumlede voldsomt. Hen ad på formidd. halede vinden vestlig med lidt aftagende kuling, men havet i voldsomt oprør, som det var umuligt at sejle i. Lå drejet under til kl. 1 eftm., da vi atter holdt af og fik lidt sejl på hende igen, men der er endnu en meget høj og brydende sø, og skibet tager masser af svære søer over, så vi sommetider svømmer i vand. Mod aften vind og sø i aftagende, fik lidt mere sejl på hende, og hun går nu temmelig godt og med en god fart fremad mod vort bestemmelsessted. Til midd. på 42°6’ s.brd. og 63° 10’ ø.lgd. - Se det var slutningsakten på min lille Magda’s fødselsdag. Jeg håber, at I derhjemme har truffet bedre forhold og tilbragt dagen roligere og mere fornøjelig end jeg. Dog - det er jo sømandens lod, og Gud ske Lov, at vi også ved at tage det, som det kommer, og stoler på, at efter regn kommer solskin og efter storm godtvejr. Alt vel ombord, men atter hundekoldt, da vinden er VSV med haglbyger. Tilbragte det meste af dagen på dækket.
Søndag 14. maj. Vinden vestlig med frisk kuling og regnbyger hele Etmålet. Jævn god fremgang. Til midd. på 41° 27’ s.brd. og 66°32’ ø.lgd. Om eftm. frisk kuling med regnbyger og meget høj VSV-dønning, så skibet overhaler og slingrer voldsomt. Har således ingen ting taget mig for i dag andet end at spadsere på dækket og læst romaner samt fisket efter fugle, men fik ingen, da vi løb for megen fart. Alt vel ombord. 86 dage i søen. Fik en god, rolig søvn sidste nat til gengæld for forrige nats urolighed og storm.
15. maj. Stiv stormlig kuling af VSV hele Etmålet, og hun joller godt af. 220 kvm. distance. Til midd. på 40° 16’ s.brd. og 70°44’ ø.lgd. Om eftm. lidt tiltagende. Masser afvand på dækket, men det går jo godt fremad, og det er jo hovedsagen. Tilbragte den meste tid af dagen på dækket. Fik begyndt på at sy en hængekøje. Alt vel ombord.
16. maj. 88 dage i søen. Stadig storm-kuling. Vinden haler til SV og S, så vi har måttet styre dygtigt nordlige kurser for at føre de sejl, vi har på. Distance 200 kvm. Til midd. på 38°52 s.brd.
og 74°42’ ø.lgd. Om eftm. vinden helt sydlig, så vi må gå norden om øen Amsterdam, som vi skal passere omtrent kl. 12 i nat. Svære haglbyger. Var selv på dækket til kl. 12, men så ikke land. I løbet af dagen arbejdede jeg lidt på min hængekøje, men da hun arbejdede og slingrede så voldsomt, blev jeg snart ked af det. Tilbragte den meste tid på dækket og læste lidt. Alt vel ombord.
17. maj. 89 dage i søen. Stiv kuling af S med voldsomme byger hele natten. Om morgenen kl. 9 tiltagende vind af SSØ, tyk med regn. Gjorde Store overmærssejl fast og rebede fokken samt satte stormstagsejl. Til midd. på 36°43’ s.brd. og 77°47’ ø.lgd. Meget svære regn og haglbyger, morderlig koldt. Om eftm. samme vejr. Vandet ryger jævnt væk hen over skibet. Slingrer voldsomt i den høje tværs sø. Var selv på dækket det meste af dagen. Ønsker nu snart at få lidt forandring i det, da vi med denne vind bliver drevet for langt nordpå.
18. maj. 3 måneder i søen. Vedvarende sydlig storm. Himmel og hav i eet og masser af vand på dækket, kun småt med fremgang, da det ikke er vejr til at føre sejl i. Til midd. på 36° 18’ s.brd. og 80° 10’ ø.lgd. Om eftm. tiltagende kuling, måtte dreje til vinden for begge undermærssejl. Det er kedeligt vejr, som således bliver ved at hænge i dag ud og dag ind, men da vijo ikke selv kan forandre det, får vijo tage det, som det kommer, og håbe på snart at få noget bedre. Dog - udsigterne hertil er små, og vi driver nu så langt nordpå, at vi måske får vanskeligheder ved at få vores længde. Dog - kommer tid, kommer råd. Alt er jo vel ombord, og vi lider jo ingen nød, så hvor galt det end er, så kunne det jo være værre. Rigtignok en fattig trøst, men dog en trøst. Syede lidt på hængekøjen, læste romaner og tilbragte resten af tiden på dækket. Fiskede hen imod aften en stor Albatros. Det er ikke nær så koldt mere, men vi er jo også kommet dygtigt nordefter i de sidste dage, mere end jeg egentlig bryder mig om.
19. maj. 91 dage i søen. Oh, hvilke kedelige dage. Fremdeles sydlig og SSØ storm og ingen fremgang, svær sø af SØ, som det er umuligt at sejle i, ligger endnu fremdeles for begge undermærssejl. Vinden er just ikke så stormlig, men søen er så meget desto værre, hun står næsten ret på enden iblandt. Ingen udsigt til forandring, så det er lidet glædeligt. Til midd. på 35°41’ s.brd. og 80°47’ ø.lgd., så vi driver stadig længere og længere mod Nord, hvilket jo ikke er så heldigt. Dog - der er intet derved at gøre andet end at lade stå til, men jeg indser, at det vil sinke vor rejse betydeligt, hvilket jo er kedeligt nok. Dog - når enden er god, er alting godt. Lavede min hængekøje helt færdig, læste romaner og tilbragte resten at dagen på dækket ivrigt spejdende efter forandring i vejret. Ombord er ellers alt vel og alle i bedste velgående, skønt det har været en våd uge helt igennem.
20. maj. 92 dage i søen. I løbet af natten aftagende kuling og sø. Begyndte så småt at få lidt klude på hende igen, så at vi hen imod middag atter løb en 6 mils fart op imod en høj SØ-dønning, så vi bovsede dygtigt i det. Til midd. på 35° 11’ s.brd. og 82°4’ ø.lgd. Om eftermd. jævn frisk kuling til en 6 á 7 mils fart, så det går da nogenlunde godt fremad igen. Tilbragte selv den meste tid på dækket og fik mine våde sager tørrede. Efterså mine skilderier, som havde lidt en del af vand, da det havde lækket ned på dem under min køje, så der er en 4 á 5 stykker spoleret. Det er jo kedeligt nok, da jeg håber at tjene gode penge på dem derude i Østen. Jeg har 20 stk. billeder og 12 bakker. Jeg får nu se at få de ødelagte lidt udbedret, når vi kommer i godt vejr, samt få dem alle godt tørret. Jeg håber så at have haft det dårligste vejr på denne tur, og kan vi nu og gerne trænge til lidt fint vejr i nogle dage. Jeg håber således da, at få fint vejr i Pinsen, som jo er i morgen. I kære derhjemme får jer vel også en lille udflugt - måske på stranden med madkurv -det må jo nu være mildt i vejret hjemme og alting grønt og smukt. Jeg tror, at vi sidste år gjorde en lignende tur. Alt vel ombord og alle i bedste velgående.
Søndag 21. maj. (1 .Pinsedag). 93 dage i søen. Jævn frisk kuling hele natten og formidd. med fin regn af og til. Til midd. på 35°0’ s.brd. og 85°0’ ø.lgd. Om eftm. samme friske kuling af SV
med jævnlige, små regnbyger, ellers ganske fint vejr. Gjorde en lille forretning i hatte, idet jeg selv købte en og solgte en til hver af styrmændene á 2 kroner stykket. Det er jo billigt, og dog tjener jeg ca. 1 kr. pr. stk. - Efterså mine sager, papirer etc., læste lidt og tilbragte resten at dagen på dækket. Spiste stuvede grønærter til middag, noget som I måske ikke engang har fået hjemme. Ombord alt vel og alle i bedste velgående.
22. maj. (2.Pinsedag). 94 dage i søen. Flov kuling hele natten og form. af Vest, fint vejr og smult sø. Til midd. på 34°48’ s.brd. og 87°0’ ø.lgd. Om eftm. flov kuling af NV. - Tilbragte formiddagen med at have en Tombola i stand til en værdi af 70 kr. Havde i alt 38 forskellige numre, sager taget ud at slopkisten, numrene a’ 1 kr. Kl. 1 eftm., blev så samme trukket. Nogle at mandskabet fik jo god værdi for deres penge, andre havde tab, deriblandt jeg selv, da jeg havde 14 numre, altså for 14 kr., men vandt kun til en værdi at 7 kr. Men spillet voldte jo en hel del oplivelse og munterhed iblandt os alle, og det varjo også nærmest derfor, jeg fik det sat i gang. Ikke at tale om fortjenesten, som jo heller ikke var så ringe ved at komme af med en hel del af mine slopkistesager og andre unyttige ting. Efter trækningen gik så handelen løs indbyrdes, solgte og byttede de forskellige ting med hverandre, hvilket jo bragte en hel del liv i gosseme. Min fortjeneste for dagen tør jeg vel regne til en snes kroner, som jo nok kan gå an og nok er værd at have den smule ulejlighed for, ved at få det stillet an. Man må jo have lidt for på de lange rejser til at holde humøret oppe med, men derfor ikke gemme sin egen fordel! Ombord er alt vel, og vi har således fået godt ende på Pinsen. I morgen begynder arbejdet igen, såfremt vejret tillader. Der er nu heller ikke blevet arbejdet noget af betydning i den sidste halve snes dage, så vi må formentlig til at tage fat.
23. maj. 95 dage i søen. Frisk nordlig og NNØ kuling hele natten og formiddagen med god fremgang. Til midd. på 34°45’ s.brd. og 91 ø.lgd. Distance ca. 200 kvm. Om eftm. hurtigt tiltagende kuling og inden kl. 12 alting fast på undermærssejl nær. Hård nordlig storm med voldsomme tordenbyger. I løbet af dagen tog vi tre fade vand op af vandtanken og kullene op af kabelrummet. Tilbragte selv den meste tid på dækket lige til kl. 12 nat, efter at alt var fast. Gik så tilkøjs, men sov dårligt, da skibet tumlede voldsomt i den uregelmæssige sø. Ellers alt vel ombord og alle i bedste velgående.
24. maj. 96 dage i søen. Vedvarende nordlig storm hele natten med orkanagtige tordenbyger og stærk regn. Hen ad på morgenstunden gik vinden til NV, satte rebet fok; senere atter aftagende kuling, satte fuld fok. Til midd. på 34°34’ s.brd. og 93°26’ ø.lgd. - Om eftm. aftagende kuling; atter mere sejl på hende, vinden SV frisk kuling, høj NV-dønning, så skibet ruller noget så storartet. Lønningen under på begge sider, så vi mangler ikke vand på dækket. I sådant vejr er det jo umuligt at bestille noget, da man selv i køjen har ondt ved at holde sig fast; tilbragte derfor den meste tid på dækket rutchende fra den ene side af dækket til den anden. Ja, det er et herligt liv at være sømand. Alt vel ombord.
25. maj. 97 dage i søen. En jævn frisk kuling af VSV hele Etmålet og ganske god fremgang, så at vi til midd. var på 33°8’ s.brd. og 96°22’ ø.lgd. - Om eftm. vinden sydvestlig, jævn frisk. Havde travlt med at skifte sejl, slog de gode fra og de gamle under. Jeg håber nu ikke at få flere storme på denne tur. Når blot denne vind vil holde sig et par dage til, håber jeg, at det bliver til passat med det samme. Dog - det er jo endnu et tidsspørgsmål. Tilbragte selv hele dagen på dækket, for en stor del ved roret, da der jo kun er få folk til arbejdet. Arbejdede lige til det var bælgmørkt, men tiden går jo således godt, skønt gosseme næppe synes om det. Ellers fint vejr, mildt klima og alt vel ombord.
26. maj. 98 dage i søen. Jævn frisk kuling af S og SSØ med god fremgang hele Etmålet. Var til midd. på 31°5E s.brd. og 99°23’ ø.lgd. - Om eftm. stiv kuling af SSØ med små. byger. Skiftede resten af sejlene om formiddagen, og om eftm. syede jeg på sejl. Ombord er alt vel. Da vejret nu
begynder at blive betydeligt mildere, så skal jeg snart til at tage fat på snitteriet igen, som jo nu har ligget stille en lang tid.
27. maj. 99 dage i søen. Stiv kuling af SØ og SSØ hele Etmålet med god fremgang. Skibet vander meget, alle småsejl fast. Til midd. på 29°51’ s.brd. og 101°52’ ø.lgd. - Om eftm. samme stive kuling. Var på dækket det meste af dagen. Lagde platting til en ny logline, da vi nu har mistet 4 stykker på denne rejse, så den halve fragt kan snart gå til logliner. Købte en Guitar i dag for 6 kr., som jeg håber at tjene en del på derude. Ellers alt vel ombord.
Søndag 28. maj. 100 dage i søen. Vedvarende frisk kuling, halvt stormligt med stive byger, stadig god fremgang. Til midd. på 27°29’ s.brd. og 104°1’ ø.lgd. - Om eftm. samme vind. Fordrev dagen med forskellige ting. Formiddagen gik mest med at lave min nykøbte Guitar i salgbar stand, fik den gjort ren og pudset op, så jeg håber nu at kunne tjene en halv snes kroner på den, hvilket tiden vil vise. Efter at jeg havde fået min middagssøvn, fik jeg mine beskadigede skilderier frem og fik den udbedret med kit, blæk etc., så jeg håber nu at kunne sælge dem, som de er. Resten af dagen tilbragtes på dækket. Alt vel ombord og alle i bedste velgående.
29. maj. 101 dage i søen. Vedvarende frisk kuling af OSO med byger, god fremgang. Til midd. på 25°18’ s.brd. og 106°5’ ø.lgd. - Om eftm. ustadig kuling med byger. Syede selv på sejl hele dagen, og er det den første dag de sidste 3 uger, at vi rigtig har kunnet arbejde foruden vandpjask. Hen imod aften observerede vi en stor haj i kølvandet, men som dog straks forsvandt. Alt vel ombord.
30. maj. 102 dage i søen. Fremdeles frisk passat af ØSØ med regnbyger, god fremgang. Til midd. på 23°0’ s.brd. og 108°16’ ø.lgd. Om eftm. samme vind og vejr. Syede selv på sejl hele dagen, så atter flyvefisk. Gjorde en lille handel, idet jeg købte 12 stk. frugtknive for 2 kr. Ellers intet bemærkbart passeret. Fremdeles alt vel ombord.
31. maj. 103 dage i søen. Fremdeles frisk kuling af ØSØ hele etmålet med byger og megen regn; god fremgang. Til midd. på 20°25’ s.brd. og 110°38’ ø.lgd. - Om eftm. afklaret luft og mindre vind. Skurede udenbords hele dagen. Tilbragte den meste tid af dagen ved roret og vaskede lidt af mit landgangstøj. Masser af flyvefisk i dag. Imod aften så tre “Bådsmænd”. Det er fugle, som har en lang spids stikkende bagud ligesom et mergelspiger, hvorfor matroserne giver dem navn af “Bådsmænd”. De er et tegn på, at vi er nær ved land. Vi skulle i middags være ca. 180 kvm. fra Nordkap (North West Cape), Nordvestaustralien. Ombord alt vel.
1. juni. 104 dage i søen. Meget ustadig kuling med regnbyger, vinden østlig; et mindre godt et-mål. Til midd. på 18°50’ s.brd. og 111°48’ ø.lgd. - Om eftm. samme ustadige vind, sommetider flov, sommetider hel frisk. Vaskede maling hele dagen. Jeg tilbragte den meste tid af dagen ved roret. Intet bemærkbart passeret. Alt vel ombord.
2. juni. 105 dage søen. Flov kuling, klar luft, fint vejr; næsten for fint. Lagde ankrene på bougen og sjæklede kæderne i. Til midd. på 17°22’ s.brd. og 113°33’ ø.lgd. Om eftm. helt flov og imod aften blikstille. Det var ikke med i beregningen, men man får jo tage det, som det kommer. Syede selv på sejl hele dagen, og i aften har jeg spillet urmager på et vækkeur, hvis ljeder er sprængt, og som jeg har fået flikket sammen igen, men jeg har svært ved aher at få alle hjulene plads, så jeg må have fat på det igen i morgen. Alt vel ombord.
3. juni. 106 dage i søen. Vedvarende flov kuling med fint vejr, ja næsten for fint, thi det giver kun lidt fremgang. Til midd. på 16°21’ s.brd. og 113°43’ ø.lgd. - Om eftm. samme flove kuling, næsten stille. Søen ganske smult. Hele formiddagen var jeg urmager og fik endelig uret sat sammen efter at have sat et nyt hjul i; det kostede arbejde, men jeg fik da til sidst bugt med det og fik det til at gå. Om eftm. fik jeg mit hår klippet og efterpå et ordentligt “skrub”, da man nu ikke havde fået sig ordentligt vasket i længere tid. Efterså derpå en del af mine handelsvarer og
senere provianten, så dermed gik resten af dagen. Klatmalede indenbords om form. og holdt vaskedag om eftm. Alt vel ombord.
Søndag 4.iuni. 107 dage i søen. Vedvarende flove vinde af 0 og ØNØ med fint vejr, men kun dårlig fremgang; hvis det bliver sådan ved ret længe, vil vi ikke engang kunne ligge Allasstrædet op. Var til midd. på 14°47’ s.brd. og 113°57’ ø.lgd. - Om eftm. samme dårlighed, flov og skral vind og al udsigt til, at vinden vil gå helt om på NØ at dømme efter, som skyerne trækker. Skal vi først til at krydse os frem, så kan det tage lang tid endnu op til strædet og dermed sandsynlighed for at få en lang rejse. Dog - vi får jo tage det, som det kommer. Det er jo ikke os selv, som råder for vindene. Jeg har haft nok at gøre hele dagen, først - i formiddags - havde jeg alt mit tøj slæbt op på dækket for at få det solet; stoppede strømper og efterså alt mit vintertøj, som herefter blev lagt væk, hermed gik hele formiddagen. Efter at have fået min middagssøvn syede jeg mig en hvid hue og puslede senere rundt ved forskellige ting. Ombord er fremdeles alt vel og alle i bedste velgående.
5. juni. (Grundlovsdag). 108 dage i søen. Det bliver jo længere jo værre med vinden, thi nu er den helt nordlig og altså stik i stævn; lægger østerefter. Til midd. på 14° 18’ s.brd. og 114°47’ ø.lgd., så det går kun langsomt fremad. - Om eftm., samme nordlige vind, men fint vejr. Der må være atmosfærisk forstyrrelse sønden for os, som volder, at der er nordlig vind her hvor vi skulle have den bedste passat. Der løber også en lang sydlig dønning, så det må blæse længere sydpå. Syede selv på sejl hele dagen og fik endelig storsejlet færdigt, som har været i arbejde siden Cap det gode Håb, men der har jo i denne lange tid ikke været mange dage til at sy på sejl. Ombord alt vel.
6. juni. 109 dage i søen. Atter en dag henrunden med vedvarende flove vinde af N og NV og kun lidt fremgang; dette tegner til at blive langvarigt og spolerer os vor rejse. Dog - derved er jo intet at gøre andet end med tålmodighed afvente noget bedre. Vi lider jo ingen nød og har strålende fint vejr hver dag, dog begynder varmen at blive trykkende. Til midd. på 13°14’ s.brd. og 116° 22’ ø.lgd. Hele eftm. flov og imod aften næsten stille. Syede på sejl i formiddags (efterså solsejlene), men da det blev for varmt, blev jeg ked af det og tilbragte resten af formiddagen med at studere “Sailing directions” over de forskellige stræder. Om eftm. puslede jeg med forskellige ting. Efterså proviant, tømrede og fiskede, da der efter solnedgang var en del Bonitter for bougen, men da det var så sent, ville de ikke bide. Alt vel ombord.
7. juni. 110 dage i søen. Atter omtrent helt stille hele etmålet. Den vind, der var, var imod, så det har kun givet lidt fremgang: Til midd. på 12°35’ s.brd. og 116°55’ ø.lgd., altså står vi nu omtrent ca. 200 kvm. syd for Allas-strædet. Om eftm. indtil kl. 4 stille, senere lidt vind igennem fra Syd med tyk overtrukken luft, så jeg håber samme vind vil holde sig nahen over. Det er også blevet lidt køligere nu. I formiddags var det ellers en skrækkelig varme, næsten ikke til at hække vejret. Arbejdede selv hele dagen ved en sugepumpe for at få den til at give vand - uden resultat, da det viste sig, at sugeren var i stykker og altså først måhe repareres. Holdt senere på eftm. eftersyn dækket over. Alt vel ombord.
8. juni. 111 dage i søen. (Nymåne, så jeg håber på forandring i vejrforholdene). Dehe etmål blev lidt bedre end de senest forudgående, idet den sydlige vind har holdt sig hele etmålet, men kun flov kuling. Men det er jo da gået den rigtige vej. Til midd. på 11°16’ s.brd. og 116°59’ ø.lgd. -Om eftm. vinden SØ, ustadig med regnbyger, snart frisk, snart stille. Der kan være mulighed for, at vi kan nå shædet engang i morgen, havde i middags ca. 130 kvm. dertil. Bestilte ikke selv noget videre i dag, da vejret var så fugtigt, og jeg var plaget af en let tandpine. Mähösen syg af feber igen i dag. Ellers alt vel. Masser af flyvefisk sås i dagens løb og enkelte fugle. Ellers intet af betydning.
9. Juni. 112 dage i søen. Havde en jævn kuling af SØ og 0 hele etmålet. Kl. 7 om morgenen sås et højt bjerg i N t. 0, men det forsvandt straks igen. Kl. 10 form. fik vi land i sigte. Til midd. på 9° 12’ s.brd. og 116°41’ ø.lgd., men det viste sig senere, at kronometeret viste os 37’ for østlig. Om eftm. var vi klos inde under land - ca. 3 kvm.’s afstand, men fik ingen fast kending, hvorfor vi stod ud efter for natten og stod atter ind næste morgen. Havde i dagens løb en hel del Bonitter ved skibet; prøvede på at fiske, men de ville ikke bide på. Alt vel ombord.
10. juni. 113 dage i søen. Om morgenen tidligt var landet atter i sigte og vi fik nu kending af samme og fik således at se, at kronometret viste forkert, eftersom vi var et godt stykke vesten for Allas-strædet. Så holdt vi af for Lombok-strædet og kl. 12 middag var vi tæt oppe under Cap Bangko, Sydvestpynten af Lombok-øen. Om eftm. styrede vi ind gennem strædet med flov sydlig brise, som senere trak sig østlig. Modstrøm og flere svære strømkoblinger, men det gik dog stadig langsomt fremad hele tiden, var selv på dækket hele dagen for at påse sejladsen. Alt vel ombord.
11. Juni. Sejlede hele natten igennem strædet med flove østlige vinde, og om morgenen var vi oppe ved Nordvestpynten af Lombok og således igennem strædet særdeles heldig; fik der stille og lå og drev om ca. 4 kvm. af øen Travangan. Mange små Malajfiskerbåde i sigte. Om natten i strædet havde vi en medgående damper i sigte, som styrede NV efter. Den første sejler efter ca.
2 måneder. Til midd. på 8°12’ s.brd, og 115°57’ ø.lgd. - Om eftm. blikstille; drev lidt vestpå med strømmen. Bestilte ikke andet end at ryge tobak og tygge skrå hele dagen. En umådelig varme. Alt vel ombord.
12. juni. 115 dage i søen. Ikke spor af fremgang hele etmålet. Stille hele natten og formiddagen. Til midd. på 8°4’ s.brd. og 115°59’ ø.lgd. Havde en modgående damper, som styrede ned igennem Lombok-strædet. Om eftm. ganske flov kuling af ØNØ, så vi kommer da lidt nordefter. Havde travlt hele dagen, idet jeg fik mit kammer gjort rent i alle kroge og havde alting ude, så det er dejligt friskt nu. Om eftm. lavede jeg også en ny madras til min køje og fik begyndt på en “Trøster” (en pølle til at anbringe under nakken, når jeg benytter hængekøjen). Kl. 6 tog jeg mig et styrtebad, som friskede dejligt op. Bare vi nu snart må få vind og komme fremad; dette her bliver noget langsommeligt. Ombord er fremdeles alt vel.
13. juni. 116 dage i søen. Fik endelig lidt vind af ØNØ og stod nordefter. Til middag havde vi øen Hasting i sigte, vendte og stod sydøst over til kl. 8 aften, da vi atter vendte og gik nordover. Til midd. på 7°4’ s.brd. og 115°52’ ø.lgd. Alt vel ombord.
14. juni. 117 dage i søen. Jævn brise af ØNØ hele etmålet, krydsede efter bedste evne. Til midd. på 6°38’ s.brd. og 116°41’ ø.lgd., så det er kun lidt fremgang, dog altid bedre end intet. Til midd. vendte vi og stod SØ over, og kl. 8 aften vendte vi atter og stod nordover. Tilbragte den meste tid af dagen på dækket for at efterse sejladsen. Fik alle småhuller samt lukafet gjort rent, så vi har det nu rent og pænt og er klar til at komme til land. Varmen er knap så slem nu, da der er lidt vind. Ellers alt vel ombord.
15. juni. 118 dage i søen. Krydsede efter bedste evne hele etmålet med østlig ØNØ vind kun lidt fremgang, da strømmen sætter stærkt vestover. Til midd. på 5°45’ s.brd. og 117°18’ ø.lgd. - Om eftm. flov og stille, mod aften svære tordenbyger i horisonten med stærke lyn. I løbet af dagen sås en del drivende træer etc. Tilbragte den meste tid af dagen med at efterse sejladsen. Kedelige dage at ligge her og drive rundt, mens tiden går. Gud ske lov er alt fremdeles vel ombord.
16. juni. 119 dage i søen. Et meget dårligt etmål med meget lidt fremgang. Til midd. på 5°58’ s.brd. og 117°37’ ø.lgd. - Om eftm. jævn frisk kuling af ØSØ. Loddede på en banke og havde fra 20 til 30 favne vand. Skulle have set land til aften, men fik intet at se, så vi vendte SSØ-efter for natten. Vendte igen kl. 12 NØ-over. Stærk strømsætning VSV-over.
17. juni. 120 dage i søen. Et meget dårligt etmål. Regn hele dagen, voldsomme tordenbyger, ingen observationer. Om eftm. blev bygerne endnu voldsommere. Overmærssejl fast, vind fra alle kanter efter orkanagtige vindstød. Kl. 1.30 sås land fra mærset i NNØ, gisnet afstand 16 kvm., hvilket antages at være øen Dondonganbezaar. Loddede samtidig og havde 25 favne. Fyldte flere vandfade med regnvand. Ombord alt vel.
Søndag 18. juni. 121 dage i søen. Næsten ingen fremgang. Voldsomme tordenbyger afvekslende med stille. Modstrøm så det er jo ikke til at tænke på at komme frem. Jeg er snart så ked af den historie som en kat af sennep. Havde øen Dondonganbezaar i sigte kl. 10 form. Til midd. samme just synlig i NNØ NØ, afstand 11 kvm. og stod så straks sydøstover. Om eftm. byger afvekslende med stille, næppe nogen fremgang. Udsigt for natten: dygtig med tordenbyger. Matrosen atter syg af feber, det er hver anden dag, så vi er lidt nok mandskab til at bjerge og sætte sejl. Håber snart på bedring af forholdene.
19. juni. 122 dage i søen. Slet ingen fremgang, snarere drevet tilbage, idet strømmen har sat os 32 kvm. SSV efter. Flov og stille afvekslende med enkelte regnbyger. Til midd. på 5°57’ s.brd. og 118° 10’ ø.lgd. - Om eftm. ganske stille. Kl. 5 havde vi et Malaj-fartøj langsside, da han manglede vand. Fyldte ham hans vandbeholder og gav ham lidt beskøjter og tobak, for hvilket vi modtog 2 ænder og en del bundter bananer. Der var en 6 mand ombord i sådan en lille skøjte. Så vidt jeg kunne forstå, skulle de til øen Safiana, som er beliggende ca. 25 kvm. nordøst for os, så jeg ved ikke, hvorledes de vil komme derop, da det kniber hårdt for os at krydse op mod en så svær strøm og med det meget flove og stille. Om de i virkeligheden havde nogen ide om, hvor de var, tror jeg næsten ikke. Jeg viste dem retningen, hvor vi omtrent skulle have øen, men det var også det hele, jeg kunne gøre dem forståelig. Men de lod alligevel ikke til at være forknytte, thi noget efter, at de var gået fra os, hørte vi dem synge på kraft. Det var således straks lidt afveksling i ensformigheden og de første mennesker, vi har talt med i over 4 måneder. Måtte Gud snart give os en god vind, så vi kan nå frem til vort bestemmelsessted. Ellers alt vel ombord.
20. juni. 123 dage i søen. Endelig fik vi da en smule vind, så det gav lidt fremgang. I morges ved solopgang havde vi øen Laars i sigte og passerede samme omtrent kl. 8. Jævn brise af ØSØ med fint vejr. Til midd. på 5°3’ s.brd. og 118°28’ ø.lgd. Øen Marsahneh i sigte fra rigningen i V t. S. Om eftm. flov kuling af ØSØ. Passerede et Malaj-fartøj medgående samt passerede masser af store træstammer og træstykker i løbet af dagen. Tilså arbejdet på dækket i løbet af dagen. Ellers alt vel ombord.
21. juni. 124 dage i søen. Atter lidt fremgang i dette etmål, ca. 70 kvm. Det er jo ikke meget, men man må nok i disse farvande være fornøjet med lidt. Til middag havde vi Cap Mandar i NØ t. 0. Observation: 3°52’ s.brd. og 118°32’ ø.lgd. Jævn frisk kuling indtil middag. Om eftm. ganske flov, næsten stille. Fint vejr hele dagen. Malede indenbords og begyndte på mit skriveri. Skrev proviantliste, senere et brev til fru Horten, København, og meddelte hende om sønnens død her ombord den 2. marts. Det er af de ubehagelige breve at skrive. Begyndte på små breve til mine kære børn. Resten at tiden tilbragtes på dækket med at efterse de forskellige arbejder og holde øje med landet samt ved pejlinger bestemme, om der var nogen fremgang. Ombord er alt vel. Har nu snart vore bananer opspist, de smager storartet til rugbrød.
22. juni. 125 dage i søen. Fremgang omtrent som i sidste etmål, det går jo langsomt, men dog fremad. Ja, det er et værre stræde at komme igennem (Macasser-strædet), stadig modstrøm. Vinde afvekslende med svære byger og blikstille. Her hører der tålmodighed til at sejle. Til midd. på 2°42’ s.brd. og 118°35’ ø.lgd. - Cap William i Ø'NN, gisnet afstand 15 kvm. - Om eftm. en svær byge af NV, efterpå blikstille, så et par skypumper. Tilbragte selv hele dagen på dækket, dels ved roret, dels tilså arbejdet og skrev lidt til mine børn. Ombord alt vel.
23. juni. 126 dage i søen. Skønt flov og stille i det meste af etmålet, dog haft lidt fremgang, ca. 45 kvm., som jo under disse forhold ikke er så dårligt. Til midd. var vi således på 1°57’ s.brd. og
118°39’ ø.lgd. Havde landet i sigte hele dagen i ca. 30 kvm.’s afstand. Om eftm. ustadig kuling af NV og NØ med svære byger. Begyndte så småt på mine breve til hjemmet. Skrev til min elskede hustru angående rejsen hertil. Hvis lejlighed gives, skal jeg i morgen have fat på brev til rederen. - Ellers alt vel ombord. Ikke bemærket noget videre modstrøm i dette etmål.
24. juni. 127 dage i søen. Fremgangen meget fint (d.v.s. meget ringe). Flov og stille det meste af etmålet med en forfærdelig varme. Til midd. på 1°31’ s.brd. og 118°50’ ø.lgd. - Om eftm. stille til kl. 3, derefter flov kuling af NNV, kun avanceret ubetydeligt. På den måde kan det vare længe endnu, inden vi når Suemalata. Det er kedelige dage her at ligge og drive om, men de skal jo tages. Skrev en del på breve i løbet af dagen og snittede lidt. Resten at dagen gået med at drive om på dækket og efterse alting. Alt vel ombord. Give Gud, at vi snart må få lidt vind til at komme frem ved.
Søndag 25. Juni. 128 dage i søen. Atter lidt fremgang, men det går kun småt, ca. 50 kvm. i etmålet. Dog - lidt er bedre end intet, vi må jo med det omsider komme frem. Til midd. på 0°31’ s.brd. og 119° 10’ ø.lgd. Indtil middag ustadig kuling med svære tordenbyger. Om eftm. flov og stille. Kl. 6 passeredes et hollandsk krigsskib for sydgående. Vi hejste flag og hilste på samme. Formiddagen tilbragte jeg selv på dækket, siden syede jeg lidt og læste samt drak et glas tysk øl. Fandet stadig i sigte i ca. 25 kvmils afstand. Ellers intet passeret. Alt vel ombord.
26. juni. 129 dage i søen. Fremdeles fremgang om end kun lidt, ca. 50 kvm. Vinden flov sydlig.
I morges tidlig en medgående bark i sigte ballastet. Hejste flag for samme, da jeg troede, det var en Fanø-bark, men kunne ikke skelne hans flag, og senere hen på dagen løb vi fra ham, så vi fik ikke at se, hvad han var for en landsmand. Den lignede nu meget “Emilie”, var omtrent af samme størrelse og hvidmalet, men vi havde jo ikke tid til at stoppe, indtil han kunne komme op til os. Det er således det første sejlskib, vi bar set siden den 15’ april, altså i 72 dage, så det er jo en
o
hel oplevelse at se en kammerat . Til midd. på 0°19’ n.brd. og 119°6’ ø.lgd. Stadig landkending og land i sigte til begge sider. Om eftm. jævn kuling af V med temmelig god fremgang. Barken et godt stykke agterude. Kl. 6 tværs af North Wachter. Alt vel ombord. Fint vejr og god vind. Humøret godt.
27. juni. 130 dage i søen. Atter lidt jævn fremgang, så vejen kortes da dag for dag. Har i aften kl. 8 ca. 110 kvartmil til Suemalata, så med lidt held kunne vijo nå det til i morgen aften, men det gør vi vel næppe. Vi er jo ikke mere vant til at stille store fordringer og er godt fornøjet med lidt. De, som kører med stude, kommer jo også til by. I dag til midd. på 1°3’ n.brd. og 12°05’ ø.lgd. tæt under landet. Jævn kuling af SV hele dagen. Samme medgående bark i sigte hele dagen agterude. - Til aften Cap Rivers (NV-pynten af Celebes) i OVN, gisnet afstand 15 kvm. Når vi nu er rundt den pynt, håber jeg, at det skal gå lidt bedre og at få strømmen med. Tilbragte selv hele dagen på dækket og rodede med forskellige småting samt påså sejladsen. Ombord er fremdeles alt vel.
28. juni. 131 dage i søen. En jævn god fremgang i dette etmål, og vi er nu i aften tæt udenfor Suemalata, ca. 25 kvm. derfra. Har nu drejet til for natten, da strømmen sætter stærkt østefter, og jeg håber således med Guds hjælp at nå at komme til plads i morgen og således få rejsen tilendebragt med 132 dage, som jo er længe nok. Man kan også snart længes efter at få foden på fast land igen. Dog - det, som længselen står mest efter, er jo de kære breve, og jeg håber, at der må findes en del ved vor ankomst. Har selv tilbragt den meste tid af dagen på dækket for at tilse styringen. Begyndt på brev til rederen. Ombord er fremdeles alt vel og alle i bedste velgående. -Samme bark i sigte indtil middag. Da han styrede en nordligere kurs end vi, tabte vi ham af sigte.
3Her er senere tilføjet: Skibet var bark “Paul” af Fanø, Capt. Svane, hvilket jeg fik at vide i Menado, hvor vi traf sammen med ham.
29. juni. 132 dage i søen. Afvekslende stille og byger. Til middag skulle vi være ca. 8 kvartmil nord af Suemalata. Ikke spor at se! Om eftm. var vi helt tæt inde under landet tæt på en stor sandbanke, vendte og stod udefter igen; mente at være for østlig efter de forskellige pejlinger. Mod aften voldsomme tordenbyger, skypumper og regn. Drejede til for natten. Alt vel ombord.
30 juni. 133 dage i søen. Kl 6 om morgenen pejlede Suemalata by i SV AV, gisnet afstand 6 kvartmil, flov og stille; til middag i SV t. V, gisnet afstand 8 kvartmil. Strømmen sætter stærkt østpå. Om eftm. lidt flov kuling, så vi nåede op ca. 5 kvartmil af byen. Fik da atter en voldsom tordenbyge, som varede ved til aften. Måtte dreje til for natten. Alt vel ombord.
1. juli. 134 dage i søen. Var om morgenen tæt oppe under pynten; fik kl. 10 vind af VNV og styrede ind efter byen, hvor vi ankrede kl. 12 middag i en lille bugt ca. 2 kabellængder af land, hvor der lå en lille hollandsk “Man of war”. Capt. derfra kom straks ombord; det var en Malaj, så han “ikke tale andet end malajisk”. Og fik jeg da til min store forskrækkelse og forundring at vide, at det ikke var Suemalata, vi var ankret ved, men en lille plads ca. 30 kvm. vesten for, som hed Palelee. Jeg kan ikke beskrive min følelse ved at høre dette; sådant har jeg i mit liv endnu ikke været med til før; det varjo en skuffelse, som oversteg alle begreber. Desværre var det jo fakta, at vi var gået forkert til bys og således måtte se at komme derfra igen så snart som muligt, idet vijo ikke havde noget at gøre der. Kl. 5 om eftm. kom der lidt landbrise igennem, lehede så anker igen og stod ud af bugten ønskende Palelee hen, hvor peberet gror. I de 5 timer vi lå der til ankers, havde vi en del besøg ombord, og jeg solgte diverse sager for ca. 42 kr., bl.a. min omtalte spilledåse for 22 kr., som jeg selv havde købt for 10 kr. Dog var vi alle glade, da vi aher var ude af dehe hul, skønt skuffelsen var stor for os alle. Men det ligger igen i det forflukte kronometer, som nu igen viser ca. 30 min. forkert, samt i det meget dårligt aflagte kort. Nå, nu på'en igen, der er jo ikke langt til Suemalata. Dog kan det gerne tage et par dage. Alt vel ombord.
Søndag 2. juli. 135 dage i søen. Min lille Julie’s 3 års fødselsdag. I tankerne sendes dig herved mine hjerteligste lykønskninger, min egen lille pige. Jeg havde i dag håbet at nå Suemalata, men det blev aher en skuffelse, idet vi fik stille. Antagelig er vi kun ca. 10 kvm. fra byen, dog er det ikke godt at sige, da kortet vi har, slet ikke stemmer med landet, så vi må omhent tage det på slump. Hen imod aften løb vi op mod en lille ø, som slet ikke findes i kortet, så Gud må vide, hvor vi er. Vendte og stod aher vestover for nahen. Drak i dagens løb et par glas vin på min lille dahers velgående. Alt vel ombord.
3. juli. 136 dage i søen. Om morgenen holdt vi aher af for den lille ø. Da der lå en del fiskere i nærheden af samme, smed vi jollen ud og roede hen til dem for at få at vide, hvor Suemalata var. Fik da at vide, at vi var østenfor, ca. 15 kvm. Havde loddet med og loddede 3 favne vand på et langt rev, som stak ud fra samme lille ø. Så snart vi kom ombord, sahe vi aher kursen vestef-ter, men det har været flov og stille hele dagen, så vi er kun kommet ubetydeligt frem. Efter vores bedømmelse skulle vi være ca. 12 kvm. øst af Suemalata, men har ikke endnu set noget, der kan ligne pladsen, så Gud må vide, hvor længe vi endnu skal ligge her og drive frem og tilbage, inden vi finder Suemalata. En højst kedelig historie er det i hvert fald, og der hører næsten mere end tålmodighed til at finde sig den. Dog - med Guds hjælp får vi vel det overstået også, som så meget andet ubehageligt, der møder en. Men det bliver jo længe for I kære at vente på det første brev herfra. Ombord er fremdeles alt vel.
4. juli. 137 dage i søen. Endelig i morges fik vi en medgående damper i sigte og styrede nu efter ham og fik således endelig kending af Suemalata, men som sædvanlig fik vi aher stille hen på eftm. og var nær ved at drive iland på øen Raja. Fik dog i tide lidt brise og kom lidt ud fra land igen. Til aften var vi ca. 6 kvartmil af Suemalata. Alt vel ombord.
5. juli. 138 dage i søen. Om morgenen var vi oppe tæt under byen, ca. 2 kvartmils afstand, men havde stille indtil kl. 10, da der kom lidt flov brise igennem. Måtte sæhe båden ud for at bugsere
skibet klar af øen Ulava, og kom så endelig ind og tilankers kl. 11 formiddag, ca. 2 kabellængder fra stranden. (1 kabellængde = 1/10 kvartmil = 185 meter). Hermed fik vi således - Gud ske lov - ende på dette krydstogt med en rejse på 138 dage, hvoraf 25 dage fra Lombok-strædet.
Men når enden er god, er alting godt. Om eftm. skiftede vi ankerplads og kom lidt længere ind mod byen, hvis man da ellers kan kalde det by, man ser: 1 Vi hus i 5 rækker. - Havde ved ankomsten besøg af de forskellige ladningsmodtagere, toldvæsen etc. og var hen på eftm. en lille tur iland. Det ser ikke ud af meget her.
—oOo—
Fra 5. juli indtil afgangen fra Suemalata den 25. juli en der ikke meget at bemærke. Lossede hver dag, men det gik kun langsomt, da her ingen lægtere var, og vores ladning var meget dårligt stuvet, idet alt godset til Suemalata var stuvet nedenunder gods til andre pladser, hvilket voldte os en masse flænseri. Hvad mig selv angår, da havde jeg det jo godt. Var daglig land en á to gange, men for det meste kedede jeg mig uhyre der; drak af og til en flaske øl, når der var noget at få, thi ret meget var der ikke at få til købs. Gjorde jo en del bekendtskab med de forskellige guldmineselskaber, men jeg var dog inderlig glad ved at komme herfra og blev færdig med alt den 24. til aften, og om morgenen, kl. 3 den 25. juli hev vi ankeret op og stod atter ud fra Suemalata bestemt til Menado.
25. juli. 1 dag i søen. Flov indtil kl. 10 formiddag, fik da stiv kuling af SØ. Til midd. på Io 19’ n.brd. og 123° ø.lgd. Om eftm. afvekslende stiv kuling af SØ og stille; stærke strømkoblinger.
- Gjorde mit regnskab fra Suemalata op samt fik alt lidt i orden igen. 1 mand syg, ellers alt vel ombord.
26. juli. 2 dage i søen. Ustadig kuling hele natten. Pejlede om morgenen Tue Menado i &AN, gisnet afstand 50 kvartmil. Stille hele dagen. Strømmen sætter os nordefter, stærk varme. Skrev breve og ordnede mine papirer i løbet af dagen. Alt vel ombord.
—oOo—
9. sept. 1899. Jeg har nu i næsten 6 uger forsømt min dagbogsføring, men jeg vil i det efterfølgende, så godt som erindringen slå til, søge at give en kortfattet fremstilling af, hvad der i den tid har tildraget sig.
Lå og drev rundt med stille udenfor Menado indtil d. 29. juli, da det endelig lykkedes at komme ind og tilankers. Ved ankomsten der traf jeg sammen med 2 Fanøskibe, bark “Paul”, Captajn A. Svane, og brig “Cito”, Captajn Christensen. Capt. Svane sammen med lodsen - en kineser ved navn Kiong, der samtidig var skibshandler - kom med båd ud imod mig og hjalp mig ind. Var senere på eftm. iland og blev præsenteret for de forskellige agenter og købmænd, som jeg der ville få med at gøre. Vi tilbragte nu en behagelig tid sammen i Menado - især var Capt. Svane en behagelig selskabsmand - indtil d. 4. august, da “Paul” afgik til Tarona (på øen Gt. Sangihe nordøst for Celebes) for at laste fuld. Fulgte ham et godt stykke på vej ud i bugten og kom ombord om aftenen kl. 11. Vi var således nu kun to. Den 7. august afgik “Cito” til Petta for at laste fuld. Fulgte ligeledes ham et stykke på vej ud af bugten sammen med skibshandler Kiong. Jeg var således nu alene i Menado fra den 7. til den 15. august, da jeg også var klar og afgik til Ternate (en lille ø vesten for den store ø Gilolo i øgruppen Molukkerne). Angående Menado, da er det en lille pæn og renlig by, og tiden gik hurtigt der. Hver tirsdag og fredag aften var der kegleklub, hvortil vi naturligvis var medindbudt som æresgæster. Hver lørdag var der musik i “Socie-teten” (klubbygningen) samt dans. Dog - at vove os til at danse med de sminkede damer ville vi dog ikke, så vi var kun tilskuere ved et godt glas øl eller Whisky & Soda. Foruden de to Fanøskibe lå her også en hollandsk “Man of war” - “Serdang” - hvor vi blev godt kendt med office-reme, som alle var unge raske fyre. Var også ombord i “Serdang” d. 3. august for at fejre dronning Emma af Holland’s fødselsdag. Vi havde nemlig alle vore flag hejste i den anledning og blev derfor indbudt. Drak forskellige flasker Champagne på hendes Majestæts sundhed. Efter at mine venner var afgået, fik jeg fat i en cykle (til låns) og fik mig nu hver aften en god køretur på samme. Sidste søndag jeg var i Menado, kørte jeg ca. 10 mil op i landet på cykle; det var en varm tur sammen med en isfabrikant (også på cykle) og skibshandleren (til hest). Vi var også fuldstændig hvide af støv, da vi kom tilbage, og drivende gennemblødt af sved. - Endelig d. 15. aug. var jeg klar med losningen, og efter at have indtaget vand afgik vi så om aftenen bestemt for Temate. Derover til havde vi en hurtig rejse, 2A dag, og kom til ankers i Ternate d. 18. august om middagen. Der blæste en halv storm af Syd, og vi måtte derfor krydse op til byen, og det var ikke let at komme til ankers der med så megen vind og så lidt mandskab. Men det gik heldigt. Var samme dags eftm. iland hos agenten, fik alt mit saltede kød solgt med det samme til en nogenlunde god pris og gik kl. 6 aften atter ombord. Den 19. august begyndte vi at losse og lå der indtil d. 5. september. Lossede færdig og indtog 80 tons ballast. Angående Ternate by, da er der ikke meget at se og meget lidt at få. Af Europæere er der kun få, og man ser ikke meget til dem, så jeg fandt pladsen højst kedelig. Var gerne en lille tur iland hver dag hos agenten, en Mr. Broins, en meget pæn mand og meget energisk i sit kald; var også flere gange med ham hjemme og spise. Købte en del japanesiske sager til Mutter og børnene samt en del hjortetakker. Selve byen er i sig selv pæn og renlig og ligger ved foden at en høj vulkan, som stadig er i virksomhed. Der er derfor ofte temmelig stærke jordrystelser; dog mærkede vi ingen i den tid, vi opholdt os der. Men jeg ville for min part ikke synes om at bo i nærheden at en sådan nabo. Her fandtes tillige store plantager af muskatnøddetræer. Af muskatnødder eksporteres der en masse. Som sagt: Ternate “gefallt” mig slet ikke, og vi var alle glade for at komme derfra hurtigst muligt. Den 5. september om morgenen gik vi i gang med at hive vore ankre op, men da det blæste hårdt af Syd - som det forresten gjorde hver dag i den tid, vi var der - så gik skibet i drift med 15 favne kæde på bagbords anker og 30 favne kæde på styrbords, så det var en net redelighed at få de ankre hevet op med så lidt mandskab; endvidere var ankrene uklare af hinanden, så de måtte hives begge på een gang. Det tog også fra kl. 5 A morgen til kl. 3 eftm., inden vi havde begge ankrene oppe og på plads, og jeg ønsker ikke at få et lignende job een gang til, thi det kostede sveddråber. - Efter at ankrene var oppe, satte vi sejl og styrede ud imellem øerne Heira og Hal-maheira (sidstnævnte identisk med øen Gilolo), og næste dags morgen havde vi øen Mayo i sigte i VAN, så vi var ca. 30 kvm. nordenfor Ternate; så meget havde strømmen sat os nordefter, så det er gode udsigter for rejsen til Macasser at skulle krydse op mod vind og strøm med ballastet skib.
7. sept. Lå og drev rundt med flov og stille. Avancerede 3 kvartmil sydpå for hele etmålet.
8. sept. Flov og stille det meste af etmålet. Krydsede efter bedste evne og avancerede ca. 10 kvartmil sydpå i løbet af etmålet.
9. sept. Krydsede efter bedste evne hele etmålet og avancerede ca. 8 kvartmil sydpå (langsomt men sikkert).
10. sept. 5 dage i søen. Krydsede efter bedste evne hele etmålet og avancerede ca. 40 kvartmil sydover.
11. sept. 6 dage i søen. Krydsede efter bedste evne med stiv kuling af syd. Gjorde om form. bramsejlene fast; var til middag avanceret ca. 25 kvartmil sydover. Imod aften Tappv I si. i sigte i øst. Syede selv på sejl og styrede, da vi har en mand syg som sædvanlig; han har alt ligget syg en tre dages tid, så vi er få folk og har dygtigt med arbejde at skulle have færdigt, før vi når Macasser.
Jens Terkelsen Brinck: Jeg må her indskyde nogle bemærkninger til den sidste del af Far ’s
dagbogsnotitser for 11. sept., der lyder således:
“Det er jo i dag tillige min store drengs 10 års fødselsdag, og mine hjerteligste lykønskninger bringer jeg dig herved min kære dreng. Må Vorherre beskytte og beskærme dig og lade dig vokse op stor og stærk, så at du ret kan blive dine forældres glæde.”
Det således skrevne beror imidlertid på en erindringsforskydning, idet d. 11/9 1899 ikke er min bror Theodor ’s 10 års fødselsdag, men derimod min søster Karen ’s 9 års fødselsdag. Theodor er født 8. okt. 1889 og ville således blive 10 år d. 8/10 1899, men i Far’s dagbogsnotater for denne dag nævner han intet om Theodor. Imidlertid har han fejldateret sine notater for 11. okt., idet han skriver 11. sept, og omtaler dagen som Karen ’s 9 års fødselsdag, Efter det foran citerede stykke af dagbogsnotitserne for 11. sept, fortsætter Far således som følger:
Hos Mor giver det vel i dag kringle til kaffen. Jeg får nøjes med rugbrød og kiks, men så har jeg også kokosnødder, appelsiner og bananer, ja selv æg og høns ombord endnu fra Ternate, så jeg lider ej heller mangel, men jeg gav det dog gerne bort for et lille stykke af Mor's kringle, det ville smage mig bedre end alt andet.
12. sept. Krydsede efter bedste evne hele etmålet og var til midd. avanceret ca. 25 kvm. sydover. Arbejdede selv på sejl hele dagen. Kl. 6 aften havde vi øen Mandeoli i sigte i øst, vendte og stod SV-over. 1 mand syg. 7 dage i søen.
13. sept. Vinden uafladelig sydlig, sommetider frisk, til andre tider flov. Krydser efter bedste evne, men det giver kun lidt. I dag til midd. var vi avanceret 15 kvm. sydover; bliver det sådan ved, vil det tage en hel måned, før vi når Macasser! Dog - kommer tid, kommer råd! Arbejdede selv hele dagen med at sy sejl. Atter en gang igen alle mand på dækket; det er næsten nyt, så, alt er vel ombord.
14. sept. 9 dage i søen. Krydsede hele etmålet med flov ustadig kuling og var til midd. avanceret siger og skriver 3 kvm. Ja, det er en “herlig” sejlads i disse farvande. Her skulle de sætte tugthusfanger ud at sejle og ikke ærlige folk! I formiddags havde vi en stor skypumpe tæt ved os, men kom klar af samme. De er ellers ikke rare at komme i berøring med. Til aften havde vi Tappy Isl. i sigte i SØ t 0. Syede selv på sejl hele dagen. Alt vel ombord. Håber på bedre fremgang i morgen.
15. sept. 10 dage i søen. Atter en dag henrunden. Krydsede og drev hele etmålet så godt som vi kunne og var til midd. avanceret ca. 23 kvm. sydover; var ovre tæt under Tappy og Obi IsT. Om form. vinden vestlig med byger, om eftm. vinden sydlig med byger, står vestover. Strømmen kører os rask nordover igen, så det går lystigt! Arbejdede selv ved sejl og styrede det meste af dagen. Ombord alt vel.
16. sept. 11 dage i søen. Efter at have krydset hele etmålet med frisk kuling fandtes vi til midd. at være akkurat på samme sted som i går, ja, det er lyse udsigter! Rensede mine hjortetakker og efterså mine købte sager. Alt vel ombord.
17. sept. Meget frisk sydlig kuling indtil midd., var da avanceret ca. 11 kvm. sydpå og havde øen Lissamatula i sigte i S SV; fik så pludselig blikstille og lå og drev rundt hele eftm. uden styrmagt. Ja, det er et “herligt” farvand at sejle i! Har haft 24 kvartmils strøm imod i sidste et-mål, i aften ret Nord. Lavede et hjortehoved og læste romaner. Alt vel ombord. En meget kedelig dag.
18. sept. Har i dette etmål haft 34 kvartmils strøm imod sættende N 28° V, så vi til midd. var drevet 5 kvm. tilbage, så det går jo herligt. Stiv kuling af Syd. Købte i går aftes en violin for 5 Hfl. og et lommeur for 2 Hfl. Arbejdede i form. med at gøre violinen istand, og jeg håber nu at kunne sælge den i Macasser for mindst 10 Hfl. Ligeledes håber jeg at kunne tjene en 3 á 4 Hfl. på uret. I eftm. syede jeg på sejl. Alt vel ombord. Meget stærk strøm i vandet i eftm., så vi er formodentlig i morgen middag drevet yderligere tilbage. Dog: ”Måneden drejer, og kokken bakker op”.
19. sept. Det bliver jo længere jo værre. I dag til midd. fandtes vi at være drevet 11 kvm. tilbage. Her hører min tålmodighed snart op, endskønt jeg mener at være i besiddelse af en god del. Jeg er i disse dage heller ikke i det bedste humør og ikke god at komme nær. Dog - det hjælper jo altsammen ikke: “Mensch årgere dich nicht”. Har selv syet på sejl hele dagen med undtagelse af i eftm., da jeg jog rorsmanden væk, fordi han ikke styrede mig godt nok, så jeg tog selv roret. Vi har i dag haft 27 kvartmils strøm imod, så det er jo umuligt at krydse op imod en sådan strøm med et ballastet skib, men det må vel give forandring engang, bare vi kan oppebie det, det er netop knuden. Ombord er ellers alt vel, så vi må jo ikke klage, da vi “har nok at bide og nok at brænde”.
20. sept. 15 dage i søen. Krydsede med en stiv sydlig kuling indtil kl. 2 eftm., da vi fik stille.
Var til middag avanceret 12 kvartmil og har haft 36 kvm. strøm imod N 18°V. Havde øen Lis-samatula i SØ t. S, meget stærk strøm og svære strømkoblinger; nu til aften kl. 6 har vi fået lidt vind af VSV, som jeg vil håbe må holde sig i nat. Syede selv på sejl hele dagen. Alt vel ombord.
21. sept. 16 dage i søen. Havde kun flov vind hele dette etmål, men var dog til middag avanceret ca. 25 kvm.; har ellers 14 mils strøm imod sættende N 80°V, meget svære strømkoblinger. Var til middag tæt oppe under Lissamatula Isl., men er i eftm. atter drevet stærkt nordpå, skønt vi stævner SØ, men meget flov kuling. Arbejdede selv hele dagen med at sy sejl. Vi får nu god tid til at få skibet ordentligt i orden fra øverst til nederst uden- og indenbords på denne lange og kedelige rejse. Ombord er fremdeles alt vel.
22. sept. 17 dage i søen. Vedvarende stiv sydlig vind med svær nordgående strøm. Var i dag til middag tæt ovre under øen Obi Latta og var ved al vores krydsene dog drevet 12 mil tilbage. Ja, det er tålmodighedsarbejde. Dog - det må vel give forandring en gang. Syede selv på sejl hele dagen, malede skibet udenbords og kalfatrede dæk. Gud ske lov, at man har dygtigt at bestille, ellers ville tiden være uudholdelig. Alt vel ombord. 48 kvm. strøm imod.
23. sept. Krydsede hele etmålet med jævn frisk kuling, voldsomme strømkoblinger; var i dag til middag avanceret siger og skriver 1 mil og haft 48 kvm. strøm imod sættende N 38°V. Ja, hvad skal enden blive, når man skal krydse op imod en sådan strøm? Syede i dag en ny presenning til agtercap. I eftm. holdtes vaskedag; efterså lidt af mit gamle tøj. Fandt atter i nat 1. styrmand og udkigsmanden sovende på deres vagt. - Det er nogle “rare” officerer, og sådanne folk skal man stole på! ! ! Ja, det hele går “glædeligt ”. Dog - Gud ske lov er humøret endnu ikke helt borte. Alt vel ombord. Håber snart på bedring. 18 dage i søen.
24. sept. 19 dage i søen. Søndag - en mindeværdig dag! I morges kl. 4 en sejler i sigte, og da dagen kom kl. 6, hejste han dansk flag. Det viste sig da at være barken “Paul”, Capt. Svane. Vi holdt nu ned mod ham, og kl. 9 var vi tæt ved hinanden. Capt. Svane kom ombord og hilste på os; han var gået fra Menado d. 3. sept., altså 2 dage før vi gik fra Ternate, og havde prøvet på at komme igennem Macasser-strædet, men efter 8 dages forløb var han vendt om for at se at komme denne vej ud, da der på den anden side af Celebes kun var stille og stærk strøm nordøstefter. Det varjo en glædelig overraskelse at træffe sammen med ham her efter at have været sammen i Menado. Modtog et par breve fra ham til at sende hjem fra Macasser. Efter at have nydt et par snapse og et glas øl gik vi hen imod middag ombord i “Paul”, og jeg var så der ombord til kl. 5 eftm.; så vi tilbragte en rigtig fornøjelig søndag sammen, og det varjo en behagelig adspredelse i denne udørk. Forærede gensidig hinanden en del sjældenheder etc. og tog så hjerteligt afsked med hinanden, idet vi lod skibene følges ad, og håber jeg, at vi også i morgen vil kunne være
sammen. Ved min tilbagekomst ombord fandt jeg imidlertid ikke alt i bedste orden, idet tømmermanden var døddrukken og efter alt at skønne havde stjålet Genever aflasten, idet jeg ved visitation af lukafet fandt en stor bottle Genever der, men det skal nærmere undersøges i morgen. Alt vel ombord. Drev 13 kvm. tilbage. 51 kvm. nordligtgående strøm.
25. sept. 20 dage i søen. Havde flov kuling hele natten; havde stadig “Paul” i sigte. I morges var han forude i læ ca. 3 kvm. af os, men vi halede ind på ham, så at vi til middag var oppe tæt i læ af ham og talte sammen. Svane stod agter på “Paul” og tog solen, og jeg stod forude på bakken ligeledes for at tage solen, og vi råbte over til hinanden, hvor meget vi havde. Vi fandtes at være drevet 21 kvm. tilbage sidste etmål, så vi var nu på 0°57’ s.brd., medens vi den 21. var nede på 1°42’ s.brd., så det er 45 kvm., vi er drevet tilbage på 4 dage; det går godt! Til middag vendte vi og stod VSV-efter, mens “Paul” blev ved ØSØ-over, så vi blev skilt ad, og kl. 2 kunne vi ikke se ham mere. Kl. 3 vendte vi atter og stod SSØ-efter, da vinden halede mere vestlig, men vi kunne nu til aften ikke se noget til “Paul”, skønt jeg havde en mand tilvejrs for at se efter; jeg håber dog, at vi i morgen atter træffer sammen. Det er jo rart at have en lidelsesfælle. Syede selv en presenning til kabelrumscap i løbet af dagen. Alt vel ombord. Havde i morges tømmermanden agter til forhør over gårsdagens bedrifter, og tilstod han at have stjålet Genever aflasten. Forbeholder mig ret til at få ham straffet efter loven ved hjemkomsten.
26. sept. 3 uger i søen. Det bliver jo længere jo værre; vi har haft blikstille det meste af etmålet og er siden i går drevet 32 kvm. tilbage, så vi er nu i dag til middag på 0°25’ s.brd., d.v.s. på samme sted, som vi var for 15 dage siden. Til “Paul” har vi intet set siden i går midd., men har han haft den samme vind og strøm som vi, så er der stor sandsynlighed for, at han er drevet iland eller er kommet ind imellem øerne og ankret. Jeg ville give meget til at vide, hvor han er med sådan en strøm, idet han har haft land under læ. I eftm. flov sydlig kuling, og strømmen sætter os stadig stærkt nordpå, skønt vi har stævnet SØ hele eftm. Sidste etmål. har strømmen sat N 16°V, 51 kvm.; med det vil vi om et par dage atter være oppe ved Ternate. Tålmodighed, tålmodighed behøves! Har selv i dag syet en presenning til Forcap, man må jo stadig sørge for at have dygtigt at bestille for at sprede tankerne, ellers ville man jo blive skør at sådan sejlads. Alt vel ombord.
27. sept. 22 dage i søen. Strømmen har i dette etmål sat N 5°W, 43 kvm., var i dag til middag drevet 14 kvartmil nordpå, så vi er snart oppe ved linjen igen. I eftm. er vi dog avanceret lidt, men det flover nu igen af til aften, så vi driver nok en del nordpå i nat. Ja, det er kedeligt og næsten mere end kedeligt; har i dag helle ikke bestilt ret meget, rodet lidt rundt med provianten, og maven er dårlig, formodentlig forkølelse. Ellers er alt vel ombord. Ser ikke noget til “Paul”, så Gud ved, hvor han driver rundt, men han er jo nok en del sydligere end vi, da han jo har lastet skib og således bedre egnet til at krydse.
28. sept. 23 dage i søen. Endelig i dag er vi da avanceret lidt, ca. 22 kvm. Strømmen har sat N 35°W, 16 kvm., så der er håb om, at vi atter kan komme lidt frem. Kl. 2 eftm. var vi tæt under landet og måtte vende, da vi havde svære brækkere i læ af os; stod vesterud med flov kuling.
Har i dag ikke bestilt meget andet end læst romaner; man taber jo lysten til alt ved en sådan sejlads. “Paul” har vi ikke set noget til. Jeg ville give meget til at få kendskab til, hvor han er, og atter træffe sammen med ham, det ville jo da være en oplevelse. Ombord er alt vel.
29. sept. 24 dage i Søen. Flov og stille det meste af etmålet; var drevet 6 kvm. til Nord og kun haft 16 kvm. nordgående strøm. Har selv været dårligt tilpas det meste at dagen; måtte holde køjen i formiddags, dårlig mave, voldsom hovedpine og værk i alle lemmer; nu i eftm. har det dog været lidt bedre, så jeg har haft fat i sejlene, men er stadig meget mat i lemmerne og er på sygekost. Det er formodentlig atter forkølelse, idet nætteme er meget fugtige her (der falder svær dug), og om dagen er det voldsomt varmt. Ellers er alt vel ombord. Har endnu intet set til
“Paul”, men jeg tror ikke, at han kan være ret langt fra os.
30. sept. 25 dage in søen. I dag skulle vi egentlig have været i Macasser ifølge certepartiet, men det vil måske tage mindst en måned endnu, før vi er der. Skønt vi har haft flov og blikstille hele Natten, så var vi dog i dag til middag avanceret 25 kvm. sydpå og således ingen strøm haft imod i dette etmål; aldeles over forventning. I morges fiskede vi en kano, som kom drivende; vendte et par gange efter den og havde fat i den, men den drev atter fra os, så vi tog og smed prammen i vandet og gik hen og hentede den, og fik den således velbeholden ombord. Nu til aften havde vi atter Tappv og Obi Latta øerne i sigte, så vi er snart på vores gamle standpunkt. “Paul” er dog endnu ikke til at se, så han er maske sluppet igennem hullet her. Angående mig selv, da er jeg i dag atter godt tilpas, kun er maven endnu ikke rigtig i orden, så jeg er endnu på sygekost. Har i dag påbegyndt at lave et husapotek, men om det nogensinde bliver færdigt, bliver vel et spørgsmål. Ellers er alt vel ombord.
1. okt. 26 dage i søen. I dag kl. 10 form. fik vi atter “Paul” i sigte for i læ, og ca. kl. 1 var vi oppe tæt under ham. Satte prammen i vandet og gik ombord til ham og fik nu at vide, at han hele tiden havde ligget og drevet rundt hernede uden at avancere det ringeste, imens vi havde været drevet helt op til linjen og atter tilbage hertil. Ja, det varjo en glæde således atter at træffe sammen, og jeg blev ombord i “Paul” til kl. 6 aften, før jeg gik fra borde; vi holdt jo gående tæt ved hinanden, og det varjo flov og stille. Var i dag til middag avanceret 18 kvm. sydpå og haft 16 kvm. strøm imod nordefter. Holdt hinanden i sigte hele natten. Alt vel ombord.
2. okt. 27 dage i søen. Var i morges atter i nærheden af “Paul”, og kl. 8 satte jeg igen prammen i vandet og gik over og hentede Captain Svane her ombord; han har nu været ombord hos mig hele dagen indtil i aften kl. 6, da vi atter satte ham ombord i “Paul”. Tiden er således gået godt for os begge, og skibene følges så pænt ad, da de omtrent sejler ens, og den ene vender, når den anden vender. Såvel ombord i “Paul” som her ombord er alt vel. Var i dag til middag atter avanceret
18 kvm. sydover; har haft 25 kvm.s strøm sættende N 74°V-over. Nu i aften sejler vi tæt ved hinanden langs nordkysten af Lissamatula Isi, med flov, men god vind, sålænge det varer.
3. okt. 28 dage i søen. Atter i dag er vi avanceret 18 kvm. sydpå og holdt krydsende tæt inde under Lissamatula. Strømmen har sat N 65°V, 16 kvm. Været tæt sammen med “Paul” hele natten og hele dagen. Jeg gik der ombord morges kl. 9 og var der til kl. 3 eftm., da jeg tog afsked med dem for godt; fik endnu et brev med fra Capt. Svane til hans Kone, så jeg antager ikke, vi kommer ombord til hinanden nu for det første, medmindre vi skulle komme til at ligge tæt ved hinanden og drive med stille; jeg har heller ikke så god tid til alle de visitter, da jeg har nok at bestille. Vi vil dog se at holde os nær hinanden så meget som muligt, da det jo endnu gerne kan vare længe, før vi kommer ud af dette. Ombord er alt vel og selv i bedste velgående, ligeledes i “Paul”.
4. okt. 29 dage i søen. I løbet af natten frisk tiltagende kuling, så vi måtte gøre en del småsejl fast, herved løb “Paul” os forbi kl. 12 om natten. Fik ham atter i sigte kl. 9 form. og har haft ham i sigte hele dagen; han er ca. 4 kvm. foran for os; nu mod aften har vi atter taget lidt på, da det er blevet flov. Og fra kl. 6 er det død-dam stille, så skibet styrer ikke. Var i dag til midd. på 2° s.brd. og er avanceret 14 kvm. sydpå. Strømmen sat N 32°V, 32 kvm. sidste etmål. Har selv syet sejl hele dagen. Alt vel ombord.
5. okt. 1 måned i søen. Dette etmål har været temmelig godt, idet vi til middag var avanceret 39 kvm., så at vi nu er på 2°39’ s.brd. og syd for øen Sula Besi, og morges var vi tæt inde under sydpynten af samme. Strømmen har i dette etmål sat os S 68°V, 18 kvm. “Paul” har vi haft i sigte hele dagen og er kommen lidt nærmere til ham end i går. Siden middag har det været blik-stille og meget stærk varme, så vi er ingenting avanceret i eftm. Syede selv i løbet af dagen en ny slagpøs og arbejdede på sejl. Alt vel ombord.
6. okt. 31 dage i søen. Skønt vi har haft blikstille det meste af etmålet, så var vi dog i dag til middag avanceret 23 kvm. sydover og var tæt under NV-pynten af Buru Isi. Havde ikke “Paul” i sigte hele dagen før kl. 4 eftm.; da vi stod vester ud fra landet, traf vi ham da igen, og han er nu et godt stykke i læ af os, så vi har taget betydeligt ind på ham i dette etmål. Jeg håber nu at beholde ham i sigte i nat. Angående ombord er alt vel. Jeg har selv syet på sejl etc. hele dagen samt efterset arbejdets gang. Vi begynder nu så småt at få skibet i orden og snavset ud af krogene. Og jeg skal vel også snart til at tænke på at skrive til mine kære, da vi med lidt held kan vente at nå Macasser i løbet af en halv snes dage. Men det er jo ikke til at gøre sikker regning på i disse farvande.
7. okt. 32 dage i søen. Endelig et etmål med nogenlunde fremgang, idet vi i dag til middag var på 4° 10’ s.brd. og 125°22’ ø.lgd., altså avanceret 68 kvm., det er det meste indtil nu på denne rejse (Ternate - Macasser). Vi har ikke set “Paul” siden i går aftes kl. 7, da vi vendte og stod SV-over, og da vinden rummede i løbet af natten, har vi styret SSV-kurs, medens “Paul” formodentlig har styret ret Syd i, da han ikke går samme vej som vi; så vi får ham formodentlig ikke mere at se på denne rejse, men vi har jo også været sammen i 14 dage, som jo altid har været en oplivelse i modgangen. Ombord er fremdeles alt vel med undtagelse af 2. styrmand, som går med en bullen finger. Har selv haft travlt hele dagen med forskellige ting og i eftm. bl.a. været i gang med husapoteket, men det går kun langsomt, da lysten ikke er stor.
Søndag 8. okt. 33 dage i søen. Også dette etmål er gået rigtig godt, og vi var i dag til middag på 4°50’ s.brd. og 123°53’ ø.lgd. og har ikke haft nogen strøm. Kl. 3 eftm. fik vi øen Wangi Wangi i sigte, og vi styrer nu i nat ind i Buton-passage. som på det smalleste sted kun er 10 kvm. bred, så det er slet ikke så rart ved bælgmørk nat at løbe derigennem, og jeg vil formodentlig selv få lov at blive på dækket det meste af natten, har i form. arbejdet på husapoteket, men i eftm. for det meste læst romaner og fisket, men intet fået; der var fisk nok, men de ville ikke bide. Det ville jo have været rart at få lidt fersk fisk eller en Springer til afveksling i skibskosten. Ombord er fremdeles alt vel.
9. okt. 34 dage i søen. Kom meget heldig igennem Buton-passage i nat, skønt det var flov, men vi havde en god medstrøm. Til midd. var vi på 5°51’ s.brd. og tæt under SØ-pynten af Celebes; styrer nu med god vind og god fart vestefter, og har vi i eftm. avanceret godt, så jeg håber ikke at være langt fra Salaver-strædet i morgen tidlig; og om dette bliver ved, kan vi måske i morgen nat komme til ankers udenfor Macasser, så det går strygende nu, men det her jo også varet længe nok. Det går hurtigere, end jeg havde ventet, så jeg får ikke engang tid til at få mine breve skrevet her på søen, da vi har en hel del, der skal laves endnu, inden vi når Macasser, og jeg må selv hænge dygtigt i med. Ombord er fremdeles alt vel. Håber om et par dage at have de kære breve.
10. okt. 5 uger i søen. Det er dog gået knap så hurtigt, som jeg gjorde regning på, idet vi først nu til aften er oppe for Salaver-strædet og har fyret i sigte, så jeg håber at komme igennem før kl.
12 i nat. Vi har haft flov hele dagen, så det er kun gået langsomt fremad, skønt vi må ikke klage, da vi dog er avanceret 100 kvm. siden i går middag til i dag middag. Jeg har i dag benyttet det meste af dagen til at skrive breve til min kone, svoger og Abrahamsen (skibets reder), så nu har jeg da det overstået; det er straks en lettelse. Vi har nu også skibet pænt rent og klar til at løbe i havn, og jeg håber at komme tilankers i morgen aften et eller andet sted af Macasser. Dog - helt op når vi næppe, da vi har over 100 kvm. endnu dertil. Ombord er fremdeles alt vel og alle i bedste velgående.
11. okt. 36 dage i søen.
(Jens Terkelsen Brinck: Denne dato har Far fejlagtig anført som 11. sept.) Obs. Som følge at fejldateringen har Far anset dagen for at være min søster Karen ’s 9 års fødselsdag og har i overensstemmelse hermed i sine dagbogsnotitser anført følgende:
“Min store piges 9 års fødselsdag, så jeg sender dig herved elskede datter i tankerne de hjerteligste lykønskninger. Give Gud, at du må vokse op til at blive en god og flink pige, som dine forældre rigtig kan have glæde af.”
Se i øvrigt mine bemærkninger på side 26 til Far’s dagbogsnotitser for 11. september. Efter de foran citerede linier fortsætter dagbogsnotitserne for 11. okt. med følgende:
Jeg havde håbet at kunne nå Macasser i dag, men det slog ikke til, idet vi har haft stille det meste af dagen og en næsten uudholdelig varme, så I har nok haft det bedre hjemme. Til middag passerede en hollandsk motorskonnert “Herzog Johan Albrecht” styrende efter Salayer-strædet. På eftermiddagen lidt brise af Syd. Min egen bestilling har ikke været meget i dag; skrev lidt i formiddags og læste romaner. Alt vel ombord. Drak et glas på min datters velgående.
12. okt. 37 dage i søen. Kl. 12 middag ankrede vi på Macasser Rhed. Alt vel ombord. Var iland om eftm. og blev indbudt af købmanden til at spise hos ham samt blev samme aften indført i kegleklubben og tilbragte en rigtig behagelig aften, især da jeg havde fået alle mine breve fra min elskede hustru læst og erfaret, at alt var vel i hjemmet. Sov iland hos købmanden, Mr.
Gørts, og gik ombord næste morgen.
—oOo—
Vi lå nu i Macasser indtil den 23. okt., lossede den smule stykgods, vi havde dertil, om mandagen, og om tirsdagen begyndte vi at indtage ladning: Sandeltræ, horn, spanskrør og kaffe, og var færdig med alt til lørdag aften den 21. Søndag den 22. klarerede så ud hos købmanden, skrev mine breve, gjorde skibet søklar til at afgå mandag morgen tidlig.
Angående Macasser, da fandt jeg just ikke noget stort tiltrækkende ved den; kedelig som alle andre huller herude. Dog var folk meget flinke imod mig, så jeg måtte ikke klage. Noget af det første, jeg foretog mig, var at leje mig en cykle, og jeg kørte nu en god lang tur hver eftermiddag rundt i byen og udenom, men der var ikke noget videre at se, så jeg var glad for atter at komme afsted herfra.
Mandag d. 23. okt. på rejse til Batavia fra Macasser. Afgik i morges kl. 5 fra Macasser rhed med flov landbrise og kom heldig ud. Til middag var vi i nærheden af Glisong Isl.. fik vinden S SØ og kl. 2Vi eftm. passeredes Doyang Doyangang fyrtårn i 1 kvm's afstand; styrede bidevind SV t. S-efter med god fart. Styrede selv næsten hele dagen, da mandskabet havde travlt med at gøre skibet rent indenbords. Og vi er på denne rejse kun 8 mand i alt, da jeg mønstrede matrosen af i Macasser. Ombord er alt vel og alle i bedste velgående.
24. okt. Har haft god fremgang siden afgangen fra Macasser. Var i dag til midd. på 6°31’ s.brd. og 117°22’ ø.lgd., cirka 150 kvm. ljemet fra Macasser, men har det nu i eftm. været flov, så det vil næppe give noget stort stykke dette etmål, men vinden er stadig god, så det giver da altid noget. Var i form. selv nede og stuve forpeak fuld af kaffe, det trak sveden ud; har i eftm. styret den meste tid. Lavede en støvbanker af spanskrør. Ombord alt vel. 1 dag i søen.
25. okt. Jævn god fremgang i dette etmål. Var til midd. på 6°27’ s.brd. og 116°8’ ø.lgd. Havde øen Arkahan i sigte i V t S, jævn kuling hele eftm. Kl. 5 stak vi en stor Springer (Delfin), så vi skal have stegt lever til aften og beefsteak i morgen hele dagen. Det var en ordentlig karl, og den vejede vel mindst sine 400 pund; det holdt hårdt med at få ham halet ind og jeg fik da også 2 fingre dygtigt skamferet ved den lejlighed, da jeg ikke ville give slip på linen, dog heles det vel snart. Vi kan nu leve højt i et par dage ved fersk kød (Grydebeuf). Efterså mine papirer og gjor-de mit regnskab op i løbet af dagen. - Ombord fremdeles alt vel. 2 dage i søen.
26. okt. 3 dage i søen. Det går fremdeles godt fremad, og jeg er særdeles veltilfreds med vinden og lejligheden, vi har. Vi er nu halvvejs mellem Macasser og Batavia, så det er jo gået godt; bare det endnu længere vil blive sådan ved. Lever ved Springer-beuf hele dagen, det smager fortræffeligt. Vi var i dag på 6°21’ s.brd. og 114°0’ ø.lgd. og håber i morgen at være passeret forbi Soerabaja. Har i løbet af dagen haft mange Malaj-fiskere i sigte samt i eftm. et stort modgående fuldskib. Endvidere er kysten af Java i sigte til luvart. Havde i formiddags en 5 á 6 store skypumper, som passerede tæt i læ af os; de er ikke rare at komme i berøring med. Ombord er fremdeles alt vel. Har i løbet af dagen fået klaret op i alle kroge, hvortil jeg selv har været med for at få det ordentlig gjort.
27. okt. 4 dage i søen. Temmelig jævn fremgang. Var således i dag til middag på 6°25’ s.brd. og 112° 10’ ø.lgd., altså har vi passeret Soerabaja. Har haft flov hele dagen; i formiddag og sidste nat en masse fiskere rundt om os; fik således i morges Vá pøsfuld småsild af en fisker for lidt ris og beskøjter, så vi har spist fersk fisk til middag og til aften ligeledes. Springerkød har vi også, så vi har fuldt op af frisk proviant i denne tid, og appetitten er god, og det smager fortræffeligt. Har i dag begyndt at losse ballast og tager nu lidt hver dag, indtil vi når Batavia. Har selv styret i en del af dagen, siden skrevet til Jac. Thomsen2, fået min middagssøvn og drevet rundt, siden læst lidt etc. Har i dag haft en næsten uudholdelig varme midt på dagen; nu mod aften er det rart køligt. Mod aften en modgående damper i sigte. Alt vel ombord.
28. okt. 5 dage i søen. Mindre god fremgang i dette etmål, da vi har haft meget flov kuling, dog går det jo stadig godt, så vejen bliver betydelig mindre. Var i dag til midd. på 6° 12’ s.brd. og
110°58’ ø.lgd., tværs af øen Manlike, hvor der er et fyr, havde således 250 kvm. til Batavia. Styrede selv hele form., og om eftm. holdtes vaskedag. Alt vel ombord. Efterså mine papirer, skrev proviantliste og efterså mit tøj etc. Alt vel ombord og alle i bedste velgående.
Søndag 29. okt. 6 dage i søen. Jævn fremgang, ingen observationer. Havde sidste nat voldsomme tordenbyger og meget stærk regn; var selv på dækket en del af natten og blev ordentligt gennemblødt, thi olietøjet holdt naturligvis ikke tæt efter at have hængt så længe ubrugt. Til midd. var vi på 6°0’ s.brd. og 109° 17’ ø.lgd. Byget vejr hele formiddagen; i eftm. flov kuling omløbende. Skrev til Jac. Thomsen og sov en lang middagssøvn, ellers bestilte jeg ikke noget videre i løbet af dagen. Alt vel ombord.
30. okt. 1 uge i søen. Atter god fremgang i dette etmål. Var i dag til midd. på 5°57’ s.brd. og 107°35’ ø.lgd. og således kun ca. 50 kvm. fra Batavia, så om Gud vil, når vi nok dertil i morgen engang. Styrede selv i formiddags, da mandskabet lossede ballast; skrev senere et brev til min kære hustru, tog senere en middagssøvn og drev rundt samt læste for resten af dagen. Alt vel ombord. Har landet i sigte øst for Batavia, men vil formodentlig komme til at give småsejl for natten og brase bak.
31. okt. 8 dage i søen. Havde flov og stille hele natten og formiddagen. Hen imod middag kom søbrisen igennem, var da ca. 20 kvm. fra Batavia; styrede nu indefter, og kl. 6 aften ankrede vi på Batavia Rhed. Alt vel ombord, og denne rejse en således lykkelig tilendebragt med 8У2 dag, hvilket jeg en velfornøjet med. Fik senere på aftenen havnemesteren ombord og fik ordre til i morgen tidlig at gå et par mil ud for at losse resten af vor ballast og kaste vore to svin overbord! Forrykte Hollændere, som endnu er 20 år bagved tiden! Godnat!
1. nov. 1 mil udenfor Batavia Rhed, hvor vi gik ud i morges tidlig. Slagtede først vore to svin og lossede så ballast resten af dagen.
2. nov. Lossede resten af ballasten og var færdig, til søbrisen satte ind; lettede anker og stod atter ind på Batavia rhed, hvor vi ankrede kl. 2. Gik derpå iland til købmanden, Mr. Maintz & Co., den danske konsul og skibshandleren, en Mr. Møller & Co. Efter endte forretninger hos d’herrer gik jeg atter ombord kl. 5 eftm. Det tager omtrent 1 time for at komme iland og 1 time for at komme ombord. Efter hvad jeg indtil nu har set af Batavia, tror jeg, at det vil blive et af de kedeligste huller, vi han været i endnu, for det ser kun lidet tiltrækkende ud. Dog - købmændene synes at være rigtig flinke folk og lovede at gøre mig færdig så hurtigt som muligt. Alt vel ombord.
3. nov. Gjorde alt klar i lasten til at indtage kaffe. Var selv i land det meste af dagen i forskellige forretninger, indklarering etc. Senere gjorde jeg en runde i byen pr. dampsporvogn og så, at den nyere del af byen en ganske smuk. Der bor jo alle Europæerne efter endte forretninger om dagen i den gamle by. Gik ombord kl. 5. Havde 4 Malajer med, som jeg har antaget til bådtjeneste og arbejde ombord i den tid, vi er her, for at skåne eget mandskab for at ro den lange vej ind til byens havnekaj i den brændende sol. Alt vel ombord.
4. nov. Fik en lægter langsside kl. 7/4 med 400 sække kaffe og havde samme ovre til kl. 10, gik så selv iland, medens mandskabet stuvede kaffen væk i løbet af eftermiddagen. Havde Lloyds-besigtiger ombord at bese skibet, før vi indtog ladning her. Var senere rundt for at få fat på en matros, men der er for tiden ingen at få i Batavia. Gjorde senere en lille tur ned til Taniok Priok (Tanjong Priok) - med banen 18 minutter fra Batavia - og beså det nye havneanlæg der. Kom tilbage derfra kl. 5 eftm. og var atter ombord kl. 6, og finder jeg det betydeligt bedre ombord end at gå inde i Batavia og drive rundt i den voldsomme hede, især da man er ene. Her er jo ikke andre skibe end os og nogle coastere. Ombord alt vel.
Søndag 5. nov. Var ombord hele dagen og tilbragte den meste tid med at ligge i hængekøjen og læse romaner, idet jeg var alene ombord. Begge styrmændene var iland til kl. 3. Havde fat i pennen for at skrive, men fandt det for varmt, hvorfor jeg gav det over igen. Alt vel ombord.
6. nov. Fik 600 sække kaffe, var selv i lasten og stuve indtil middag, da var alt stuvet væk; svedte som en hest, men det gav en knusende appetit. Om eftm. iland, men kedede mig voldsomt, så jeg gik atter ombord efter et par timers forløb. Ombord alt vel og alle i bedste velgående.
7. nov. Fik 500 sække kaffe og var selv i rummet og stuve væk; stuvede 100 af dem ned i sejlkøjen, som jeg også selv stuvede, så det gav sveden ud. Alt var klart til middag. Om eftm. voldsomt regnvejr; fik næsten alle vore vandfade fyldt med vand. Senere dejligt friskt; ombord alt vel.
6. nov. Fik 600 sække kaffe. Var selv i lasten og stuve indtil middag. Om eftm. iland, hvor jeg købte et japansk testel, en kinesisk skrivepult og andre småsager til børnene. Gik atter ombord kl. 5. Alt vel ombord.
9. nov. Fik 600 sække kaffe. Var selv i lasten og stuve indtil middag. Om eftm. en lille tur iland. Købte atter en hel del, hvoriblandt 6 stk. hænge-urtepotter med tilhørende planter samt 3 metalskåle; men dette her køberi må nu snart til at holde op, da jeg snart ikke har mere plads til sagerne. Kom ombord kl. 5/4. Alt vel ombord.
10. nov. Fik 500 sække kaffe. Var selv i lasten og stuve indtil middag. Var derpå iland og besøgte et herværende museum med oldsager herudefra, møntsamling etc. Senere på eftm. stærk regn. Kunne ikke komme ombord og måtte tage logis iland på et hotel “De Nederlanden” sammen med en captajn fra en Hamburg-damper “Solingen”, men fandt det højst kedeligt. Gik ombord lørdag morgen kl. 6.
11. nov. Fik 500 sække kaffe. Var selv i lasten til middag og stuve væk. Gik iland kl. 3 eftm. for
at bestille kød til søndagen. Blev inviteret af personalet på Maintz & Co’s kontor til at følge med på koncert i klubben “Concordia” og tilbragte en ganske fornøjelig og billig aften, men måtte jo atter sove iland. Gik ombord søndag morgen.
Søndag 12. nov. Tilbragte det meste af dagen i hængekøjen med at læse romaner; meget stærk varme. Alt vel ombord.
13. nov. Fik 470 sække kaffe. Gik selv iland kl. 7 morgen for at tage imod en matros, som skulle komme fra Singapore med damper kl. 8 til Taniok Priok. Spiste frokost ombord i Hamburg -damperen “Solingen”. - Den ventede damper kom først kl. 10. Fik rigtig fat i manden, en Nordmand, pæn, ung og rask fyr. Tog straks med toget til Batavia og til den danske konsul for at få manden påmønstret, og sendte ham så ombord kl. 2 eftm. Blev selv iland til kl. 5 i forretninger. Ombord alt vel.
14. nov. Fik resten af kaffen ombord fra Hrr. Maintz & Co, 430 sække. Herefter har vi i alt indtaget fra dette firma 5.100 sække. Påså stuvningen af restpartiet af kaffen og gik senere iland for at bestille resten af vores kaffelast hos Hrr. Reiss & Co. 200 sække kom ombord kl. 5 eftm. Alt vel ombord.
15. nov. Fik 200 sække kaffe. Stuvede halvdæk og kabelrum fuld og måtte tage resten - ca. 40 sække i kahytten, så hvert hul er fuldt, og det ser noget uryddelig ud ombord. Alt vel ombord.
16. nov. Fik klaret op med Hrr. Maintz & Co, men blev ikke udklareret, da det blev for sent. Fik lidt orden i sagerne ombord, de resterende sejl slået under og lugerne skalkede. Alt vel ombord.
17. nov. Blev udklareret iland og fik alle regninger betalt, afsendte regnskab og brev til hr. Abrahamsen og til min hustru. Efter alt dette var klaret, tog jeg endnu en tur med sporvognen op igennem Batavia og gik derpå ombord kl. 4 eftm. Kvitterede mine Malaj-bådsfolk og tog båden ind i skibet. Alt søklart, og agter jeg at gå i morgen tidlig, om Gud vil. Ombord alt vel.
18. nov. Kl. 2 morgen purredes mandskabet ud til at løfte anker. Havde samme oppe og alle sejl sat kl. 3, og vi begynder således i Guds navn hjemrejsen bestemt til Amsterdam. Må Gud fare os lykkeligt og vel frem gennem alle farer, så at vi alle sunde og raske må nå vort elskede hjem. Kl. 4.30 passerede vi tæt inden om Horn Isi, og satte kursen gennem Outer Channel. Kl. 7 passeredes Little Komb vs Isi., afst. 1 kvm., og kl 12 middag pejledes Baby Isi, i VNV, afst. 4 kvm., og kom således hurtigt og heldigt igennem det snævre farvand mellem “de tusinde øer”. Havde flov og stille indtil kl. 3, fik da frisk SV og krydsede efter bedste evne. Var kl. 6 ca. 5 kvm. af St. Nicolas Point (indløbet til Sunda-strædet).
Søndag 19. nov. Krydsede hele natten i indløbet til Sunda-strædet. Var selv på dækket hele natten; hen imod kl. 4 stille. Kl. 9 fik vi en bombåd fra Anier langsside, købte en del bananer, løg, kokosnødder etc. Kl. 10 passerede vi tæt inden om Button Isi. Medgående strøm, til midd. øen Caio i S AV, afst. 1 kvm. Frisk tiltagende kuling. Kl. 1 forlod bombåden os, og kl. 2 vendte vi tæt inde under Fourth Point’s fyrtårn og stod vesterefter. Stiv kuling. Småsejl fast. Til aften havde vi Princess. Isi, i sigte. Svære regn- og tordenbyger. Alt vel ombord.
20. nov. 3 dage i søen. Stod VS V-over hele natten; ustadig kuling og høj sø. På morgenvagten voldsomme regnbyger, kunne ikke se 10 skridt fra os. Da det klarede lidt, var vi tæt under Princess Isi., halsede NV-efter, meget høj og vild sø. Til midd. ca. 6 kvm. nord af Princess Isi. Jævn kuling hele eftm. af SSV, lagde vestover, men avancerede ikke noget, meget høj vestlig dønning. Alt vel ombord.
21. nov. 4 dage i søen. Styrede VSV hele natten med flov og ustadig kuling og regnbyger, men fandt, at vi var drevet ret nordpå, og kl. 10 form. var vi nærved at drive iland på Verlangen Isi. (NB: formentlig Verlaten Isi.) med stille. Fik hende dog til at halse rundt og fik lidt brise af
VSV og stod NV-over. Til middag var vi 3 kvm. af samme ø, lagde VNV og vesterover hele eftm. med jævn kuling. Arbejdede selv med at stuve proviant og andre sager af vejen, for at få plads til kaffen, som vi har i kahytten. Ombord er fremdeles alt vel.
22. nov. 5 dage i søen. Flov og stille det meste af etmålet og kun lidt fremgang, dog kan vi nu til aften betragte os som værende ude af Sunda-strædet. Har lagt ankrene på bakken og sjæklet kæderne ud og stuvet dem ned, så det begynder nu at blive lidt mere ryddeligt ombord. - Jeg håber i morgen ligeledes at få det meste af kaffen ud af kahytten, så jeg kan få lidt mere plads, thi det er noget roderi, som det er. - 1. styrmand er i dag lidt utilpas, men jeg håber, at det ikke må blive noget alvorligt, da vijo ikke har nogen at undvære af. Ellers er alt vel ombord og jeg selv i bedste velgående.
23. nov. 6 dage i søen. Var i dag til midd. på 7° 17’ s.brd. og 104°4’ ø.lgd således godt udenfor Sunda-strædet. Flov kuling af SØ indtil kl. 4 eftm., da det friskede en del op, så vi går nu en temmelig god fart. Og Gud ske lov, det mod hjemmet går. 1. styrmand har holdt køjen hele dagen, det er formodentlig feber, så jeg har i dag selv måttet være både styrmand og skipper og har således haft nok at tage vare på hele dagen. Først i formiddags fik vi kaffesækkene ud af kahytten og stuvet ind under halvdækket, så det har givet mere plads nu, og jeg kan atter finde mig selv. I eftm. bragt for-røjlråen op, så det bliver nu lidt mere ryddeligt efterhånden, men det vil endnu tage et par dage, før jeg har alt, som det skal være, så at vi kan begynde med vores almindelige skibsarbejde. Jeg håber da imidlertid at få styrmanden rask, thi jeg kan ikke sige, at jeg holder meget af de her nattevagter, især da jeg må være klar på 2. styrmandens vagt også, så snart der er noget i vejen. Dog - Gud ske lov er jeg sund og rask og ligeledes resten af mandskabet, så det går jo nok altsammen med Guds hjælp.
24. nov. 7 dage i søen. Jævn god fremgang i dette etmål. Var til middag på 8°57’ s.brd. og 112° 36’ ø.lgd. Styrmanden fremdeles syg, og 2. styrmand begynder også at skrante og klage over at være tung i hovedet, dog håber jeg ikke, at det bliver til noget videre, ellers står jeg godt i det med begge officerer syge og alene om at passe det hele. Dog - med Guds hjælp går det også nok, bare jeg selv og resten af mandskabet må holde os raske; vi er jo nu i SØ-passaten og har nogenlunde godt vejr. Jeg har ellers også haft nok at tage vare på i dag med alt muligt for dog at få en lille smule lavet, thi 2. styrmanden er jo ung og ikke meget bevendt til at arbejde med folkene. Endvidere har vi haft en hel del trouble med vore pumper; de ville ikke give vand, og der var meget vand i skibet; dog, endelig lykkedes det os at få lænset. Ja, det mærkes overalt, hvor jeg kommer, at styrmanden ikke har været på sin plads. Dog - Gud ske lov det går mod hjemmet nu for hver dag, så jeg holder vel pinen ud sålænge. Ellers er alt vel ombord.
25. nov. 8 dage i søen. Atter god fremgang i dette etmål. Var i dag til midd. på 10°55’ s.brd. og 100°24’ ø.lgd. Nu har 2. styrmanden lagt op i dag; det er det samme som med 1. styrmanden: stærk hovedpine og opkastning, ingen appetit og feber, så det ser ikke videre godt ud. Bare jeg selv må holde mig rask, da der jo ellers ikke er nogen til at navigere skibet. Hvis det ikke bliver bedre med styrmændene, kommer jeg vist til at anløbe Mauritius, da jeg ikke tør sætte til med det mandskab rundt Cap det gode Håb. Endvidere er 1. styrmanden meget afkræftet, så han næsten ikke kan støtte på benene. Mandskabet er ellers alle i bedste velgående.
Søndag 26. nov. 9 dage i søen. Jævn god fremgang. Var til middag på 12°55’ s.brd. og 98° 11’ ø.lgd. Begge styrmændene fremdeles syge, dog synes 1. styrmand i dag at være lidt i bedring, men han er så mat, at han knapt kan stå på benene. Jeg har ladet tømmermanden overtage 2. styrmands vagt, og selv har jeg 1. styrmands, så jeg har nok at tage vare på - er både skipper, styrmand og sygepasser etc. Dog - det går jo alt, sålænge vi har godt vejr. Jeg håber at få dem begge på dækket, inden vi når ned i dårligt vejr. Resten af mandskabet er ellers alt vel, såvel som jeg selv.
27. nov. 10 dage i søen. Stadig god fremgang. Var i dag til middag på 14°0’ s.brd. og 95°28’ ø.lgd. Begge styrmænd fremdeles syge, dog 1. styrmand i god bedring og begynder at få lidt appetit igen. Med 2. styrmand vil det endnu ikke rigtig bedres, dog håber jeg, det må komme.
Jeg har således selv fuldt op at tage vare på både nat og dag, dog er - Gud ske lov - sundheden god og humøret godt, så går alt jo med Guds hjælp nok. Ellers er alt vel ombord.
28. nov. 11 dage i søen. Fangede i nat den første flyvefisk og fik den lige i hovedet, da jeg sad på kahytstaget og holdt udkig. Den smagte fortrinligt til frokost. Atter god fremgang i dette etmål. Var til midd. på 15°12’ s.brd. og 92°43’ ø.lgd. Styrmændene vedvarende syge; selv i bedste velgående og plenty at bestille. Mandskabet i øvrigt er alle raske.
29. nov. 12 dage i søen. Fremdeles god fremgang og stadig god vind. Var i dag til midd. på 16°0’ s.brd. og 89°41’ ø.lgd. Styrmændene fremdeles begge syge; i dag er 2. styrmand betydeligt bedre, men 1. styrmand har sidste nat og i dag atter været betydeligt dårligere og atter haft feber. - Hvad mig selv angår, da er jeg fremdeles i bedste velgående og sund og rask samt har nok at tage vare på overalt. Har bl.a. i dag fået lavet en stor kiste, 3 fod hang, 2 fod høj og 2 fod bred, til alle mine indkøbte sager, og den er pakkende fuld, så det er en ordentlig kassefuld for Mor og børnene at rode i, nar den kommer hjem, og endda kunne det ikke altsammen være i den. Ellers er alt vel og det øvrige mandskab rask.
30. nov. 13 dage i søen. Fremdeles god fremgang. Var i dag til midd. på 16°43’ s.brd. og 86°41’ ø.lgd. Styrmændene fremdeles begge syge; 2. styrmand synes dog at være i god bedring, medens
1. styrmand er meget dårlig. Hvad mig selv og resten af mandskabet angår, da er vi alle i bedste velgående. Jeg har i dag også fået de sidste kaffesække ud af kahytten og stuvet ned i den ene brødtank; så bare vi nu havde styrmændene raske, så var vi all right. Dog - med Guds hjælp håber jeg, at de må komme sig, så at vi slipper for at løbe ind nogen steder.
1. dec. 14 dage i søen. Stadig god fremgang. Var i dag til middag på 17°42’ s.brd. og 83°52’ ø.lgd. Begge styrmændene fremdeles syge, og kokken har nu i eftm. også lagt sig med stærk hovedpine og feber, så de 3 uundværligste mænd er nu syge; det ser just ikke videre godt ud.
Dog - stol på Gud, at han atter vil lade alt blive godt. Gud ske lov er jeg selv sund og rask, ligeledes resten af mandskabet. Vi er nu 2 mand på den ene vagt og 3 mand på den anden, det vil sige mig og 2 drenge, så det er også så godt som kun 2. Een har vijo nu måttet have i kabyssen. Jeg har selv syet på sejl hele dagen.
2. dec. 15 dage i søen. Fidt mindre distance i dette etmål: 142 kvm. Dog må jeg jo ikke klage, det går jo godt fremad hver dag. Bare jeg kunne få mine syge raske. Styrmændene og kokken er fremdeles liggende. 1. styrmanden er den dårligste, 2. styrmanden er betydelig bedre, og kokkens sygdom tror jeg ikke en slem, det en mest hovedpine og mathed så jeg håber snart at få ham i gang igen. Vi er jo også temmelig få til at manøvrere, hvis vi skulle få dårligt vejr. Jeg selv en fremdeles sund og rask; jeg har syet på sejl hele dagen. Tiden går hurtigt for mig, da jeg jo har nok at tage vare på. Det er 1. styrmands fødselsdag i dag. Åbnede en flaske vin i anledningen, da jeg troede, at et glas vin ville kvikke dem lidt op, men det lod ikke til at være tilfældet. De syge er alle forfærdelig dorske og dvaske, ikke spor afliv i nogen af dem, så det er just ikke det aller behageligste selskab for mig at bevæge mig i. Dog håber jeg fremdeles på, at det snart må blive bedre, især når vi nu kommer ned i lidt koldere klima, hvilket jeg håber vil give forandring enten til den ene ellen den anden side. Jeg ville jo nødigt anløbe Mauritius, da det er lidt ude af vejen, så hellere Port Elisabeth, hvis det ikke bliver bedre inden den tid; thi at sætte til foruden styrmænd for hele rejsen vover jeg ikke. Resten af mandskabet er alle vel.
3. dec. Søndag. 16 dage i søen. Atter god fremgang i dette etmål. Var til midd. på 18°27’ s.brd. og 78°23’ ø.lgd. Styrmænd og kok fremdeles syge, meget lidt forandring til det bedre. Har selv haft dygtigt travlt hele dagen med mange forskellige ting: klaret op i proviantrummet, smurt oliefrakke, efterset mit tøj, fået min halve sæk kaffe indsyet og forpakket etc. etc., så min tid har været fuldt besat - også med observationer og journalføring etc., så tiden er slet ikke faldet mig lang, jeg selv og resten af mandskabet fremdeles sunde og raske.
4. dec. 17 dage i søen. Jævn fremgang. Var til midd. på 18°39’ s.brd. og 75°56’ ø.lgd. Styrmænd og kok fremdeles syge, og det går kun langsomt med bedringen for styrmændenes vedkommende. Kokkens sygdom tror jeg ikke er slem. Hvad mig selv angår, han jeg også følt en del hovedpine i dag, dog er det nu til aften omtrent ovre. Han syet på sejl hele dagen til kl. 5, da vi fik en regnbyge. Resten af mandskabet er ellers alle vel.
5. dec. 18 dage i søen. Atter god fremgang. Til midd. på 19°5’ s.brd. og 72°58’ ø.lgd. Ustadig kuling med enkelte regnbyger. Begge styrmænd og kok fremdeles syge. 1. styrmand i god bedring; med 2. styrmand en den ingen forandring. Kokken mere dårlig. Selv godt tilpas hele dagen og haft travlt med at sy sejl. Resten af mandskabet alle vel.
6. dec. 19 dage i søen. Vor 11 års bryllupsdag; mindedes dagen ved et glas vin; havde man været hjemme, havde det vel givet lidt mere. Dog drak vi også chokolade, men manglede onkel bagers kager. Derhjemme giver det vel nok lidt ekstra, men vi fik da småkiks til chokoladen. Jeg var rigtignok ene om at drikke og spise det, da de andre jo er syge, men det smagte godt alligevel. 1. styrmanden er betydelig bedre og er af og til oppe at se på dækket; med 2. styrmand er det det samme, ingen appetit. Kokken fylder jeg kinin i igen i dag, da han atter har haft feber; han er den dårligste for tiden. Dog - med Guds hjælp får vi vel også nok ham all right igen. Jeg selv og resten af mandskabet er alle vel. Har selv syet på sejl hele dagen, så jeg har ikke haft megen tid til at fejre bryllupsdag; dog har mine tanker været hos jer, I kære, det meste af dagen. Har haft god fremgang i dette etmål, og det er jo det bedste, da det bærer mod hjemmet. Var til midd. på 19°44’ s.brd. og 70°2’ ø.lgd.
7. dec. 20 dage i søen. Ikke så god fremgang i dette etmål, da vi har haft flov kuling, men fint vejr. Var til midd. på 20°21’ s.brd. og 67°43’ ø.lgd. - Begge styrmænd og kokken er fremdeles syge. Havde i morges en lille revolte med mandskabet over provianten, især brødet, der er fuldt af orm, skønt det er en ny tank, vi just har åbnet; de mente ikke, at de kunne spise det og ville have blødt brød, så det er jo “glædelige” tilstande ombord i “Emilie” for tiden. Det halve mandskab syge og den anden halvdel misfornøjet. Dog - “ta’en med ro” - det bliver nok bedre, og så kommer jeg med mine fordringer. Selv alt vel, ligeledes resten af mandskabet. Har syet på sejl hele dagen.
8. dec. 21 dage i søen. Kun småt med fremgang i dette etmål, 98 kvm. Har haft flov hele etmålet, men fint vejr. Styrmændene og kokken stadig syge; dog er de alle i bedring, men det går kun langsomt fremad. - Har selv syet på sejl hele dagen og er fuldstændig vel, ligeledes resten af mandskabet.
9. dec. 22 dage i søen. Jævn fremgang dette etmål. Var til middag på 21°29’ s.brd. og 63°30’ ø.lgd., ca. 100 kvm. syd af Rodrigues, så vi nærmer os Mauritius. Vi har stadig fint vejr. Begge styrmænd og kokken fremdeles syge. Syede selv på sejl hele formiddagen. Om eftm. holdtes vaskedag; fik mig vasket, jeg tror anden gang, siden vi forlod Batavia. Vaskede lidt og efterså det nødvendigste af mit tøj med hensyn til knapper etc. Selv alt vel, ligeledes resten af mandskabet.
10. dec. Søndag. 23 dage i søen. Jævn fremgang dette etmål. Var til middag på 22°26’ s.brd. og 61°3’ ø.lgd. - Begge styrmænd og kokken fremdeles syge, dog i langsom bedring. Fordrev selv tiden med forskelligt. Havde mine duer ude, men 2 af dem fløj overbord, så jeg har kun 4 tilbage. Lavede bure istand til duer og abekatte, af hvilke vi har 2 ombord. - Så 2 store hvaler i dag. Efterså tøj etc. og læste romaner. Søndagen er for mig den kedeligste dag i hele ugen og især nu
under disse omstændigheder. Dog - Gud ske lov går det jo stadig fremad mod hjemmet, og jeg er da selv sund og rask, så jeg må ikke klage. Vel ville det være en stor lettelse, om jeg snart kunne få mine styrmænd på dækket igen, men det lader til, at det tager sin tid. Resten af mandskabet er alle vel.
11. dec. 24 dage i søen. God fremgang i dette etmål, har haft frisk sydlig kuling. Var til midd. på 23°21’ s.brd. og 58°27’ ø.lgd. og har således passeret Mauritius og tillige passeret solen, så vi har atter solen i Nord. Begge styrmænd og kokken fremdeles syge. 1. styrmand og kokken kommer sig, om end langsomt; med 2. styrmand vil det ikke rigtig gå fremad endnu. Har selv arbejdet på sejl hele dagen. Skiftede st.undermærssejl og tog det gamle ned til reparation. Kan nu snart nå at blive færdig med sejlene, så jeg ikke skal sidde bundet ved dem hele dagen. Er fremdeles selv fuldstændig sund og rask, ligeledes resten af mandskabet.
12. dec. 25 dage i søen. Meget god fremgang dette etmål, 186 kvm., det skæpper lidt; det blæste også en halv storm, så vi måtte have en hel del sejl fast, men i dag har det atter været fint vejr. Har haft travlt hele dagen med at få løbende gods i orden og klaret op etc. Begge styrmændene og kokken fremdeles syge. Selv sund og rask, god appetit, og sover storartet. Resten af mandskabet ligeledes rask. Druknede katten, da den var så mager og ikke ville æde. Ellers intet andet nyt end, at det, Gud ske lov, går med god fart mod mit elskede hjem.
13. dec. 26 dage i søen. Jævn fremgang, men ikke til at prale af. Var til midd. på 25°43’ s.brd. og 52°40’ ø.lgd. Begge styrmænd og kokken fremdeles syge. 1. styrmand er dog af og til på dækket og syer lidt med på sejl; de andre to går og driver rundt uden at tage sig noget for og klager fremdeles over stærk mathed. 2. styrmand er den dårligste; kokken, tror jeg, fejler ikke mere noget videre, det lader også til, at han har en god appetit, så jeg håber snart at se ham på sin plads igen, når han nu har gået et par dage og sundet sig lidt. Har selv syet på sejl hele dagen. Mandskabet skraber ræer. Jeg selv og resten af mandskabet er alle vel. Vinden østlig og ØNØ, flov kuling, fint vejr.
14. dec. 27 dage i søen. Atter en dag svundet med flov kuling hele etmålet og kun ca. 100 kvm. fremgang. Til midd. på 26°40’ s.brd. og 51°0’ ø.lgd. Stadig fint vejr, næsten for fint. Har travlt med at skrabe ræer, og jeg selv er stadig ved sejlene. Begge styrmænd og kokken fremdeles syge; de går oppe det meste af dagen, men kan ingen ting bestille. Jeg selv og resten af mandskabet fremdeles alle raske og ved godt mod. Humøret stadig godt.
15. dec. 28 dage i søen. Dårligt etmål, kun lidt fremgang, har haft meget flov kuling hele etmålet, men stadig fint vejr. Var til midd. på 27°9’ s.brd. og 50° 11’ ø.lgd. Begge styrmænd fremdeles syge. 1. styrmand atter dårlig i dag. Kokken er omtrent rask, og jeg håber at få ham i kabyssen igen i morgen. Vi bliver jo så en mand mere, hvilket betyder en hel del på en så lille besætning. Jeg selv og resten af mandskabet er fremdeles alle raske. Har selv syet på sejl det meste af dagen.
16. dec. 29 dage i søen. Kun lidt fremgang; har haft jævn god kuling, men høj vestlig dønning imod, som stopper farten. Var til midd. på 28° 12’ s.brd. og 49° 16’ ø.lgd. Begge styrmænd fremdeles syge. Første styrmand har fået blod-diarrhoe, så han ligger atter “steady”. Med anden styrmand er det fremdeles det samme, fejler ikke noget, men har ingen appetit, og han ser meget dårligt ud og kan knapt støtte på benene. Kokken er nu så godt som rask, og jeg håber at få ham i kabyssen i morgen. Hvad mig selv angår, har jeg i dag haft en del hovedpine, men fejler ellers ikke noget og har god appetit og sover godt. Syet på sejl hele dagen. Resten af mandskabet er alle vel. Meget snavs i vandet i de sidste dage, hvilket vel hidrører fra strømmen, som kommer ned langs Madagaskars kyst.
17. dec. Søndag. 30 dage i søen. Atter en dag henrunden og fremgangen temmelig god. Var til
midd. på 29° 10’ s.brd. og 46°4’ ø.lgd. Vinden er østlig, jævn kuling. Kokken har i dag atter tiltrådt tjeneste. Begge styrmænd er fremdeles syge; med 2. styrmand er det det samme, men første styrmand atter i dag meget dårlig, og dertil kommer, at han har fået en meget stærk hoste, og han kan næsten ikke hverken støtte eller stå på benene mere. Det ser betænkeligt ud med ham; bliver det sådan ved, må vi ind til Port Elisabeth med ham. Jeg får jo ej heller nogen rigtig ro, da man jo ikke kan sove, når han sådan hoster og klager sig. - Ja, det er langtfra en behagelig situation at være i, men Gud ske lov, at jeg selv er rask og har det godt, ligeledes resten af mandskabet. Har i dag anvendt tid til at klare op i mine sager og sat lås i Julie’s sykasse, så tiden er da gået nogenlunde. Søndagen er for mig den længste dag. Arbejdsdagene går bedre, da har man jo nok at tage vare på. - Har i dag set den første Albatros, men vejret er stadig godt og varmt, så vi løber endnu med bare fødder om dagen. Nætteme er køligere og meget fugtige, så man får tage sig i agt for ikke at blive forkølet. - Endnu ingen sejlere set siden afgangen fra Batavia.
18. dec. 31 dage i søen. Jævn fremgang, fint vejr. Var til midd. på 29°51’ s.brd. og 43°21’ ø.lgd. Begge styrmændene stærk feber og vildelse i dag. Kokken har atter lagt sig og har igen feber. Har næsten nok at gøre med at passe de syge. Har indgivet dem flere doser Kinin i løbet af dagen. Bliver det sådan ved, må jeg søge ind til den første den bedste plads for at få dem bragt iland. Det er ikke særlig behageligt at være sygepasser, dertil duer jeg kun dårligt. Når jeg ikke har været hos de syge, har jeg syet på sejl; ved dette arbejde går tiden bedst for mig. Er fremdeles selv sund og rask, ligeledes resten af mandskabet. Bare vi må beholde god vind, håber jeg at nå Port Elisabeth først i næste uge, thi på denne måde kan det ikke blive ved at gå. Nu mod aften er vinden flovet helt af, så vi går kun en 2 á 3 mils fart. Jeg ville nok ønske, at det nu må gå lidt rask, thi det bliver uhyggeligt ombord med den megen sygdom, og man får kun meget lidt ro selv.
19. dec. 32 dage i søen. Flov kuling, ustadig det meste af etmålet. Fremgangen ikke til at prale af. Var til midd. på 30°30’ s.brd. og 41°15’ ø.lgd. - Begge styrmænd og kokken fremdeles syge, dog er de fri for feber i dag og således lidt bedre, men de er meget mahe, især 1. styrmand. Kokken er i dag aher betydelig bedre, men appetihen er det sløjt med hos dem alle. De lever mest ved havresuppe og lidt mælk. - Hvad mig selv angår, da er jeg fremdeles rask, ligeledes resten af mandskabet. Har syet på sejl hele dagen. Mod aften er vinden VS V, hvilket er mindre heldigt, så det bliver nok et dårligt etmål i morgen. I morges havde vi en del fisk (Boniher) for bougen; prøvede at fiske dem en times tid, men de ville ikke bide; fik så “Elgeren” i gang og stak en, men just som jeg fik den op og skulle kaste den ind på dækket, faldt den fra mig og gik af Elgeren, og dermed var den herlighed med tanken på stegt fisk forbi for denne gang, thi resten af Boniheme forsvandt alle på een gang, da de så blodet i vandet. Tog en frisk skrå og høstede mig med ønsket om bedre held næste gang. Ingen skibe set endnu og kun sjældent en fugl og endnu sjældnere en fisk, så det er et meget ensformigt liv, vi fører. Så dog i dag en større haj. Abekahen havde i morges revet sig løs og jog en af mine høns overbord, så jeg har nu kun en hane tilbage; endvidere døde en af mine duer sidste nat, så det hele er bare elendighed. Dog -frisk mod - “efter regn kommer solskin”.
20. dec. 33 dage i søen. Storm og uroligt vejr, meget lidt fremgang, høj sø og meget vand på dækket. Begge styrmænd og kokken fremdeles syge, og det går, som det bedst kan med deres pasning i dehe vejr, da jeg jo ikke kan være overalt og kun får lidt ro selv. Arbejdede det meste af dagen ved rorgrejeme. Vinden SV og SSV, betydeligt køligere i vejret, så hvis denne forandring i vejret ikke giver forandring hos de syge, da har jeg intet håb om at få dem raske her ombord. Jeg selv og resten af mandskabet fuldkommen vel.
21. dec. 34 dage i søen. Meget lidt fremgang. Var til midd. på 30°49’ s.brd. og 39°21’ ø.lgd. -Har atter godt vejr, men høj sydvestlig dønning; nu hen imod aften omhent stille, så det er fra
den ene yderlighed til den anden. Styrmænd og kok fremdeles syge, og det er omtrent det samme med dem. Bare vi snart kan komme op for Port Elisabeth, har jeg besluttet at løbe ind der med dem, ellers får vi dem nok ikke levende hjem. Vi må omtrent bære dem op og ned fra og til kahytten, så svage er de. De har dog atter begyndt at spise lidt, så det kanjo være, at det kolde vejr, som vi nu har fået, kan hjælpe dem lidt. Hvad mig selv angår, da er jeg fremdeles sund og rask, ligeledes resten af mandskabet, og jeg har altid dygtigt at bestille både her og der. Nu i nat på min vagt har jeg klaret kahytten op og gjort lidt rent, da det jo snart er Jul. I morgen skulle jeg gerne i kabyssen og begynde at bage småkager, men jeg har kun lidt tid dertil, da jeg endnu har et sejl (det sidste), som jeg gerne ville have færdigt før Jul også. Ja, det går “glædeligt”, men Gud ske lov, at sundheden er god og humøret fremdeles godt, så kommer vi nok over alt det med og Julen også. Det bliver jo vel næppe så behagelig en Jul som den sidste, jeg tilbragte i mit elskede hjem blandt mine kære. Men trøsten er den, at man kanjo ikke have det lige godt altid, for så ville man til sidst slet ikke tro, at man havde det godt. Derfor - tag det som det kommer og søg at gøre det bedste ud af det, ihvor dårligt det end er. - Gud ske lov, at hjemmet vinker, må Gud da lære mig at sætte rigtig pris på hjemmets glæder, når jeg - om han vil - når lykkeligt og vel så vidt. Nå, jeg er nok nærved at blive sentimental og kommer bort fra, hvad jeg ville skrive om. Det varjo småkager og julekringler, jeg skulle til at lave, men desværre forstår jeg mig kun lidt på det; havde jeg bare svoger bager for en halv dag, da kunne jeg måske spare mig mange sveddråber. Nu må jeg først hen og lede ”Ugens Nyheder”3 op for at se, om ikke der skulle være en recept på den slags ting, ellers får jeg jo hjælpe mig, som jeg bedst kan. Jeg burde have lagt mig lidt mere efter kunsten sidste Jul, da jeg var “Dreng” hos bageren og lavede småkager i massevis og spiste ligeså mange, men brød mig naturligvis ikke det ljemeste om, hvordan de var lavet; det var bare om at spise af de bedste, og nu står jeg og vil gerne have dem og kan ikke lave dem. Et godt bevis på, at man ikke kan lære for meget her i verden. Men nu får vi se, hvordan det vil gå; bliver det skidt, får jeg tage et kursus hos svoger bager, nar jeg kommer hjem -for en anden gangs skyld. Nu er klokken snart 12, så jeg kan komme tilkøjs. Det er omtrent blikstille, så der er ikke megen plaser ved at have vagt.
22. dec. 35 dage i søen. Atter et dårligt etmål, fra stille til storm af Vest, og meget lidt fremgang. Til midd. på 30°28’ s.brd. og 38°36’ ø.lgd. - Styrmænd og kok fremdeles syge. 2. styrmand meget dårlig i eftm.; gør både det ene og det andet i køjen og er helt fra koncepterne. - Fik mit sidste sejl syet færdig, men ingen kager bagt; dertil er vejret for dårligt, og for megen tid gået med pasning af de syge. - Jeg selv og resten af mandskabet er alle vel.
23. dec. 36 dage i søen. Meget lidt fremgang at opvise. Var til midd. på 29°43’ s.brd. og 37°30’ ø.lgd. - Havde meget svære regnbyger og svær storm sidste nat, men det flovede af hen på morgenstunden, og det er nu i aften omtrent ganske stille, men der løber her en voldsom høj SV-dønning, så skibet slingrer og vælter sig noget umanerlig. Det er således fra den ene yderlighed til den anden, men vi får jo tage det som det kommer. Havde en medgående damper i sigte sidste nat. - Begge styrmænd og kokken fremdeles syge. 1. styrmand i god bedring, 2. styrmand lidt bedre end i går, og kokken dårligere, så det går således op og ned. Jeg kunne nok ønske snart at nå Port Elisabeth, så vi kunne få dem iland der, thi man ved sandelig ikke, hvad øjeblik de dør væk mellem hænderne på én. Og her er nok at tage vare på foruden at være sygepasser tillige. Hvad mig selv angår, da har jeg det rigtig godt, arbejder som en hest og har appetit som en sådan. Med bageriet er det endnu ikke blevet til noget. I går var det for dårligt vejr, og i dag har jeg dels ikke haft tid, dels slingrer skibet for voldsomt. Endvidere har jeg fået mig en god søvn, da jeg ikke sov meget sidste nat på grund af, at 2. styrmand var så dårlig. - Ja, det tegner just ikke til en videre behagelig Jul, men vi får jo tage det, som det kommer: det bliver vijo vant til. - Ellers intet nyt passeret, hverken fugl eller fisk at se.
24. dec. Søndag. 37 dage i søen. Ikke spor af fremgang; det har været blikstille hele etmålet med høj sydvestlig dønning, så hun har rullet dygtigt. Begge styrmændene og kokken fremdeles syge. 1. styrmand dog i god bedring og har været på dækket det meste af dagen. 2. styrmand meget dårlig; må bære ham op og ned af køjen, og kokken er snart ligeså dårlig. Har selv haft nok at bestille som sædvanlig, har nemlig begyndt at snitte igen på et husapotek for at få alle disse mange helligdage overstået. Har i eftermiddag bagt en kringle, som er blevet ganske god; den skal vi have til i morgen, Juledag. Senere på eftermiddagen var jeg i kabyssen og bagte æbleskiver til aften; de blev også brillante og smagte fortræffeligt. Spisesedlen for i aften, Juleaften, har således været: Ungt bedekød med hvidkål (preserved). Risengrød kogt i mælk, “Cap det gode Håb - æbleskiver” med te og fornøden rødvin til at skylle efter med. Til taflet var stillet: Min ringhed (skipperen), 1. styrmand, 1. kok og 2. kok, så vi var fire mand ved bordet. Stemningen var god, og maden smagte fortræffeligt. Dog - tankerne var i hjemmet hos mine kære. Give Gud, at de alle der er sunde og raske og fejrer en glad og velsignet julefest. Jeg selv og mandskabet er fremdeles alle vel.
25. dec. 1. juledag. 38 dage i søen. Rigtig fint vejr med flov østlig kuling. Kun lidt fremgang. Var til midd. på 29°48’ s.brd. og 36°30’ ø.lgd., så det går uhyre småt; har stadig høj sydvestlig dønning imod, som stopper farten meget. Begge styrmændene og kokken syge. 2. styrmand en del bedre i dag, kokken dårligere, 1. styrmand har det temmelig godt. Har snittet på en kasse hele dagen (husapoteket), så tiden er gået godt for mig. Jeg ved ej heller, hvorledes jeg skulle få ende på alle disse helligdage, såfremt jeg ikke havde fået fat på snitteriet igen, og det går godt fremad med den påbegyndte kasse. Vi har således nu det meste af Julen overstået og Gud ske lov haft godt vejr tillige. Vi spiser endnu kringle på kraft, den er drøj og smager godt, så jeg får måske forsøge min kunst igen til Nytår. Jeg er fremdeles sund og rask, ligeledes resten af mandskabet. Tømte en flaske vin i anledning af dagen.
26. dec. 2. juledag. 39 dage i søen. Var til midd. på 30°54’ s.brd. og 33°44’ ø.lgd. Fint vejr, jævn frisk kuling af NØ, en del vand på dækket. Begge styrmændene og kokken fremdeles syge. Snittede hele dagen på den påbegyndte æske og fik omtrent låget færdigt. Vi har således nu Julen heldigt overstået og har da haft godt vejr i samme, men fornøjelsen har kun været lille. Selv sund og rask.
27. dec. 40 dage i søen. Til midd. på 31°38’ s.brd. og 32°4’ ø.lgd. Siden i nat kl. 12 har vi haft omløbende vinde, flov og ustadig kuling, tyk luft, så det går kun langsomt. Styrmænd og kok fremdeles syge og ingen forandring. Endvidere har letmatros Henrik lagt sig for stærk Diarrhoe og hovedpine, så vi har nu 4 mand syge og må tage 2. kokken til hjælp med at gå vagt; hver vagt får så skiftes til at koge. - Ja, give Gud, at vi snart må kunne nå en havn, thi det begynder at se kritisk ud nu, og vi har ondt ved at manøvrere skibet med de par mand, vi er. Dog: “Stol på Gud og frygt hans bud, så af alle farer han redder dig ud”. Det er mit valgsprog, som jeg holder mig til. Sålænge jeg bare selv må holde mig rask til at kunne navigere skibet, så går det jo endnu.
28. dec. 41 dage i søen. Var i dag til midd. på 31°31’ s.brd. og 30°19’ ø.lgd. - Havde kl. 2 eftm. antagelig land i sigte i NV og nordlig retning i ca. 30 kvm’ s afstand. Vinden østlig med tordenluft. Hen imod aften voldsomme tordenbyger og regn; alting fast på nær undermærssejl. De samme 4 mand syge, ingen bedring. Det går jo som det kan bedst med de 4 Vi mand, vi er til at manøvrere skibet. Sejlene fik vi da fast, skønt jeg troede, de var fløjet i stumper og stykker. Er selv sund og rask og stadig ved godt mod.
29. dec. 42 dage i søen. Meget voldsomme tordenbyger i løbet af natten; førte kun undermærssejl. Roret fast, så vi lod det blæse. Var i dag til midd. på 32°52’ s.brd., ingen længdeobservation; efter det har strømmen sat os ca. 50 kvm. op imod stormen. Lagde SØ-over hele dagen. Kl.
6 aften halsede vi og lagde vestover. Imod aften havde vi et medgående fuldskib i sigte, det før-ste sejlskib vi har set, siden vi forlod Batavia. - De samme 4 mand stadig syge, ingen bedring at mærke. - 1. styrmand atter dårlig i dag. Er selv fremdeles sund og rask, ligeledes mine andre 3 Vi mand. Give Gud, at vi snart må få lidt ordentligt vejr og nå Port Elisabeth, så vi kan få de syge landet. Ja, det er en prøvelsernes rejse. Dog - når enden er god, er alting godt!
30. dec. 43 dage i søen. Vedvarende hård storm af VSV og SV med meget høj sø. Skibet arbejder voldsomt og tager meget vand over. - Efter observation var vi i dag til midd. på 33°0’ s.brd. og 29°40’ ø.lgd. Strømmens sætning S 21°V, 30 kvm., eller sat os over 40 kvm. op imod stormen. Havde intet land i sigte. - De samme 4 mand fremdeles syge, ingen bedring. Fordrev en del af dagen med at snitte. Selv sund og rask, ligeledes resten af mandskabet. I formiddags gik “Kokken” overbord - ikke skibskokken, men vores sidste hane - så hermed er det slut med vort hønseri.
Søndag. 31. dec. 1899. 44 dage i søen. Svær storm med voldsomme tordenbyger sidste nat, men det flovede af på morgenstunden, og vi har nu til aften atter fint vejr, men en voldsom, høj dønning. Var til midd. på 33°42’ s.brd. og 27°48’ ø.lgd. Strømmens sætning har for hele etmålet været S 34°V, 85 kvm., eller strømmen har sat os 40 kvm. op imod stormen. Har haft land i sigte siden kl. 10 i formiddags, men ingen kending. Nu til aften har vi fået østlig vind med fint vejr. Her i eftm. atter spillet kok, bagt en kringle og en stor bakke æbleskiver, da det jo er nytårsaften, og så risengrød kogt i mælk; andet får vi ikke i aften; dertil en flaske vin op på årets afslutning. Hjemme giver det vel lidt mere, men vi er godt fornøjet med det, vi har fået; bare man ikke selv skulle lave det, så gik det nok, men jeg sværmer ikke for at være kok. - De samme 4 mand er fremdeles syge, ingen bedring. Om Gud vil, håber jeg at være i Port Elisabeth i overmorgen; og vi får vist lov til, at arbejde hele dagen i morgen med at få vore ankre gjort klare; med det par mand, vi er, bliver det slet ikke så nemt. Gud ske lov er jeg selv fremdeles sund og rask, ligeledes resten at mandskabet.
Og hermed tak for i år; må Gud give os helbred og sundhed, held og lykke til alle i det nye år 1900.
Nytårsdag. 1. januar 1900. 45 dage i søen.
Glædeligt nytår !
Passerede i nat kl. 12, altså ved det nye års begyndelse, Birds Isi, fyr med en frisk nordøstlig kuling. Da lejligheden var så god, og vi ikke kunne lægge Port Elisabeth op, og endvidere fordi vijo ikke havde ankre og kæder klare, besluttede jeg at fortsætte rejsen efter Capstaden, ihvor få folk vi end er; de syge er jo da ligesom lidt bedre, så de holder vel det par dage ud, til vi kommer der. Ved det nye års ankomst tog vi os en cognac og ønskede hinanden glædeligt nytår, og dermed var den “store” festlighed overstået. - Har nu i dag haft jævn frisk kuling af Øst og passerede Cap St. Francis fyrtårn i eftm. kl. 1 i en afstand af 3 kvm. Satte skibets kendingssignaler N.F.V.W., som rigtig blev besvaret, og som jeg vil håbe bliver rapporteret hjem. Havde østlig vind indtil kl. 6 aften, rigtig fint vejr. Sejlede hele dagen tæt langs kysten. Senere vind af Vest, flov og stille. De samme 4 mand er fremdeles syge, dog lidt i bedring; er selv fremdeles sund og rask, ligeledes mine andre 3 Vi mand. Tømte en flaske vin i dagens anledning og fik chokolade med kringle. Storartet traktement. Spiste ærter og salt kød til middag, lobescoves til aften, det smagte storartet. - Havde et par dampere og en modgående 3-mst. skonnert i sigte i løbet at dagen.
2. januar. 46 dage i søen. Modvind, flov kuling, “wenig” fremgang. Var til midd. på 34°36’ s.brd. og 24°0’ ø.lgd. - Arbejdede hårdt hele form. med at lægge ankrene ud og hale kæde op og sjækle ind. Det varjo slet ikke så let et stykke arbejde for 4 mand, et arbejde, som vi ellers plejer at være 8 til, men det gik jo, og vi fik alt klar til middag, hvorpå den ene vagt gik til køjs til kl. 3 og den anden fra kl. 3 til 6 Vi. Havde landet i sigte i løbet af eftm. Sidste nat et par modgående dampere. Begge styrmænd, kok og Henrik fremdeles syge. Kokken i god bedring, de andre uforandret det samme. Jeg selv og mine øvrige 3 Vi mand fremdeles sunde og raske. Appetitten god og humøret godt, så det går jo da nogenlunde i det nye år, bare vi snart måtte få god vind og komme frem til Cape Town; men med dette her vejrlig kan det gerne tage 8 dage endnu.
3. januar. 47 dage i søen. Flov og stille hele etmålet, kun lidt fremgang. Var til midd. på 34°22’ s.brd. og 23°42’ ø.lgd. Havde landet i sigte, endvidere 3 á 4 dampere i sigte i løbet at dagen. De samme 4 mand syge, ingen forandring. Selv fremdeles rask. Snittede lidt i eftermiddagens løb, da skibet ikke styrede. Det hele går “glædeligt” med mine halvanden mand. Fremdeles fint vejr. Meget høj SV-dønning.
11. januar. Var først iland hos konsulen for at få “Permit” til at få de syge på hospitalet. Kl. 11 bragte vi samme iland. 2. styrmand meget dårlig; havde nær ikke fået dem optaget på hospitalet, da samme var overfyldt, og vi måtte vente 3-4 timer derude. Resten af dagen løb jeg rundt for at søge folk og gik ombord kl. 6 efter at have fået noget godt at spise, thi det kunne man snart trænge til. Lejede en cykle.
12. januar. Var iland hele dagen på konsulatet og hospitalet. Fejrede skibshandlerens fødselsdag. Fik et par mand op spurgt, men endnu ingen styrmænd. Spiste iland og kom ombord om aftenen og fandt, at drengen Georg var syg med Diarrhoe og mavepine.
13. januar. Var iland hele dagen. Var først hos konsulen, senere sammen med ham hos en notarius publicus for at få noteret protest. Efterpå rundt hos de forskellige store toldembedsmænd for at få lov til at lande de syges tøj, hvormed tiden gik indtil middag. Var derpå en tur på hospitalet for at se til de syge og fandt de to - kokken og Henrik - betydelig bedre. Doktoren mente at få dem ud i løbet af næste uge. Endnu ingen styrmænd fået.
Søndag 14. januar. Var i morges en tur ovre på en norsk bark, hvor jeg fik lovning på at få hans
2. styrmand; imidlertid blæste det op til en sydøstlig storm, så jeg måtte skynde mig ombord og derved ikke fik tid til at få talt rigtig med manden, en ung fyr. Blæste hårdt, måtte kl. 10 form. lade det andet anker gå og stikke en hel del kæde ud. Benyttede resten af dagen til at skrive, gøre kontrabøger op, ordne regninger etc.
15. januar. Mønstrede den nye styrmand og 2 matroser. Var på hospitalet for at se til de syge. Om eftm. blev det meldt mig iland, at der var slagsmål. Gik straks ombord og fandt her matros Andreas Andersen døddrukken. Tømmermanden ej heller ædru, samme voldsomt forslået i hovedet. Jeg kaldte nu Andreas ned i kahytten og foreholdt ham, hvad det var, han lavede, men i det samme greb han mig i skægget og tilføjede mig en voldsom skalle, så han slog 3-4 tænder løse i munden på mig, hvilket medførte stærk blødning; jeg varjo ikke forberedt på, at han ville gå frem mod mig på den måde, og jeg kunne derfor ikke afbøde slaget. Han teede sig fuldstændig som rasende; han havde nemlig stjålet 3 flasker Genever i kahytten. Jeg gik derpå straks iland efter politiet og kom så ombord igen med 3 politibetjente, som havde al deres mas med at holde fast på fyren; han fik dog omsider håndjern på og blev transporteret iland og sat i “Brummen”. Jeg blev selv tilsagt at møde i retten i morgen tidlig. Ja, således er det at være uden styrmand og nødt til at overlade skibet til et par matroser. Af skade bliver man klog. En anden gang skal jeg nok sørge for at låse af for det, der hedder brændevin. Den nye styrmand kom just ombord med sit tøj, så han fik et “pænt” indtryk af et dansk skib; men det var da godt, at det var Nordmænd, som havde gjort det.
16. januar. Var - sammen med den ny styrmand som vidne - på politistationen fra kl. 10 form. til kl. 2, og her blev fyren dømt til 1 måneds hårdt arbejde. Konsulen var med til forhøret for at påse, at alt gik rigtigt til. Sendte atter styrmanden ombord og var senere på hospitalet. Mønstre-de 1 mand mere, og alle tre matroser kom ombord til middag drivende fulde. Om eftermiddagen blæste det op til SØ-storm, så jeg kunne ikke komme ombord; lå iland på et dansk hotel, men sov ikke hele natten på grund af væggelus.
17. januar. Kom ombord kl. 7 morgen og fandt den sidst påmønstrede mand siddende med opsvulmede ben (lidende af Beri-Beri). Bragte ham straks iland. Aflagde søforklaring hos en notar; var senere på hospitalet, hvor jeg fik kokken udskrevet som helbredt. Mønstrede 2 nye matroser til, en Svensker og en Amerikaner. Blæste hele dagen hårdt af SØ.
18. januar. Fik endelig de tre syge folks tøj landet med stort besvær og omkostninger. Fik de 2 nye matroser ombord ædru. Fik resten af provianten ombord. Havde tre af de gamle folk iland til at underskrive søforklaringen. Fik vand ombord etc. Plenty at gøre hele dagen.
19. januar. Var iland hele dagen for at klare op; blev udklareret på toldboden, men fik ikke alle mine papirer fra konsulen. Ombord gjordes skibet ordentlig rent indenbords, hvilket hun trængte til.
20. januar. Blev endelig klar med alting iland, fik breve skrevet og alting afsendt. Gik ombord kl. 3 eftm., men vinden var NV, flov og stille.
21. januar, søndag. Havde hejst signal efter slæbedamper, men halede atter samme ned, da vinden friskede af NV. Blev derfor liggende og helligholdt dagen.
22. januar. Satte atter signal efter damper, men det blev tykt med regn og tiltagende kuling af NV, og vi halede derfor atter signalet ned. Gik iland for at tale med havnemesteren for at få en slæbebåd. Om eftm., da jeg skulle ombord, traf jeg Henrik Schiønning, som var blevet udskrevet fra hospitalet. Måtte så med ham til konsulen, og her blev det bestemt, at han skulle sendes hjem med skibet som passager. Kom så ombord med ham kl. 6 aften.
23. januar. Var iland for at hente Henrik Schiønning's tøj ombord igen; tøjet fik jeg først fat i efter lang tids løben og trouble. Var et par gange hos havnemesteren for at få fat i en slæbedamper og komme ud, men jeg fik ingen. Blev iland til om eftermiddagen, hvor jeg var til auktion og købte et par fine horn og nogle Kaffer-stokke, og kom så ombord kl. ca. 5.
24. januar. Satte kl. 6 morgen signal efter damper, og endelig kl. 10/4 kom der én langsside; akkorderede med ham om at touge os tilsøs for 6 f. Hev anker, og han spændte for, og med glæde vendte vi Cape Town ryggen. Kl. 12 middag kvitterede vi damperen. Vinden SV, jævn frisk kuling; alle sejl og kursen efter St. Helena. En medgående 3mst. skonnert i sigte. Kokken er atter syg - Dysenteri.
25. januar. 1 dag i søen. Ustadig kuling af SV og V, var til middag på 32°46’ s.brd. og 16°44’ ø.lgd. - Havde flere modgående dampere i sigte og én medsejler. Kokken fremdeles syg. Ellers er alt vel ombord med undtagelse af en del mavepine hos 2-3 mand mig selv indbefattet, men det fortager sig nok. - Er ellers godt fornøjet med mine nye folk, og det går jo da nu en hel del bedre, end før vi kom ind til Cape Town. Give Gud, at han vil føre os lykkelig og vel frem og forskåne os for videre sygdom på denne rejse. Er atter selv i gang med reparation af sejl og befinder mig ganske godt.
26. januar. 2 dage i søen. God fremgang i dette etmål; har haft frisk kuling af Syd. Var i dag til midd. på 31°4’ s.brd. og 13°53’ ø.lgd. - Det går således nu rask mod mit kære hjem. Give Gud, det må blive ved, så vi må få en hurtig rejse. - Kokken er fremdeles syg - meget stærk Dysenteri, som det ikke er mig muligt at få stoppet, skønt jeg nu har prøvet al slags medicin. Det havde været bedre, om han var blevet på hospitalet. De andre og jeg selv er, Gud ske lov, alle raske.
Og det går godt fremad med arbejdet ombord; har selv syet på sejl det meste af dagen. Fint vejr.
27. januar. 3 dage i søen fra Cape Town. Atter god fremgang med en jævn frisk kuling af S og
SV. Var til midd. på 29°25’ s.brd. og 11°20’ ø.lgd. Ombord alt vel med undtagelse af kokken, som fremdeles er syg med blodgang. -1 formiddags syede jeg på sejl, og i eftm. holdt jeg vaskedag; efterså mine sager og snittede lidt samt omplantede mine blomster fra Cape Town, da abekatten har ødelagt dem fra Batavia, og disse går vel samme vej ret snart. Fint vejr hele dagen, temmelig køligt mod aften. Ingen sejlere i sigte.
28. januar, søndag. 4 dage i søen fra Cape Town. Stadig god fremgang og god vind og fint vejr. Alt ville være all right, når bare jeg snart kunne få kokken rask, men han lider stadig af stærk blodgang, og intet hjælper på ham. Kedeligt, at man skulle få den fyr med og have ham at plastre på. Til midd. var vi på 28°2’ s.brd. og 9° 12’ ø.lgd. - Snittede det meste af dagen, så tiden gik godt; har nu snart det udvendige af kassen færdig. Ellers alt vel ombord. En selv sund og rask.
29. januar. 5 dage i søen. Fremdeles god vind, fint vejr og god fremgang. Var i dag til midd. på 26°44’ s.brd. og 6°47’ ø.lgd. Det går således rask mod hjemmet. Har hele dagen været beskæftiget med sejlsyning, og tiden går godt for mig. Er fremdeles godt fornøjet med de nye folk, jeg har fået, så der er intet at klage over. Kokken fremdeles syg, dog ligesom lidt bedre i dag; gid vi snart kunne få det svineri og stanken overstået; det er ikke behageligt, men må jo tages som så meget andet. Ellers alt vel ombord. Ingen sejlere, ingen fugle, ingen fisk.
30. januar. 6 dage i søen. Fremdeles godt fremad. Var i dag til middag på 24°45 s.brd. og 4°56’ ø.lgd. - Stadig fint vejr og god vind. - Har selv hele dagen syet på sejl, og kan jeg nu snart se ende på det skrædderi. - Ombord er alle vel med undtagelse af kokken, som fremdeles en syg, dog lidt i bedring, så jeg håber atter at få ham flikket sammen igen. Selv sund og rask og ved godt humør; det går jo nu rask mod mit elskede hjem, mod hustru og børn. Ja, Vor Herre holde sin beskærmede hånd over jer, I elskede kære, så at vi atter kan mødes med glæde. Intet i sigte uden himmel og hav.
31. januar. 7 dage i søen fra Cape Town. Fremdeles jævn god fremgang, fint vejr og god vind. Var til midd. på 22°45’ s.brd. og 2°55’ ø.lgd. Syede på sejl hele dagen. Fremdeles alt vel ombord med undtagelse af kokken, som dog er lidt i bedring. Selv sund og rask. Intet i sigte.
1. februar. 8 dage i søen. Jævn god fremgang, god vind og fint vejr. Var til midd. på 21°15’ s.brd. og 1°12’ ø.lgd. -1 form. syede jeg på sejl, i eftm. bestilte jeg forskelligt. Alt vel ombord med undtagelse af kokken, som fremdeles en syg - Diarrhoe, Dysenteri og Gud ved hvad; det ser ikke ud til, at vi får ham rask mere på denne rejse. Han har nu udelukkende levet ved mælk, siden vi forlod Cape Town, og han en ikke stort bedre endnu. Det er jo kedeligt stadig at måtte spille doktor og have syge folk ombord, men Gud ske lov er jeg selv sund og rask, ligeledes resten af mandskabet. Det værste (for mit eget vedkommende) er mit besvær med at tygge maden, da mine tænder er uhyre dårlige; så, om Gud vil, at jeg må nå lykkelig og vel hjem, da får jeg nok bekoste mig et sæt nye tænder, thi de gamle vil ikke mere. - Intet i sigte, ingen fugle, ingen fisk og ingen skibe.
2. februar. 9 dage i søen. Jævn fremgang, dog ikke til at prale af, da det har været lidt flov. Var til midd. på 19°52’ s.brd. og 0°41’ v.lgd. I formiddags syede jeg sejl, men da jeg havde skåret en finger i stykker, måtte jeg holde inde; arbejdede med forskelligt skibsarbejde i løbet af eftm. Stuvede kaffe om og skød trosser ned, svedte dygtigt. Ombord alt vel med undtagelse af kokken, som stadig er syg. Selv i bedste velgående og ved godt humør. - Intet i sigte. Fint vejr fremdeles og ikke for varmt.
3. februar. 10 dage i søen. Flov kuling hele etmålet. Fremgang middel. Var til midd. på 18°26’ s.brd. og 1°56’ v.lgd. -1 formiddags syede jeg sejl, i eftm. holdt jeg vaskedag; efterså mine indkøbte ting og pakkede om samt fik mit tøj efterset og andre småting. Tiden gik godt, men det
går mig alligevel for langsomt, da vinden en meget flov. Dog, det kommer vel, når bare vi har tid at vente; men det vil man så nødig; nu da det går mod hjemmet, ville man jo helst have, at det skulle gå så kvikt som muligt, thi længselen bliver større og større, jo nærmere man kommer hjemmet. - Ombord er fremdeles alt vel med undtagelse af kokken, som dog en lidt bedre. - Intet i sigte, hverken fugl, fisk ellen skibe, så det er lidt ensformigt.
4. februar, søndag. 11 dage i søen fra Cape Town. Kun småt med fremgangen, flov hele etmålet med enkelte regnbyger. Var til midd. på 17°28’ s.brd. og 3°12’ v.lgd. - Snittede det meste af dagen og fik det påbegyndte husapotek færdigt udvendig og sat lås i. Tiden gik meget hurtigt. Ombord er alt vel med undtagelse af kokken, hvis mave endnu er meget dårlig. Han ligger og skriger om natten, så man ikke kan sove. Ja, det er en kedelig historie med al den sygdom ombord og den stadige doktoreren; jeg længes hårdt efter at få en ende på det; men det vil vel endnu tage en 7 ugers tid, inden vi kan vente at nå Amsterdam. Men med Guds hjælp holder man vel pinen ud. Gud ske lov, at man selv en rask. Fremdeles intet i sigte at nogen slags.
5. februar. 12 dage i søen. Vedvarende flov kuling, fint vejr. Fremgangen kun mådelig. Til midd. på 16° 17’ s.brd. og 4°39’ v.lgd. Kl. 3 eftm. fik vi St. Helena i sigte, altså 12 dage fra Cap, det er jo ikke så dårligt, men det har alligevel været en dårlig passat de sidste 4-5 dage; jeg vil håbe, at den snart må friske lidt mere, så vi kan få lidt mere gang i hende; dette her går mig for småt. Ombord er fremdeles alt vel med undtagelse af kokken, som stadig er syg; dog begynder han så småt at komme op nu, men han er så afmagret, at han næsten er ukendelig. Han har nu ikke levet ved andet end mælk, siden vi gik fra Capetown. Hvad mig selv angår, da er jeg fremdeles sund og rask. I formiddags bestilte jeg lidt af al slags, efterså proviant etc., i eftermiddag har jeg syet på sejl.
6. februar. 13 dage i søen. Det er i dag et år siden, jeg forlod mit elskede hjem, og jeg må sige, når jeg tænker tilbage, at dette år er gået hurtigt, ihvor megen modgang etc. man har haft; og jeg kan kun takke Gud, fordi han har været med mig i min gerning og bevaret mig for alle farer, og jeg beder til ham, at han fremdeles vil føre mig, så at jeg sund og rask kan samles med mine kære i vort elskede hjem. Det er kun gået småt fremad i dette etmål, da vi har haft det meget flov, som jeg antager kommer af, at vi er ret under solen, som vi har passeret i dag. St. Helena var endnu i sigte indtil middag, da vi tabte den at sigte i S t V. Jeg håber nu til søndag at være passeret øen Ascension, og jeg må jo ikke klage, da det går jævnt godt fremad. Jeg ville jo uhyre gerne være i Amsterdam til den 21. marts, men det vil nok knibe hårdt at nå frem til den tid - så skulle vi da være særdeles heldige. Ombord er fremdeles alt vel med undtagelse at kokken; det er snart til selv at blive syg af at se det svineri, han præsterer; det er endnu værre end feberen, han havde, før vi kom ind til Capetown. - Ja, man får kærligheden at føle på denne rejse, hvad sygdom angår, og det af al mulig slags, men Gud ske lov, at jeg selv er sund og rask og ved godt humør, så tåler man jo meget af den slags. - Har selv syet på sejl det meste at dagen, og tiden går hurtigt for mig, især når tankerne er beskæftiget med hjemmet hos min elskede hustru og børn, som jeg jo ved med længsel imødeser min lykkelige hjemkomst. Ja, hvor er den tanke dog herlig at vide, at man har et venligt og kærligt hjem, en elsket hustru og elskede børn at længes hjem til, når man atter sætter foden på fast land. Ja, give Gud, det hurtigt må gå, så jeg snart i hjemmet kan stå.
7. februar. 14 dage i søen fra Capetown. - Jævn fremgang, men stadig flov kuling. Var til midd. på 13°48’ s.brd. og 7° 18’ v.lgd. - Ombord fremdeles alt vel med undtagelse at kokken, som stadig har det ved det samme, dog lidt bedre; men om vi får ham i arbejde igen på denne rejse, bliver vel et spørgsmål. - Har selv syet på sejl hele dagen og spillet glarmester, sat ruder ind etc., man må jo kunne lidt af alt. - Intet i sigte, ingen sejlere eller fugle; ser kun en enkelt flyvefisk.
8. februar. 15 dage i søen. - Fremdeles småt med fremgang. Var til middag på 12°35’ s.brd. og
8°37’ v.lgd. - Ustadig kuling med regnbyger, - Syede selv på sejl hele dagen, medens mandskabet malede bådene, så vi er så småt ved at begynde at pudse hende lidt op. - Ombord fremdeles alt vel med undtagelse at kokken, som stadig har det ved det samme. Intet i sigte; ser enkelte flyvefisk og i dag et par fugle, så seværdighederne er ikke store.
9. februar. 16 dage i søen fra Capetown. - Jævn fremgang i dette etmål og lidt mere brise. Var til midd. på 11°7’ s.brd. og 10°14’ v.lgd. - Stadig fint vejr, ikke for varmt, da det stadig er overtrukket himmel. Har i dag bestilt meget forskelligt: syet sejl, tømret og fået klaret op overalt, så det begynder at se lidt bedre ud. Ombord er ellers alt vel med undtagelse af kokken, som dog lader til at være lidt bedre; bare vi kunne blive fri for den gøren i køjen og den dermed forbundne stank, så gik det nogenlunde. Men som sømand må man jo finde sig i alt, således også i dette. - Havde i dag en hel del fugle i sigte, antagelig fra Ascension, som jeg håber, vi skal passere på søndag. Ellers intet i sigte. Selv “all well”.
Lørdag. 10. februar. 17 dage i søen. - Jævn fremgang, stadig god vind og fint vejr. Var til midd. på 9°39’ s.brd. og 11°49’ v.lgd. - Havde i dag til frokost 2 flyvefisk, som kom indenbords i nat.
I formiddags bestilte jeg lidt af al slags, og i eftm. arbejdede jeg på det indvendige af mit husapotek, som nu snart nærmer sig sin fuldendelse. Ombord er fremdeles alt vel med undtagelse af kokken, med hvem det stadig er det samme; han holder køjen til stadighed. Selv er jeg sund og rask og har det rigtig godt. Jeg sover jo nu hele nætteme igennem i dette fine vejr, men jeg skal vel nu snart til at holde for med vagt igen, når vi nu kommer under Linjen og får bygevejr. Men Gud ske lov det hjemad går, og med Guds hjælp snart jeg atter får favne min elskede hustru kjær; det er det, jeg længes efter især. - 16 -års dagen for min forlovelse!
Søndag. 11. februar. 18 dage i søen “from Cape”. - Jævngod fremgang, god vind og godt vejr. Var til midd. på 8° 16’ s.brd. og 13°30’ v.lgd. Kl. 6 aften fik vi Ascension i sigte i NV t V, gisnet afstand 20 kvm. Luften meget diset. -1 løbet af formiddagen arbejdede jeg på kassen, som jeg fik færdig indvendig; fiskede, da der var fisk for bougen, men de ville ikke bide. I løbet af eftermiddagen handlede jeg en del og solgte for ca. 30 kr. af slopkisten; prøvede atter at fiske, men fik ingen. Så tiden er gået nok så hurtig for mig i dag. Ombord er alt vel med undtagelse af kokken, hvis tilstand stadig er den samme. - Har set en hel del fugle i løbet af dagen, ingen sejlere. Selv i bedste velgående.
Mandag. 12. februar. 19 dage i søen. - Meget god fremgang dette etmål med jævn frisk kuling. Var til midd. på 6°52’ s.brd. og 15°30’ v.lgd. Ascension af sigte på hundevagten. - Har i løbet af dagen snittet en del og arbejdet på husapoteket, lakeret samme etc. Mandskabet har skuret maling. Ombord fremdeles alt vel med undtagelse af kokken, hvis tilstand stadig er den samme. -Masser af flyvefisk sværmer om os i dag samt enkelte fugle. Ingen sejlere i sigte. Selv i bedste velgående.
Tirsdag. 13. februar. 20 dage i søen. - Jævn god fremgang, stadig god vind og godt vejr. Var til midd. på 5°22’ s.brd. og 16°48’ v.lgd. - Mandskabet gjorde rent og malede, jeg selv bestilte forskelligt: klarede op i kahytten, lakerede min kasse og forgyldte navnene etc., så den ser meget “fjong” ud. - Ombord er alt vel med undtagelse at kokken. Jeg er bange for, at han ikke står den omgang igennem. - Selv i bedste velgående. - Intet i sigte, undtagen flyvefisk i lange baner.
Onsdag. 14. februar. 3 uger i søen. - Jævngod fremgang med god vind og godt vejr. Var til midd. på 4°4’ s.brd. og 18°38’ v.lgd. - Malede hele dagen; reparerede selv gelænderet om halvdækket, havde en forrykt tandpine næsten hele dagen, så jeg har ikke været god at komme nær i dag. Jeg trænger hårdt til at få hele skidtet halet ud og få et nyt sæt tænder, thi det er nu så tosset, at jeg ikke engang kan tygge det bløde rugbrød, så man mest må leve ved barselmad og labskovs, hvilket man jo ikke behøver at tygge. Ja, det er en “verflucht” plage, den tandpine, og godt skikket til at gøre folk pirrelige. - Ombord er ellers alt vel med undtagelse af kokken, som
det stadig er det samme med uden nogen bedring, ihvormeget man doktorerer og tyller i ham; nej, at være doktor må være en ubehagelig bestilling. Det indtryk har jeg i hvert fald fået på denne rejse; man gør jo, hvad man kan og lader Vorherre råde for resten. - Intet i sigte.
Torsdag, 15. februar. 22 dage i søen. - Jævn fremgang, stadig god vind og godt vejr. Var til midd. på 2°41’ s.brd. og 20° 17’ v.lgd. - Malede indenbords hele dagen. Selv reparerede jeg gelænder og malede lidt med hist og her. Tiden gik godt. Har i dag Gud ske lov atter været fri for tandpine, det er en sand lettelse. - Ombord er fremdeles alt vel med undtagelse at kokken, som snarere er værre end bedre; jeg er bange for, at han ikke har mange dage igen at leve i. Han er fuldstændig som en bemad, har nu i over 3 uger ikke levet ved andet end mælk, og lige meget hjælper det. Dog, alt står i Guds hånd, så hvis det er hans Vilje, at han må dø, står det jo ikke til at ændre for os. - Selv i bedste velgående; tænker endnu på - så småt i hvert fald - at nå Amsterdam til min fødselsdag (21. marts), men vi skal være heldige, om det sker. Men lade sig gøre kan det, og ingen skal være gladere end jeg, om jeg på denne dag kunne sende jer, mine elskede, mit lykkelige ankomsttelegram. Men her som i alt: Mennesket spår, men Gud råder. - Intet i sigte. Venter nu snart at møde modgående sejlere.
Fredag. 16. februar. 23 dage i søen. - Fremgangen nogenlunde, flov kuling, fint vejr hele etmålet. Var til midd. på 1°37’ s.brd. og 21°34’ v.lgd. Håber således at nå Linjen engang i morgen. - Malede indenbords for anden gang. Selv bestilte jeg forskelligt, lidt af al slags, og tiden gik godt. -1 går aftes, i nat og i morges atter den “velsignede” tandpine; resten af dagen har jeg Gud ske lov dog været fri for den. Ombord er alt vel med undtagelse af kokken, for hvis vedkommende det stadig er det samme. Han lider voldsomt; desværre kan jeg jo kun gøre lidt for at lindre hans smerter, d.v.s. ved at give ham opiumsdråber, men disse er snart opbrugt og hvad så? At han atter vil komme sig, har jeg kun lidt håb om. Dog, for Gud er jo alting muligt. Kokken ligner mere en bemad end et menneske, og dog kan han endnu ligge og sværge og bande, når smerterne kommer over ham. - Fremdeles intet i sigte, men venter nu snart at se modgående sejlere, når først vi har passeret Linjen. Selv i bedste velgående og ved godt humør trods tandpine etc.
Lørdag. 17. februar. 24 dage i søen. - Lidt fremgang, vinden sydøstlig, flov kuling, fint vejr. Var til midd. på 0°17’ s.brd. og 22°27’ v.lgd. - Passerede således Linjen omtrent kl. 5 eftm. og er nu på de nordlige breddegrader. Alt er fremdeles vel ombord med undtagelse af kokken, hvis tilstand stadig er den samme. - Bestilte selv forskellige ting i dagens løb, lidt af al slags, og tiden går fremdeles godt. Er selv i bedste velgående bortset fra tænderne, som brummer af og til og vanskeliggør spisningen. - Endnu ingen sejlere i sigte. - En af mandskabet fiskede i dag en Bonit. - Såfremt jeg ikke tager fejl, er det vist tante Karen’s4 fødselsdag i dag, så der er formodentlig stor kalas i den anledning, hvortil mine kære formodentlig er indbudt. I tankerne sender jeg hende mine hjerteligste lykønskninger, men jeg ville jo slet ikke have haft noget imod at have fået lidt af alle de gode sager at smage, som hun formodentlig i dag opvarter med. Men jeg får jo tørre mig om munden, hvad det angår, som med så meget andet. Dog, det volder mig ikke større sorger; når bare vi må komme hurtigt frem og atter hjem til min egen elskede Hustru og børn, da er mine største ønsker opfyldt.
Søndag. 18. februar. 25 dage i søen fra Capetown. - Efter forholdene ganske god fremgang her i disse egne. Var til midd. på Io 16 n.brd. og 22°49’ v.lgd. - Vel flov kuling, men endnu stadig sydøstlig vind og godt vejr håber næsten at løbe ret ind i NØ-passaten uden at få noget videre stille og variabelt. - Har i dag til midd. endelig haft en modgående bark i sigte. I løbet af dagen beskæftigede jeg mig med forskellige småting; havde mit tøj oppe i solen og fik det børstet, fiskede en del af formiddagen og havde en stor Bonit på krogen, men den var for tung til at hale op, så den løb med krogen - og stegt fisk til aften gik vores næse forbi. I eftm. satte jeg nye stropper i min rejsekurv og læste lidt. - Ombord fremdeles alt vel med undtagelse at kokken, som dog synes i dag at være lidt bedre. Nu til aften jævn frisk kuling af SØ, så det går temmelig godt fremad. Selv i bedste velgående.
Mandag, 19. februar. 26 dage i søen. - Ret god fremgang efter at være kommet på disse breddegrader; har endnu stadig SØ og ØSØ-vind med fint vejr. Var i dag til midd. på 3°9’ n.brd. og 23°25’ v.lgd. - Nu i eftm. er det dog af og til stille og variabelt med optræk til byger, tillige høj nordlig dønning, så jeg håber, at vi snart må få NØ-passaten og få lidt mere gang på hende. Ombord er fremdeles alt vel med undtagelse at kokken, som stadig er i samme tilstand. Mandskabet malede hele dagen; jeg selv bestilte mange forskellige ting, og tiden gik godt for mig. - Intet i sigte. - Selv i bedste velgående.
Tirsdag, 20. februar. 27 dage i søen. - Et meget dårligt etmål med variable vinde, flov, stille, byger, regn, lyn og torden og meget lidt fremgang. Var til midd. på 3°54’ n.brd. og 23°47’ v.lgd. Var selv på dækket det meste af sidste nat, og har nu hele dagen haft flov og stille med en enkelt regnbyge. Stille fra alle kanter, så hun styrer ikke. Jeg vil håbe, at vi snart må komme igennem dette og få fat i NØ-passaten. Ombord er fremdeles alt vel med undtagelse af kokken, som stadig er i samme tilstand; intet hjælper hos ham til at stoppe Diarrhoen, og han bliver tyndere og tyndere dag for dag. Jeg må også nu til at skære ned på mælken for at få det til at strække til til ham for resten at rejsen; vi andre får nøjes uden mælk. Ja, det er dobbelt kedeligt at have fået sådan en fyr ombord, eftersom han dog var på hospitalet og kunne være blevet ordentligt helbredt, og alt var betalt for ham, og han nu må ligge os til last hele rejsen. Men man får jo finde sig i det som i så meget andet. Har ikke selv bestilt noget videre i dag, så tiden er faldet mig lang. Har læst lidt og for resten været på dækket. - Selv i bedste velgående.
Onsdag. 21. februar. 28 dage i søen from Cape. - Et meget dårligt etmål med næsten ingen fremgang, stille den meste tid, højst kedelig. Var til midd. på 4°24’ n.brd. og 23°51’ v.lgd. - Ingen sejlere, hvilket er mærkeligt nok, da vi er ret i ruten. Ikke stor udsigt til NØ-passaten endnu; enkelte regnbyger i løbet af dagen. - Ombord er fremdeles alt vel med undtagelse at kokken, som er meget ringe; jeg har ikke håb om, at han vil kunne leve ret længe. Gud være ham nådig, thi det lader ikke til, at han kender meget til bønnen og bønnens magt. - Har selv i løbet at dagen snittet navnebrætter til bådene for at få noget at bestille, thi dette vejr er forfærdelig kedeligt; man må have noget at beskæftige sig med. Kahytten kan jeg jo ikke godt komme til at få gjort ren, sålænge vi har den syge kok liggende. Det er næsten ikke til at holde ud for stank og lugt hernede, men desværre findes der ingen andre steder, vi kan have ham liggende. Håber med Guds hjælp snart at måtte få NØ-passaten og atter få gang på hende mod hjemmet.
Torsdag. 22. februar. 29 dage i søen. - Fremdeles kun lidt fremgang, dog lidt bedre end i sidste etmål. Var til midd. på 5° 12’ n.brd. og 24°45’ v.lgd. - Havde lidt NØ-vind i nat fra kl. 12 indtil middag, men fik så en svær byge af S SØ, og vi har nu atter hele eftm. haft flov vind fra den kant. Jeg troede alt, at det var NØ-passaten, vi havde fået fat i, men det ser ikke ud til det endnu. - Havde i løbet at dagen to modgående barker. En hejst kedelig dag. - Snittede navnebrætter i formiddags og har i eftm. bestilt lidt af al slags. Ombord fremdeles alt vel med undtagelse af kokken, som dog endnu er i live, men jeg venter hver dag, at den bliver den sidste. Der er en så forfærdelig stank ved ham, at det næsten ikke er til at holde ud mere, og jeg er derfor i kahytten så lidt som muligt. Må Vorherre snart være ham nådig og tage ham til sig, hvilket ville være det bedste såvel for ham som for os andre. - Det går jo således i disse sidste dage noget langsomt, men tålmodigheden må jo stå sin prøve. - Selv i bedste velgående.
Fredag, 23. februar. 30 dage i søen fra Cap. - Ikke spor af fremgang i dette etmål, blikstille hele natten og dagen, meget stærk varme. En uhyre kedelig dag. Fiskede en haj i morges. Malede lidt og bestilte andre småting. - Ombord fremdeles alt vel med undtagelse at kokken, hvis tilstand stadig er den samme, men han bliver svagere dag for dag, så det er et tidsspørgsmål, hvor længe han endnu vil kunne holde sig i live, da han næsten intet nyder. Han er dårligst om natten, ligger tit og klager sig, så det er umuligt at sove. Selv i bedste velgående, men mindre godt fornøjet med al dette stille, som jo sinker rejsen meget for os. Dog må vijo der lade Vorherre råde som i alt andet og tro på, at hvad han gør er godt gjort.
Lørdag. 24. februar. 31 dage i søen. - Også kun lidt fremgang i dette etmål. Vinden nordlig og NNØ - formodentlig NØ-passatens begyndelse - men dog har det kun været flov hele dagen.
Var til midd. på 5°39’ n.brd. og 25°34’ v.lgd. - Har haft 2 modgående sejlere i løbet at dagen og en damper i sigte i horisonten. Ombord fremdeles alt vel med undtagelse at kokken, hvis tilstand stadig er den samme. Har selv i løbet at dagen bestilt forskelligt, sat navnebrætter på bådene og malet navn på vandpøse. I eftm. lappet gammelt tøj, da det nu var blevet så fillet, at jeg ikke kunne finde i det mere; jeg håber nu at være fri for mere af dette arbejde på denne rejse, da jeg ikke sværmer stort for skrædderiet; men nøden lærer nøgen kvinde at spinde. Selv i bedste velgående. - Havde fisk for bougen til aften og prøvede at fiske, men fik ikke bid.
Søndag. 25. februar. 32 dage i søen. - Lidt bedre fremgang, dog langt fra noget at prale af. N0-passat, men endnu lidt ustadig. Var til midd. på 6°41’ n.brd. og 26°25’ v.lgd. -1 løbet af formiddagen klarede jeg lidt op i mine sager og smurte mine oliefrakker, så tiden gik godt til middag. Sov derpå middagssøvn til kaffetid kl. 2 Vi. Kokken spurgte da, om han måtte få lidt varmt vand til at bade fødderne i, da de føltes helt døde. Jeg kunne da nok se, at det gik mod enden med ham. Da jeg lod ham vide, at det var ikke godt, lagde han sig rolig til og sagde ikke mere. Åndedrættet blev svagere og svagere, og endelig kl. 3 drog han sit sidste suk; der var ikke nogen dødskamp. Gud være hans arme sjæl nådig; han har også lidt nok til at kunne fortjene en rolig død. Der er dog sådan noget trykkende ved at stå ved et dødsleje, især på søen; man føler sig nærmere sin Gud og dommer. Ja, må Vorherre være ham en nådig dommer. Kl. 5 tog vi ham ud af køjen, da vijo måtte have ham ud derfra, før han blev helt stiv, og syede ham ind i sejldug; lagde ham derpå op på agterkappen i den friske luft for ikke at få for megen stank i kahytten, thi et lig kan ikke ligge ret mange timer her, før det går i opløsning. Jeg var selv med til at sy ham ind, og det er nu meningen, at han skal sænkes i havet i morgen tidlig, før det bliver for varmt. -Det er jo nu om få dage et år siden, vi sænkede en af kammeraterne i havet. Men det er jo livets gang. - Har i nat og i løbet af dagen haft 3 modgående sejlere i sigte. Vinden er nu NØ stiv kuling, og vi går med god fart mod hjemmet. Herren give os held og lykke til at nå dertil velbeholdne uden videre uheld under denne rejse. - Mandskabet og jeg selv i bedste velgående.
Mandag. 26. februar. 33 dage i søen. -1 morges kl. 8 sænkedes kokken J. Christensens lig i havet. Efter at jeg havde talt et par ord, oplæst salme nr. 312 og bedt Fadervor ved hans båre, holdt vi skibet tæt i vinden imens, så farten standsedes, og flaget hejstes på halv. En halv sæk sand var befæstet ved benene, så han sank hurtigt. Holdt derpå atter fulde sejl, og fremad stævnede atter “Emilie” mod hjemmet med en 7 mils fart, hver mand gik atter til sin dont, og begivenheden efterlod tilsyneladende ikke videre stærkt indtryk på nogen. Det varjo et dødsfald, som vi alle havde forudset i længere tid; endvidere havde han jo slet ikke været på dækket blandt mandskabet, så der føltes ikke noget savn. Det er kun os i kahytten, som daglig har haft med ham at gøre, der føler det som en slags savn; dog er det jo nærmere en lettelse for os. Herren være ham nådig, stakkels fyr, han kom tidligt nok tilsøs. - Har i dette etmål haft god fremgang, frisk kuling af NØ, og var til midd. på 8°46’ n.brd. og 27°59’ v.lgd. - Malede og gjorde rent, hvor den syge mand havde ligget. Selv arbejdede jeg med forskellige småting, bl.a. optog jeg en liste over afdødes efterladenskaber. Måtte kaste det meste at hans tøj, som han havde brugt, overbord, da det lugtede væmmeligt. - Jeg selv og mandskabet i bedste velgående. - Give Gud, at vi nu hurtigt må nå frem til vort bestemmelsessted.
Tirsdag, 27. februar. 34 dage i søen. - Jævn god fremgang i dette etmål. Var til midd. på 10°32’ n.brd. og 29°37’ v.lgd. - Vinden NØ frisk høj næsesø. Har i løbet af dagen haft travlt med rengøring at kahytten. Skabe etc. malet, spillet blikkenslager, repareret lamper og andre småting, som skipperen selv må gøre. Ombord er alt vel og alle i bedste velgående. Humøret godt, da det nu går rask mod hjemmet. Det er en hel lettelse, at man nu ikke mere har syge folk at passe, hvilket man jo nu har været vant til i de sidste 3 måneder. Give Gud, at vi nu alle må vedblive at være sunde og raske, da bliver sølivet jo ikke så trivielt.
Onsdag. 28. februar. 35 dage i søen from Capetown. - God fremgang, og rask mod hjemmet det går; frisk kuling af NØ, fører alle sejl, og hun hænger dygtigt i. Var til midd. på 12°44’ n.brd. og 3 Io 11’ v.lgd. - Arbejdede med forskellige småting i løbet at dagen. Påbegyndte en anden kasse, som jeg dog næppe får fuldført. Mandskabet gjorde rent og malede i lukafet. Ombord alt vel og alle i bedste velgående. - Ingen sejlere.
Torsdag. 1. marts. 36 dage i søen. - Fremdeles god fremgang med frisk kuling. Var til midd. på 15°2’ n.brd. og 33° 1’ v.lgd. - Har i løbet af dagen spillet tømmermand, sat skafter på hamre, økser, hakkekniv etc., da tømmermanden huggede sig slemt i hånden, så han ikke kan arbejde. -Ellers er alt vel ombord og alle i bedste velgående. - Er nu også omtrent færdig med maling af skibet på dækket, så “Emilie” ser fjong ud nu. Har nu kun tilbage at få kahytten pudset op, så er vi snart klar til at komme i havn. -1 eftm. har vinden flovet en hel del, så fremgangen vil nok ikke blive så god til i morgen. - Ingen sejlere, ingen fugle og ingen fisk.
Fredag. 2. marts. 37 dage i søen from Capetown. - Fremgangen ikke til at prale af; har haft ustadig kuling med byger. Passaten ofte meget skral, hvilket slet ikke er efter min beregning. Var til midd. på 16°32’ n.brd. og 34°24’ v.lgd., så det går meget vesterpå, hvilket jeg slet ikke bryder mig om at komme; dog får vijo tage alt, som det kommer. - Ombord er fremdeles alt vel og alle i bedste velgående. - Har i løbet at dagen arbejdet med forskelligt, repareret lanterne og malet etc. - Intet i sigte, kun en enkelt flyvefisk. Men fremad og hjemad går det jo dog om end kun småt. Humøret middel.
Lørdag. 3. marts. 38 dage i søen. - Et meget dårligt etmål med meget ustadig kuling, som trak sig nordlig og NNV, så vi måtte vende i morges og stå NØ-over. En uhyre høj nordlig dønning, så der må absolut have været meget dårligt vejr norden for os, som således kan bringe forstyrrelse ind lige midt i passaten. Var til midd. på 17°6’ n.brd. og 37°24’ v.lgd. Det er således ikke rare udsigter til en hurtig rejse. Jeg havde gjort regning på at beholde passaten til op på 26-28 n.brd., men måske den atter sætter ind, når det er “setteled”. Vinden er nu i eftm. NV med god frisk brise, men den voldsomt høje sø, vi skal imod, stopper farten betydeligt, så vi gør ikke stor fremgang, skønt vi har alle sejl på hende. Vejret er ellers fint nok, dog begynder det at blive betydeligt køligere. Jeg ville nødigt have, at rejsen skulle trække for længe ud, thi så vil vores vandbeholdning blive knap. - Ombord er fremdeles alt vel og alle i bedste velgående. Er selv i mindre godt humør på grund at den uventede kontravind; dog må man jo sluge den pille med som så mange andre bitre piller her på søen. - Intet i sigte.
Søndag. 4. marts. 39 dage i søen. - Fremdeles dårlig og kun lidt fremgang. En umådelig høj dønning af N og NV, som det ikke er til at sejle op imod, og skibet vælter sig og arbejder noget umanerlig. Var til midd. på 18°15’ n.brd. og 34°44’ v.lgd., så vi er jo da kommet lidt fremad, men langtfra efter ønske. - Holdt i formiddags auktion over en del af afdøde koks efterladenskaber, bl.a. en abekat, som jeg købte for 2 kr., mest til lidt tidsfordriv. Har nu i løbet at dagen syet en fuldstændig dragt til den - trøje, bukser og hat - så det var noget, der ville have moret børnene, om de havde kunnet se ham og de krumspring, han gjorde, da han fik tøjet på. Jeg får den vel næppe levende med til Amsterdam. - Ombord er fremdeles alt vel og alle i bedste velgående; men jeg kan ikke sige, at jeg selv er i allerbedste humør ved den vind, vi har, og som stopper os meget. Dog, tag den med ro, det er vel ikke modvind alle dage. - Intet i sigte.
Mandag. 5. marts. 40 dage i søen. - Fremdeles modvind og meget lidt fremgang. Var til midd. på 18°42’ n.brd. og 33°28’ v.lgd. - Gjorde mit kammer rent in løbet at dagen. Ombord alt vel. Selv i dårligt humør. - Havde en delfin langsside, men fik den ikke. Håber snart at få lidt bedre vind.
Tirsdag. 6. marts. 41 dage i søen. - Fremdeles modvind, flov ustadig kuling af nordlig. Var til midd. på 19°12’ n.brd. og 32°19’ v.lgd. Ingen udsigt til forandring. Ja, det går rigtignok langsomt fremad, men man får jo have tålmodighed; og det har man desværre så lidt af nu, da det er så nær ved hjemmet. Men man ved jo ikke, hvad det er godt for, at vi må ligge her. Efter udsigterne at dømme har der været meget dårligt vejr norden for os. - Har i løbet af dagen spillet urmager og lavet to klokker istand (i den ene var fjederen sprængt), og nu går de godt begge to; har endvidere været tømmermand, lakeret mit kammer, læst lidt etc. etc., så tiden er da gået nogenlunde, skønt det er kedelige dage disse modvindsdage. Ombord er fremdeles alt vel og alle i bedste velgående.
Onsdag. 7. marts. 42 dage i søen. - Meget dårligt etmål. Modvind, flov og stille. Var til midd. på 19°42’ n.brd. og 31°45’ v.lgd. - Fra i morges har vi dog atter vinden østlig, og vi har nu til aften en jævn frisk kuling af Øst, så hun går atter fremad og hjemad; men der går en meget høj nordlig dønning, som jo stopper farten meget. Give Gud, at vinden nu må stå, thi disse sidste 4-5 dage har været noget triste. - Har i løbet af dagen pudset op i kahytten og malet en del. - Ombord er fremdeles alt vel og alle i bedste velgående. - Jeg længes uhyre meget efter regn, for vores vandbeholdning er noget knap. Der er ikke mere tale om, at nogen får vaske sig i fersk vand. - Intet i sigte.
Torsdag. 8. marts. 43 dage i søen. - Fremdeles flov og stille hele etmålet; dette bliver noget langvarigt. Var til midd. på 20°22’ n.brd. og 31°43’ v.lgd. - Har i løbet af dagen arbejdet med forskelligt; i morges var jeg først smed og reparerede den ene pumpe, så den atter er brugelig; derefter har jeg i eftm. været blikkenslager og repareret en lanterne, som var brækket i stykker; ja, det er godt at kunne lidt af hvert ellers ville man mange gange blive bragt i forlegenhed. -Ombord er alt vel og alle i bedste velgående. - Nu til aften er vinden flov vestlig.
Fredag 9. marts. 44 dage i søen. - Fremdeles kun småt fremad. Var til midd. på 21°16‘ n.brd. og 31°27’ v.lgd. - Vinden i løbet af dagen NNV jævn kuling, men høj næsesø. Havde i morges en modgående bark i sigte, formodentlig bestemt til Amerika. - Har i løbet af dagen arbejdet med flere småting. I formiddags virket som blikkenslager og i eftm. repareret flere småting; det er jo om at finde noget at bestille for at få tiden til at gå. - Ombord fremdeles alt vel og alle i bedste velgående.
Lørdag, 10. marts. 45 dage i søen. - Fremdeles kun småt fremad, dog lidt bedre end de sidste 5 -6 dage. Var til midd. på 22°30’ n.brd. og 30°54’ v.lgd. - Vinden nordvestlig let kuling, nu mod aften atter meget flov. Har i dette etmål haft 2 modgående skibe, dog i lang afstand. - Arbejdede selv med forskellige småting; reparerede i formiddags en kaffemølle. I eftm. har jag fået mit hår klippet og fået mig vasket lidt; det går ellers sjældent på, da vandet er knapt. - Ombord fremdeles alt vel og alle i bedste velgående.
Søndag. 11. marts. 46 dage i søen from Cape. - Fremdeles flov og stille med kun lidt fremgang. Var til midd. på 23° 11’ n.brd. og 30°24’ v.lgd. - Havde i formiddags min store kasse med Kineser-sager på dækket og pakkede den ud og fik alle Kakerlakker rystet ud; pakkede derefter atter sagerne ned og fik kassen gjort tæt for godt. I eftm. har jeg gjort mandskabets bøger op og efterset mit regnskab etc., endvidere lappet et par bukser, og hermed var dagen tilende. I formiddags havde vi en del springere samt flere store hvaler omkring os. Flov kuling af NØ og ØNØ i løbet
af dagen. Stadig fint vejr, men det begynder at blive lidt køligt. - Ombord alt vel og alle i bedste velgående, men højst kedeligt at ligge her og drive rundt; men man må jo finde sig i det, da man jo ikke selv kan tage vinden. - Dog, med Guds hjælp bliver det vel snart bedre.
- Ingen sejlere i sigte dette etmål.
Mandag. 12. marts. 47 dage i søen. - Fremdeles det samme, flov kuling, ofte næsten stille. Ja, tålmodigheden bliver sat på en hård prøve. Var til midd. på 24°6’ n.brd. og 30°52’ v.lgd. - Skiftede sejl i løbet af dagen. Stod selv til rors hele formiddagen og har i eftm. arbejdet med reparation af de gamle sejl, men lysten er ikke stor med den flove kuling. Give Gud det snart må blive bedre; det er nu i 10 dage, vi så at sige har stjålet os frem fra 16 n.brd. til 24 n.brd. Det er noget, som måske ikke hænder på 10 år, at have den slags vind på disse breddegrader. Men han, som styrer alt, ved vel også at vende dette til vort eget bedste. Gud ske lov er alt ombord fremdeles vel og alle i bedste velgående, så vi må jo ikke klage; på en måde har vi det jo godt, skønt med dette sløje vejrlig begynder så småt en del af vores proviant at slippe op, såsom kartofler etc.
Dog har vi nok af andet for en lang tid endnu; kun vandet er jeg bange for skal slippe op, da vi højst har til ca. 24 - 25 dage, men så håber jeg da også, at vi med Guds hjælp ikke må være langt fra Amsterdam, og forhåbentlig får vi også lidt regn inden den tid. - “Alt står i Gud Faders Hånd”.
Tirsdag. 13. marts. 48 dage i søen fra Capetown. - Lidt bedre fremgang i dette etmål, idet vi fra i morges har haft frisk kuling af ØNØ og NØ. Var til midd. på 25°51 ’ n.brd. og 31°23 ’ v.lgd. -Arbejdede på sejl hele dagen, men lysten har ikke været stor, idet jeg har fået en tandbyld at gå og plages med, dog Gud ske lov ingen tandpine. Maven er lidt i uorden og har været det i de sidste dage, formodentlig på grund af klimaskiftet, thi det begynder nu at blive lidt køligt især om natten. Har i løbet af dagen passeret en masse søgræs, så vi er kommet ind i Sargassohavet. Ombord fremdeles alt vel og alle i bedste velgående. - Intet i sigte.
Onsdag. 14. marts. 49 dage i søen. - Jævn fremgang. Til midd. på 27°30’ n.brd. og 32°34’ v.lgd.
- Frisk kuling sidste nat, men i dag atter flov og ustadig, så det går langtfra som det burde. Har hele dagen repareret på sejl. Ombord alt vel.
Torsdag. 15. marts. 50 dage i søen fra Capetown. - Atter kun dårlig fremgang, meget flov hele etmålet. Var til midd. på 28°30’ n.brd. og 33°30’ v.lgd. - Flov, næsten stille, hele dagen; håber dog nu på forandring med fuldmåne, som det er i dag. Barometret går nedad, så forhåbentlig får vi snart lidt vestenvind. Give Gud, at det snart må komme og føre os hurtigt resten af vejen, thi dette driveri bliver næsten uudholdeligt. - Har syet på sejl det meste af dagen; i eftm. mest gået og drevet rundt, der er ikke rigtig nogen lyst til arbejde, når man ser, det går så langsomt. Gud give mig tålmodighed til at overvinde disse triste dage. - Der er ej heller hverken fugl ellen fisk, sejlere eller andet, så adspredelsen er kun lille. Alle mine bøger har jeg udlæst, både danske, engelske og tyske, og jeg tygger dem nu for anden gang. - Ombord er ellers alt vel og alle i bedste velgående.
Fredag 16. marts. 51 dage i søen. - Fremdeles småt fremad. Var til midd. på 29°30’ n.brd. og 33°8’ v.lgd., men har nu siden i morges haft vinden SØ, jævn frisk kuling. Har tømret hele dagen, lavet drejere, premer etc., så tiden er gået storartet godt. - Ombord fremdeles alt vel og selv i bedste velgående. - Ingen sejlere, ingen fugle, ingen fisk, dog er vi Gud ske lov alle sunde og friske.
Lørdag. 17. marts. 52 dage i søen fra Capetown. - Endelig i dette etmål lidt god fremgang, idet vi har haft frisk kuling af SØ. Var til midd. på 31°51 ’ n.brd. og 31°57’ v.lgd. Har stadig høj modsø, så hun sætter voldsomt i det og tager en masse vand oven bougen, men fremad og hjemad går det Gud ske lov. -1 formiddags arbejdede jeg med forskellige småting; i eftm. han jeg været på dækket hele tiden for at se efter sejladsen. - Ombord er fremdeles alt vel og alle i bed-
ste velgående. - Intet i sigte. Udsigt til regn for natten.
Søndag. 18. marts. 53 dage i søen fra Cap og 4 måneder fra Batavia. - Atter et rigtig godt etmål med god fremgang, 180 kvm., det er den slags, der korter på vejen. Var til midd. på 34°41’ n.brd. og 30°47’ v.lgd. Han haft frisk kuling af SØ, dog er vinden nu i eftm. i aftagende, så det bliver nok ikke så godt et etmål i morgen. Vi en i dag 4 måneden ude fra Batavia. - Har i løbet af dagen arbejdet med forskellige småting; syede i formiddags 2. styrmands Kina-sager ind i en pakke klar til at afsende til Kolding ved ankomsten til Amsterdam. Stoppet strømper og læst romaner for resten at dagen; dog tilbragt en god del at dagen på dækket med at kigge i vejret, som de gamle siger. Ombord er fremdeles alt vel og alle i bedste velgående. Give Gud, at mine kære i hjemmet er det samme. Jeg har jo ikke hørt noget fra mine elskede siden september måned, d.v.s. i over et halvt år. Det er jo lang tid ikke at spørge nyt fra dem, man har kærest her på jorden. Dog, min bøn er til Gud, vor Fader, at han vil bevare dem alle sunde og raske og atter føre os alle glade og lykkelige sammen i vort elskede hjem.
Mandag. 19. marts. 54 dage i søen. - Fremdeles god fremgang. Var til midd. på 37°3 n.brd. og 29°50’ v.lgd. - Dog har vinden nu siden i morges halet sig mere østlig med tiltagende kuling af SØ, så vi har bramsejlene fast. - Til middag en medgående sejler i sigte forude; i eftermiddag var vi oppe tæt ved ham og signaliserede med ham. Det var skibet MARION BALLANTYNE af Liverpool, kommende fra Pisagua (Chile) bestemt til Dunkirk, 119 dage i søen. Hans forrigning var gået overbord på nær undermasten. I stærk mangel af proviant. Og spurgte han, om vi kunne overlade ham en del. Og lovede jeg ham brød, og hvad vi kunne undvære, så vi holder os nu tæt til ham i nat, så må han jo se at komme over med båden i morgen tidlig. - Ombord fremdeles alt vel og alle i bedste velgående. Slagtede den ene af vore grise i eftm., så vi skal have stegt lever og mørbrad til aften. - Det er meget koldt; er trukket i vintertøjet i eftermiddag. - En vestgående damper i sigte.
Tirsdag. 20. marts. 55 dage i søen. - Var tæt sammen med skibet i morges, braste bak, og hans båd kom langsside kl. 8/4. Fik ca. 400 pund brød, ca. 100 pund salt kød og flæsk, ærter og bønner, 60 pund smør og en del præserverede sager; desuden 12 pund fersk flæsk til Captajnen, som var meget syg. Kl. 9Vi var vi færdige, og båden forlod os og kom vel ombord, skønt der var høj sø; og vi fortsatte atter rejsen. Vinden østlig, stiv kuling. - Var til midd. på 38°25’ n.brd. og 30°6’ v.lgd. - Kl. 6 i morges havde vi øen Pico (i øgruppen Azorerne) i sigte i 0 t S, ca. 60 kvartmils afstand. I løbet af eftermiddagen samme vind, og går det atter kun langsomt fremad. -Ombord alt vel. Spiste blodsuppe og svinesteg til middag og karbonade til frokost, det smager storartet. Har haft travlt med at koge fedt af og henkoge i sur etc. Grisen vejede 80 pund = 5 Lispund. -1 morgen er det jo fødselsdag.
Onsdag. 21. marts. 56 dage i søen. - Skipperens fødselsdag. 36 år. Tømte et par glas god vin sammen med styrmanden og tømmermanden. Mandskabet fik en flaske Genever, og hermed var hele den fødselsdagsstads forbi. Fik rigtignok svinesteg til middag samt en flaske rødvin, den sidste jeg havde. Ellers er dagen gået som sædvanlig. Har selv tømret hele dagen og lavet nye ankersko. - Hjemme giver det måske lidt mere? Det ville jo have været rart, om jeg kunne være nået hjem til denne dag, men det lader sig ikke gøre denne gang, thi vi ligger nu her og plages med østlig vind. Har i dag passeret Flore s og Corvo de nordligste og vestligste øer af Azorerne, og vi skulle nu gerne have vestlige vinde over efter Kanalen; vi har jo kun ca. 1200 kvm herfra til Kanalen, så det varjo snart gjort, men det kan alligevel blive drøjt nok. - Var til midd. på 39°37’ n.brd. og 30°45’ v.lgd. - Fuldskibet, som vi i forgårs gav proviant, holdt i morges kl. 9 af vesten om Flores, så jeg antager, han vil forsøge at få den syge captajn landet der. - Nu til aften er det ganske flov, så jeg håber, vi snart må få forandring, thi jeg længes inderligt efter at nå vort bestemmelsessted. - Ombord er fremdeles alt vel og alle i bedste velgående.
n
Torsdag, 22. marts. 57 dage i søen fra Capetown. - Tante Johannes fødselsdag; tømte et glas vin på hendes velgående, som jeg dog håber at få erstattet ved min hjemkomst, da det jo helst skulle være fødselsdagsbarnet, som skulle spendere. - Fremdeles modvind, østlig, flov og ustadig; kun lidt fremgang. Var til midd. på 40°53’ n.brd. og 33°34 v.lgd. - Det bliver langvarigt og kun lidt udsigt til bedring. Give Gud, at vi må få forandring. - Ombord er fremdeles alt vel og alle i bedste velgående, selv abekatten, dog mærker han kulden. Har i løbet at dagen fået stor-og halvdæk smurt. I nat havde vi en vestgående bark i sigte. Ellers intet nyt.
Fredag. 23. marts. 58 dage i søen.
Fremdeles langsomt, langsomt det går,
Gud ved, hvornår vel målet vi når.
Ja, stadig modvind, flov, men fint vejr; det bliver kedsommeligt at ligge her på den måde; tålmodigheden er nærved at slippe op. Var i dag til midd. på 42° n.brd og 30°57’ v.lgd. - Har en medgående bark i sigte, det er da en trøst, thi “fælles nød er sød”! Har i eftm. haft en masse springere (delfiner) for bougen. Efter at have såret et par stykker fik jeg endelig ram på én, sådan at den blev hængende, og vi fik den op; så vi skal nu til at spise delfin-bøf i de første par dage. Svinesteg har vi fået i dag til middag og har endnu nok til søndag, så vi får da frisk proviant nok. Det er bare vandet, det kommer an på. Dog håber jeg, at det nok rækker hen, ellers skulle det da blive meget kontrært. Appetitten er god, og med sundheden står det godt til for os alle, så vi mangler kun en god vind for at være fuldstændig fornøjede. Dog, med Guds hjælp kommer den jo også nok, bare tålmodighed, og atter tålmodighed behøves.
Lørdag, 24. marts. 59 dage i søen fra Capetown. - Fremdeles kun småt fremad, men har da i dag vinden i SØ, så det giver da lidt. Var til midd. på 43°2’ n.brd. og 30°6’ v.lgd. - Barken fra i går i sigte indtil middag, da vi tabte ham af sigte agter i læ. - Har haft travlt med at få gjort rent i kahytten, skabe og sofa. Betræk vasket og malingen lakeret etc., så tiden er gået godt. Ombord fremdeles alt vel.
Søndag. 25. marts. 2 måneder fra Cap, 127 dage fra Batavia. - Fremdeles vinden stik i stævn. Var til midd. på 44°59’ n.brd. og 29°23’ v.lgd. - Vinden stadig østlig, men har nu i eftm. kl. 4 vendt SØ-efter. Ja, det er kedeligt at måtte ligge her. Give Gud, at vi snart må få forandring. -1 formiddags syede jeg en overfrakke til abekatten, da han begynder at fryse svært, samt lavede lidt andet småpilleri; dog er lysten ikke stor til noget med dette her vejrlig. Man har heller ikke noget at læse mere, så det hele er skidt. Læste mine sidste breve fra min elskede hustru, og var det jo som et pust fra hjemmet, men hjemveen bliver værre derved, især nu da vi ligger med modvind. - Alt vel ombord. Har spist svinesteg til middag; det var det sidste af grisen. I slutningen af denne uge skal vi vel have fat på den anden. - Bare vi snart må få lidt god vind.
Mandag, 26. marts. 61 dage i søen. - Fremdeles kun meget lidt fremgang. Var til midd. på 45° 1’ n.brd. og 28°34’ v.lgd. - Flov ustadig kuling med byger; snavs det hele. - Tømrede en del i formiddags, og i eftm. har jeg lakeret kahytten. Kl. 4 en lille modgående skonnert i sigte, ellers intet nyt. Alt vel ombord.
Tirsdag, 21. marts. 62 dage i søen. - Fremdeles det samme, flov modvind og kun meget lidt fremgang. Var til midd. på 44°55’ n.brd. og 27°36’ v.lgd. - Ja, langsomt det går, men med Guds hjælp til sidst dog nok målet vi når. Har haft meget fint vejr hele dagen. Vinden SØ, men flov. Har selv haft travlt hele dagen med mange forskellige ting. I formiddags tog vi det sidste vand op af vandtanken, og håber jeg nok med sparsommelighed at skulle have vand til en 25 á 30 dage, så det skal gå hårdt til, om det ikke skal række til resten af rejsen. I eftermiddag har jeg skåret flere nye ender, fokkeskøder og braser, så vi er nu klar til at tage imod den vestlige vind,
Svigerinden Johanne Terkelsen, gift med kaptajn Knud Marius Nielsen
selvom hun bliver hård. Dog antager jeg næppe, at vi får nogen forandring nu før nymåne den 30te. Ombord er fremdeles alt vel og alle i bedste velgående. Ja, det bliver en lang tid for jer, mine elskede, at vente, men endnu længere for mig, som ikke har hørt frajer siden den 3. september, altså i 7 måneder. Dog - mit håb står til Gud, han er min ledestjerne.
Onsdag. 28. marts. 63 dage i søen. - Lidt bedre fremgang i dette etmål. Har haft vinden i SSØ, men flov. Var til midd. på 45°43’ n.brd. og 27°40’ v.lgd. -1 eftm. frisk kuling af SSØ, så hun løber en temmelig god fart, og jeg håber, at vi må komme godt frem til i morgen. - Hvad mig selv angår, da har jeg hele sidste nat og i dag haft tandpine, så humøret står på nulpunktet; har også kun forrettet meget lidt i løbet af dagen, mest spadseret op og ned ad dækket og ikke god at komme nær. Ja, tandpine det er værre endnu end alt andet, modvind etc., og nok til at bringe et menneske til fortvivlelse. - Ombord er ellers alt vel. - Passerede i eftm. en død okse.
Torsdag. 29. marts. 64 dage i søen. - Endelig atter en dag med god fremgang. Har haft frisk sydlig vind. Var i dag til midd. på 46°22’ n.brd. og 21°56’ v.lgd. - Har i løbet af dagen haft 4 medsejlere og 2 modsejlere, og vi løber dem forbi alle sammen. Signaliserede i middags med en engelsk bark kommende fra Falklandsøeme (ca. 53° s.brd. og 60° v.lgd.) bestemt til Skaw (Pent-land, Skotland) 77 dage i søen. Har nu 2 barker og en 3 mästet skonnert agter i læ og en stor 4-master til luvart. Det er da atter en oplivelse i ensformigheden. - Har selv tilbragt den meste tid på dækket ved at spadsere op og ned. - Ombord alt vel. Humøret bedre og tandpinen mindre, dog ikke ganske væk.
Fredag. 30. marts. 65 dage i søen. - Atter særdeles god fremgang, stiv kuling af S SV. Var til midd. på 47° 1’ n.brd. og 17°44’ v.lgd. - Tyk med regn hele dagen. 3 medgående sejlere og 1 modgående. Slagtede gris nr. 2 i eftm. Var selv på dækket hele dagen. Alt vel ombord.
Førdag. 31. marts. 66 dage i søen. - Atter særdeles god fremgang, frisk sydlig kuling, tyk som en grød hele natten og dagen. Ingen observationer. Var til midd. på 47°52’ n.brd. og 13°40’ v.lgd. - Var selv på dækket det meste af dagen for at holde udkig. Går nu atter selv regelmæssig vagt om natten. - Spiste blodsuppe og svinesteg til middag, som smagte fortræffeligt. - Alt vel ombord og alle i bedste velgående.
Søndag, 1. april. 67 dage i søen. - Fremdeles god fremgang, og bliver vejen nu betydelig kortere. Var i dag til midd. på 48°25’ n.brd. og 9°53’ v.lgd. - Havde stiv sydlig vind med regn hele natten indtil i morges, da vinden gik nordlig, og vi har nu atter stiv kuling fra den kant. - Håber, om Gud vil, at nå Fizard engang i morgen; havde i dag til middag 180 kvm. dertil. Har nu med denne vind klart vejr, det er jo behageligere end at sejle i al den tåge og regn, som sydlig vind bringer med sig. - Har en medgående bark i sigte. - Ombord fremdeles alt vel. - Efterså en del af mine sager i løbet af eftermiddagen, da jeg håber at nå Amsterdam i denne uge, om Gud vil. Måske jeg får et telegram hjem fra Fizard i morgen, thi jeg kan tænke, at I mine kære i hjemmet med længsel imødeser efterretning fra mig.
Mandag. 2. april. 68 dage i søen. - Fremdeles god fremgang, dog nåede vi ikke så vidt, som jeg havde ventet, idet vi havde ca. 6 timers stille i løbet af natten. - Var til midd. på en position ca. 25 kvm. syd af Schilly-øeme. Mange medgående skibe. - Ombord fremdeles alt vel.
Tirsdag. 3. april. 69 dage i søen. - Vinden NV til vestlig, som senere på dagen halede til SSV med svær storm, tyk med regn. Kl. 4 i morges sås skæret fra Fizard-fyret i NNØ, gisnet afstand 25 kvm. - Talte ikke mindre end 40 medgående skibe. - Efter middag tiltagende vind, der halede til SSV. De fleste sejl fast. st.over-mærssejl fløj kl. 4, men vi går endnu for en god fart østover og er nu til aften omtrent tværs af Port-Fand efter bestik. Kl. 2 sås land - antagelig Start Point -i Nord; der blev således ikke noget af at blive rapporteret hverken derfra eller fra Fizard. - Ombord fremdeles alt vel.
Onsdag, 4. april. 70 dage i søen fra Capetown. -1 løbet af natten halede vinden sig atter vestlig. Kl. 2 var Set. Catherine’s Point (Isle of Wight) i sigte i kimingen, og kl. 6 Vi var jeg oppe og signaliserede til signalstationen. Kl. 10 passerede ovenn. fyrskib, kl. 3 Beachy Head og kl. 4 Vi Royal Sovereign fyrskib, og vi er nu til aften kl. 7 ca. 8 kvm. af Dungeness, hvor jeg håber at få lods for Amsterdam. - Vinden vestlig; hele dagen jævn frisk kuling. En masse medgående skibe. - Har selv haft travlt hele dagen med at klare op i mange forskellige ting, skrevet proviantliste, efterset papirer etc. etc. - Ombord er alt vel og alle i bedste velgående. Kl. IOV2 fik vi Amster-dam-lods ombord ved Dungeness.
Tirsdag, d. 5. april 1900.
Vinden aftagende. Kl. 4 passerede vi East Goodwin fyrskib. Stille hele dagen. Kl. 5 aften antog damper “Hoek van Holland” til at slæbe os til Amsterdam for f 20. -, var ca. 100 kvm. fra Ijmuiden. Gjorde sejlene fast. Alt vel ombord og alle i bedste velgående. Humøret stigende. -Om Gud vil, er vi i Amsterdam i morgen. - Slæbte hele natten med ganske stille, og kl. 8V2 fortøjede vi i slusen ved Ijmuiden. Havde toldvæsenet ombord og skiftede lods og fortsatte til Amsterdam, hvortil vi ankom kl. 12 middag og fortøjede ved Handelskade. Og rejsen således med Guds hjælp lykkeligt og vel tilendebragt. Og vel mere end nogensinde har jeg følt: “At stole på Gud og frygte hans bud, at alle farer han har reddet mig ud”. -
Og hermed sluttes dette blad af min historie.
Eftertryk forbydes.
J. N. Brinck
57
Etmål: Tidsram på 24 timer, normalt fra middag til middag.
Tidligere fører afbark “Emilie”
Et ugeblad, som havde mange abonnenter på Fanø.
Svigerinden Karen Sørine Terkelsen, gift med bagermester Andreas Hansen. De boede i nabohuset på Kikkebjergvej.
48